Alt for mange danskere udsættes for unødige bekymringer, fordi de deltager i screeningsprogrammer, siger Etisk Råd Mange ved ikke de har mulighed for at sige fra
De danske sygehuse er for hurtige til at iværksætte nye programmer til at screene raske mennesker for sygdomme.
Det betyder, at mange danskere bliver udsat for unødige bekymringer, mens de venter på svar på screeningerne. Samtidig er informationen til deltagerne i screeningsprogrammerne alt for dårlig. Og mange er ikke klar over, at de har mulighed for at sige fra.
Det er nogle af konklusionerne i den redegørelse om screening, som Etisk Råd offentliggjorde i går.
"Vi skal have flere og bedre begrundelser, inden vi påbegynder screeningsprogrammer i Danmark. Sådan som situationen er i dag, er alt for mange beslutninger om at indføre screeninger, baseret på tilfældigheder," siger formand for Etisk Råd dr.jur. Linda Nielsen.
Hun efterlyser derfor en langt større viden om de menneskelige konsekvenser ved at deltage i screeningsprogrammer, samt en bedre information om, hvilke fordele og ulemper det indebærer at deltage i programmerne.
Mangler viden
Teknologien giver i dag mulighed for omtrent 35 screeningsprogrammer, hvor raske mennesker bliver inviteret til undersøgelse for at forebygge en sygdom eller finde sygdommen på et tidligt stadium.
Og der er god grund til at tro, at det i fremtiden vil blive muligt at screene for mange flere sygdomme.
En fordel ved screeningsprogrammerne er, at raske mennesker kan blive beroliget ved at få at vide, at de ikke er syge. Og de syge øger deres chance for at blive helbredt ved tidlig opdagelse og behandling af sygdommen.
Men udviklingen rejser også en række etiske problemer.
"Spørgsmålet er, om et screeningsprogram er en sygeliggørelse af de mange raske, som deltager, eller om det tværtimod må betragtes som et beroligende tilbud. Det er spørgsmål, som vi i dag ikke har svar på," siger Linda Nielsen.
Falske svar
Linda Nielsen peger samtidig på, at også vores viden om konsekvenserne for de mennesker, som får falske svar på undersøgelsen, er yderst mangelfuld.
Et falsk positivt undersøgelsesresultat i forbindelse med en mammografisk screening kan f.eks. medføre, at en kvinde unødigt udsættes for en yderligere undersøgelse, hvor man udtager celleprøver fra den formodede kræftknude. Det kan være smertefuldt, ligesom ventetiden kan være en stærk psykisk belastning.
Og risikoen for at få et falsk svar er stor.
"Hvis man følger kvinder i 20 år med mammografi hvert andet år, vil 49 procent af kvinderne have mindst en falsk test, og 19 procent vil som følge heraf få foretaget en vævsprøve fra brystet," siger professor på Rigshospitalet dr. med. Asger Dirksen, som også er medlem af Etisk Råd.
Ret til ikke at vide
Oplysningen om risikoen for falske svar skal derfor være langt bedre end den er i dag.
Samtidig bør myndighederne generelt blive bedre til at informere mulige deltagere i et screeningsprogram om, hvilke fordele og ulemper det indebærer.
"Der er behov for klar information om, at det er et frivilligt tilbud. I dag bliver en invitation til screening ofte fremstillet som et tilbud, man ikke kan sige nej til," siger Linda Nielsen, som bakkes op af Inga Steiner Sørensen, der også er medlem af Etisk Råd:
"Vi må sørge for, at folk får en ordentlig information. Jeg tror, det er de færreste der ved, at der er en risiko for at få falske svar. Falske svar kan betyde unødige undersøgelser, men de kan også betyde, at folk får en falsk sikkerhed, og derfor glemmer at lytte til signalerne fra deres krop. Samtidig er det vigtigt, at vi trods de nye muligheder også holder fast i menneskets ret til ikke at vide," siger hun.
