Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

16. april 1999

Claus Thomsen
*Wolfsburg-spilleren har besluttet at holde pause fra fodboldlandsholdet i resten af sæsonen, oplyser dagbladet B.T. torsdag. " Jeg er ikke skadet, men mentalt træt. Gejsten og gnisten er væk. Længere er den ikke," siger Thomsen.

Zinedine Zidane
*Årets fodboldspiller i verden, siger, at han forlader italienske Juventus efter denne sæson for at spille i Spanien. Zidane siger til den italienske avis, La Republica, at hans spanske kone er træt af at bo i Torino og vil hjem til Spanien.

Brevduer
*Landsorganisationen De danske Brevdueforeninger har lukket brevduebanen ved Damhuskroen i København. Af en pressemeddelelse - nej, ikke pr. brevdue - fremgår, at folk har mistet interessen for at spille på de fjedrede kræ og i stedet øder pengene væk på de mange statslige spil.

Tiziano Morassut
*Mapei-massøren, der har været fængslet siden den 2. april, blev torsdag løsladt af de belgiske myndigheder.
Morassut blev arresteret, fordi han forsøgte at sende en pakke amfetamin til italieneren Giacomo Bugno - far til den tidligere verdensmester Gianni Bugno.

Favoritfald
*Begge de normalt altdominerende klubber tabte, da pokalsemifinalerne i kvindefodbold blev afviklet onsdag. De regerende mestre fra HEI tabte 3-4 til opkomlingene fra FB, mens førerholdet i elitedivisionen, Fortuna Hjørring tabte 2-3 til sidste års pokalvindere fra OB.

John Toshack
*Real Madrids nye træner har givet sine mange stjernespillere to måneder til at vise formatet eller at forsvinde fra klubben. Det sker efter at "kongeklubben" forgangne weekend ydmygende
tabte med hele 1-5 til Celta Vigo.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu