Læsetid: 4 min.

Sørensen gled i svinget

6. april 1999

Et styrt satte Rolf Sørensen ud af spil før finalen i Flandern Rundt, som så blev rent belgisk opgør med Peter van Petegem som vinder

Cykling
Det var tørt, da de kørte, men det havde regnet på de flamske brosten dagen i forvejen, og så kitter vejens mudder cykeldækkenes slidbanemønster til, så mødet mellem glatte sten og glatte dæk fører til fald i de ellers mest ufarlige situationer. Og et sådant fald rev Rolf Sørensen med sig i svinget ud af Gerardsbergen op på den stejle, krogede brostensstigning op ad den næstsidste og mest frygtede Mur i Flandern Rundt.
Forinden havde man set en meget velkørende Sørensen i en for ham meget typisk situation: Et par kilometer før muren, som vallonerne kalder Grammont og flamlænderne Gerardsbergen, lå han næstsidst i den gruppe på cirka 40, der havde hængt på ind til det kritiske punkt, bag sig havde han kun favoritten Bartoli, men smut kørte han sig op i spids for derfra at kunne angribe bakken inden det stejleste stykke, som ikke er hans livret.
Styrtet spolerede enhver drøm om gentagelse af 1997, hvor det netop var Sørensens evne til at anticipere de stejleste stræk, der bragte ham sejren i Flandern. Skønt hurtigt på cyklen igen, kan Sørensen ikke forcere en bakke som Gerardsbergen uden at være oppe i fart og inde i en rytme, så der i svinget sluttede hans Flandern.

Imponerende comeback
En sejr til Rolf Sørensen ville have givet indsatsen 14 gange igen hos bookmakerne, og kun seks ryttere var spillet til højere favoritværdighed: Blandt dem Museeuw og Van Petegem, der fik hul på grund af styrtet bagude og var hurtigst over muren, og Vandenbroucke, der hentede de to flamske landsmænd efter toppen. På den sidste kilometer før målet i Meerbeke søgte Van Petegem forgæves at køre alene hjem, men trods denne spildte kraftudladning, havde han flere i behold til at afvise Vandenbroucke og Museeuw i spurten. Van Petegem, der kører for hollandske TVM, har i et par år manglet en cykellængde op til de sejre, der tæller. Men efter sin andenplads ved VM sidste efterår har han kørt stærkt i foråret, og favoritværdigheden i Flandern konsoliderede han ved at vinde de tre dage i La Panne ugen forinden - foran Frank Vandenbroucke, der mere og mere ligner Johan Museeuws belgiske arvtager til klassikersejre.
For Museeuw selv glippede det at blive den første i cykelhistorien med fire sejre i Flandern Rundt, men alene hans deltagelse - og deltagelse i afgørelsen - er bemærkelsesværdig. Styrtet for et år siden i Wallers-Arenbergskoven under Paris-Roubaix og sat ud af spil med en flækket knæskal - som blev fejlbehandlet, så det på et tidspunkt var på tale at amputere hans ben - og nu tilbage som den af de aktive ryttere med flest klassikersejre. Otte, der kan blive til flere.

Rolfs Flandern var stort
Frank Vandenbroucke syntes at spille hasard med sine muligheder, da han animerede et meget tidligt, talstærkt udbrud, men da det blev hentet, gik han i beskyttelse ind til finalen på Gerardsbergen, og Rolf Sørensen tog over. Han angreb før Kwaremont og administrerede ressourcerne, da Bartoli med Vandenbroucke efter sig forsøgte sig op ad det efterfølgende Paterberg, indtil han igen foregreb bakken Korteberg og fik hul, da der var et halvt hundrede kilometer tilbage af løbet. Som han gjorde det samme sted i vinderåret.
Dengang knækkede han Jalabert, nu fik han følge af belgieren Farazijn, som ikke var ham meget bevendt, og sådan forspildtes satsningen på, at en mindre, stærkere gruppe ville komme op og holde sammen til finalen.
Men Sørensen kører fortsat med den entusiasme og ambition, som altid har kendetegnet ham, og hans Flandern var stort, på trods af at det ikke kan aflæses af resultatet. Hans sæsonmål er Paris-Roubaix på søndag, og han vil være blandt favortitterne efter specialisten Franco Ballerini.

En kvajpande
I dette dopingens kriseår fik Flandern Rundt den optakt, som man kan forvente i forbindelse med alle vigtige løb, indtil lovgivningen og politiefterforskningerne i de store cykelnationer har fået fået skræmt de forbudte medikamenter ud af lægetaskerne og de transportable køleskabe.
En kvajpande i cykelmiljøet med tilknytning til holdet Mapei havde sendt en pakke amfetamin til en cykelmotionist, der måske blot ville have en glad aften, og den med afsender og adressat forsynede pakke foranledigede belgisk politi til at standse cykelkaravanen efter starten på sidste etape i La Panne og afhøre Mapei-rytterne og ransage deres hotelværelser.
Historien - der tilsyneladende intet har med hverken Mapei eller doping i det professionelle felt at gøre - er symptomatisk for den tilstand af uvished, mistænksomhed og panik, som årets cykelløb uundgåeligt vil udfolde sig under.
Og det har været en medvirkende årsag til at Marco Pantani i den forløbne uge meddelte, at han ikke vil forsvare sidste års sejr i Tour de France. Ikke fordi, han ikke vil risikere det franske politis efterforskning af hans hæmatrokritværdi, men fordi han ikke vil køre under den generelle mistanke, som sidste års dopingskandale også vil kaste over dette års Tour, men mest fordi, han har planlagt sin sæson anderledes: Genvinde Giro D'Italia - hvor man også kan forvente de italienske myndigheders opmærksomhed - og køre Spanien Rundt for at vinde det og som forberedelse til VM, som skal køres i Italien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her