Læsetid: 2 min.

Sygeplejersker kan smitte lærerne

15. april 1999

Sygeplejerskernes nej øger sandsynligheden for at folkeskolelærerne sig nej til overenskomst, vurderer forskere. De spår hurtigt indgreb fra regeringen

Modstanderne af folkeskolelærernes overenskomstforlig har fået blod på tanden, og et nej fra lærerne er rykket nærmere.
Det vurderer flere arbejdsmarkedsforskere i kølvandet på sygeplejerskernes massive nej til deres forlig.
Omkring 70.000 lærere skal afgive deres stemmer senest tirsdag i næste uge, og sandsynligheden for, at de siger nej, er nu blevet større, siger arbejdsmarkedsforsker Carsten Strøby Jensen fra Københavns Universitet.
"Det styrker nej-siden blandt lærerne, at sygeplejerskerne har sagt nej. Ikke mindst fordi der kan brede sig en frygt for, at et lærer-ja kan betyde, at sygeplejerskerne løber med noget mere," siger Carsten Strøby Jensen til Information.
Sygeplejerskerne og lærerne kæmper om de samme lønkroner gennem samarbejdet i KTO-organisationen, der omfatter alle de 640.000 ansatte i landets amter og kommuner.

Øget kampgejst
Arbejdsmarkedsforskeren, Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen, vurderer, at nej-lærerne har fået øget kampgejsten: "Indtil nu har jeg troet på, at lærerne ville stemme ja, men efter sygeplejerskernes nej, er jeg blevet uvis på, hvad udfaldet bliver."
Hos Danmarks Lærerforening, der varmt anbefaler et ja, ønsker formanden, Anni Herfort Andersen, ikke at kommentere sygeplejerskernes nej.
Det gælder derimod ikke de begejstrede nej-sigere, som især er utilfredse med, at deres forlig giver mindre tid til at forberede sig:
"Psykologisk er det meget rart, at andre stemmer nej. Så jeg tror, det giver flere nej-stemmer," siger Anders Bondo Christensen, kredsformand for lærerne i Sønderborg.

Hurtigt indgreb
Selv om Dansk Sygeplejeråd nu truer med at sende 5.000 sygeplejersker og radiografer i konflikt, tror arbejdsmarkedsforskerne ikke på, at konflikten bliver lang.
Få dage, lyder spådommen fra Per Kongshøj Madsen, der er lektor i statskundskab på Københavns Universitet.
"Så snart det begynder at gøre ondt, vil regeringen gribe ind. Aviserne skal ikke bringe mange billeder af rigtigt sløje mennesker på hospitalerne, før det bliver vanskeligt for regeringen at stå model til det. En konflikt får kun lov til at løbe nogle få dage, før indgrebet kommer."
Samtidig er der heller ikke udsigt til, at sygeplejerskerne får noget særligt ud af en konflikt, vurderer Dorthe Pedersen fra Handelshøjskolen. Det forhindrer KTO-fællesskabet.
"Politikerne var klar til at give dem noget mere, før forhandlingerne gik igang, men nu kan de bare ikke, fordi det vil undergrave KTO og skabe en dominoeffekt, hvor alle de andre grupper vil have noget mere."
Dertil kommer, at de andre organisationer i KTO vil have meget svært ved at se på, at sygeplejerskerne går ud og forlanger mere, forklarer Dorthe Pedersen.
"Det vil være et brud på musketér-eden i KTO. Derfor kan sygeplejerskerne kun genforhandle deres egen del. Det betyder, at de stort set kun kan give sig på nogle principper om arbejdstiden for at få noget mere oven på lønnen. Vi taler om hensigtserklæringer og symbolske ændringer."
Heller ikke Carsten Strøby Jensen forventer, at der kommer ret meget mere i sygeplejerskernes lønningspose: "Kun hvis de tilbyder mere produktivitet. Altså endnu mere fleksibilitet."
"Hvis sygeplejerskerne er parate til at acceptere en årsnorm med en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge i løbet af arbejdsåret, kan vi tale om tingene," siger Thorkild Rotenberg, kontorchef i Amtsrådsforeningen, til RB.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu