Læsetid: 3 min.

Stemmen

16. april 1999

Barsk blad på gaden

BLAD
Hvad er det for en lyd, som kommer op til mig gennem mit åbne vindue denne lørdag formiddag? Det er ikke Yul Anderson, der spiller sin evindelige melodi på sit hvide klaver. Det er heller ikke Hare Krishna, som i stadig mindre flok tumler ned af gaden, den musicerende garde, fløjtenisten eller den kinesiske spillemand, der filer på sit melankolske instrument. Ej heller er det en flok på polterabend, interviewerne fra analyseinstituttet eller damerne ved frugt- og grøntsagsboden, som råber om weekeendens tilbud på broccoli. Nej, det er en helt anden stemme, der rustent siger: "Hus forbi! Køb hjemløses avis!" Denne stemme er langsomt ved at blive en del af storbyens almindelige summen og kling-klang; den er der hver weekend, når folk passerer indkøbslystne i tykke mængder gennem det indre København.
Der er kommet i alt otte numre af Hus forbi, som er resultatet af et samarbejde mellem på den ene side journalister og på den anden hjemløse og andre socialt marginaliserede personer. Avisen vil give de samfundsgrupper, der ellers sjældent ytrer sig i det offentlige rum, et sted hvor de kan tale.
Hus forbi er eksklusivt deres blad, men det er bestemt også værd at læse, selvom man har en huslejeregning at betale. Et hurtigt signalement af bladet: Fyldt med rå historier, men skønt indignationen tydeligt mærkes, får sortsyn og negativitet ikke lov til at dominere. Det er optimismen, der er i højsædet.

Socialporno?
Det nummer, som er på gaden nu og som kan købes indtil juni måned, bærer undertitlen "På højkant igen" og handler om, hvordan man kommer på fode efter den helt store nedtur. Fokus er snævert, indholdet varieret: Der er små digte, personlige beretninger fra samfundets bund og en reportage fra Dværgenes Booking Bureau, hvor direktøren og underdirektøren ryster den ene joke efter den anden ud af ærmet. Der er også rapport fra et projekt, der skal hjælpe folk fra hjemløse-institution til egen lejlighed, et billede af månedens liebhaverbolig (en varmerist), en boganmeldelse, diskussion af begrebet den sociale arv og interview med Ole Michelsen og Erik Clausen.
Sidstnævnte skuffer ikke sine trofaste fans. Med vanlig slagkraftig retorik erklærer han, at de egentlige outsidere ikke er de hjemløse, men tryghedsnarkomanerne, som har været ansat på samme virksomhed i 50 år: "De udelukker sig selv fra alt det overraskende og spændende i tilværelsen, og de burde sgu have en bøde i stedet for et guldur."
Og så er der den ætsende artikel om "De gode viljers tv", der ser på mediernes optagethed af hjemløse, prostituerede, stofmisbrugere og psykisk syge. Hvad betyder det, at kameralinsen søger betændte miljøer og stikkes helt ind i de private værelser og op i hovedet på de folk, som bor der? Hvor går grænsen mellem følsom indlevelse og socialpornografi? Umiddelbart er dokumentarudsendelser om disse grupper et svar på vores nysgerrighed.
Vi ser dem, fordi vi vil have en viden om de liv, som vi ikke kender til, men ved findes. Det er godt, at vi er nysgerrige. Men nogle gange ender de medvirkende personer som ren og skær underholdning. Og måske bedre, lækrere og mere hårdtslående underholdning end fiktive dramaer, fordi de kontante billeder er hentet fra det blødende, autentiske liv. Udsendelserne viser mennesker, der kæmper for at holde sammen på resterne af deres tilværelse, men det skærper ikke nødvendigvis vores tolerance og forståelse. Tværtimod kan de være med til at udvide kløften mellem det, der betragtes som normal og som afvigende adfærd. Gennem tv kan vi på sikker afstand iagttage det skjulte, det ekstreme, det underlige, det provokerende - og bekræftes i rigtigheden af det liv, vi selv lever. En god artikel. Og et fint blad.

*Hus forbi. Udk. fire gange årligt. 20 kr. Sælges på gaden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu