Læsetid: 3 min.

Svinehund og engel

3. april 1999

Jörg Immendorff maler sig selv og kunstnervennerne i sine scenebilleder til Stravinskijs opera 'Lastens vej'

UDSTILLING
I 1994 opførtes Stravinskijs opera Lastens vej i Salzburg, og den tyske kunstner Jörg Immendorff (f. 1945) leverede scenografien. Dette arbejde inspirerede ham i en sådan grad, at hans kunst har taget en vending derefter. I Gl. Holtegaard kan man se malerier, malet som en række efterbilleder af denne scenografi til operaen, som oprindelig er inspireret af William Hogarths kobberstik og malerier fra 1732-33 af samme navn.
Disse forrygende kobberstik vises også på udstillingen. Her spidder Hogarth det britiske borgerskabs dobbeltmoral, og her tager Immendorffs billedprojekt fart. Immendorff identificerer sig totalt med Tom Rake - den unge libertiner og opkomling, hvis 'dannelsesproces', dvs. moralske forfald, vi følger i operaen.

En Faust-historie
Tom fristes af djævlen, ender i første omgang i et bordel og svirer sin formue op. Djævelen befrier ham imidlertid og stiller et lukrativt ægteskab i udsigt med den rædselsfulde 'Tyrker-Baba', en deform kvinde med fuldskæg, som vises frem i cirkus. Ægteskabet indgås, altimens Toms kæreste, den skønne og rene Anne Trulove, begræder hendes elskedes deroute. Herefter narres Tom endnu en gang af djævlen, der frister ham med en maskine, som kan omdanne stene til brød, men hans endeligt står ikke til at omstøde. Han må ende sine dage på galeanstalten.
Det er altså en slags Faust-historie, som viser menneskehedens dobbelte karakter af god og ond, engel og svinehund, det lette offer for lastens fristelser, og Immendorff indtager i sine eftermalerier rollen som både Anne Trulove - indhyllet i transparente kjoler - og som Tom Rakewell med den svage sjæl.
I den oprindelige scenografi (der vises i enkelte lysbilleder) var Anne Trulove fremstillet som hans lærer fra Düsseldorf, Joseph Beuys, kollegaen Markus Lüpertz optrådte som djævlen, tyrker-Baba som hans mangeårige ven A.R. Penck og auktionarius, som sælger Toms sidste besiddelser til de hungrende kreditorer, fremstilles som kunsthandleren Michael Werner. Kredsen er sluttet, billederne er blevet til metafor for kunstneren selv og den kunstneriske skabelsesproces.
Malerierne (der er 15, heraf nogle i meget stort format) er skabt i den kendte Immendorffske, grove malemåde i et pågående, næsten tegneserieagtigt sprog, som råber sit budskab ud i pagt med den unge vilde kunst, som var (og stadig er) Immendorffs kunstneriske udgangspunkt.
Allerede i tresserne var Immendorff stærkt optaget af motiver fra Tysklands samtid og af den tragiske og skizofrene deling af Tyskland. Disse billeder (med 'Café Deutschland' som højdepunktet) var radikale kommentarer til samfundsudviklingen under koldkrigen. I sine nye malerier har kunstneren bevæget sig over i det allegoriske. Billederne er så godt som umulige at dechiffrere uden kendskab til operaen. Det er udstillingens store svaghed, at den lukker sig om noget, der ikke fremgår af billederne selv. Man mangler simpelt hen librettoen (skrevet af W.H. Auden og Chester Kallmann) og i allerhøjeste grad Stravinskijs ekspressive musik som akkompagnement til Immendorffs ditto billeder.
Immendorf siger selv om kunsten (i et interview i kataloget med Lars Morell), at der ikke findes et maleri uden djævelen. Det er i tvekampen mellem det gode og det onde, at det gode billede fødes. Og så tilføjer han, at han gerne vil lave scenegrafi til Richard Wagners opera Mestersangerne og til Paul Hindemiths opera Mathis der Maler. Jeg vil imidlertid anbefale, at man lader den blive på scenen, hvor den hører hjemme.
nJörg Immendorff: The Rake's Progress, Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte. Ti. 12-20, on.-fr. 12-17, lø.-sø. 11-17. Udstillingen er tilrettelagt af Jens Bertelsen og Jacob Thage

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her