Læsetid: 3 min.

Sygeplejersker på forkert kurs

19. april 1999

Sygeplejerskerne taber opbakning, fordi de kæmper lønkamp i stedet for at sætte lighedstegn mellem deres arbejds-betingelser og de dårlige forhold på sygehusene, vurderer arbejdsmarkedsforsker

Sygeplejerskerne har valgt en forkert strategi, vurderer arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen, Handelshøjskolen i København.
Ansvaret for sygehusvæsenets problemer er ikke sygeplejerskernes. Men omvendt har de ikke formået at koble deres arbejdsbetingelser til kvaliteten på sygehusene og på den måde forsøgt at vinde befolkningen over på deres side i den varslede konflikt.
"I medier og offentlighed argumenterer sygeplejerskerne for, at det er ren og skær løn, de er ude efter. De kobler ikke kampen til hele kvalitetsdiskussionen. Og det er meget sværere at få befolkningens opbakning til en lønkamp, end hvis de sagde: Vores arbejdsbetingelser er simpelthen med til at sænke kvaliteten i det offentlige sundhedsvæsen," siger Dorthe Pedersen til Information.
Siden den seneste konflikt i 1995 er det blevet et mantra for sygeplejerskerne, at deres faglighed skal belønnes.
Ikke nødvendigvis fordi de vil på niveau med folkeskolelærere og politibetjente, som de traditionelt sammenligner sig med. De vil have løn for dét, de er værd, som sygeplejersker på Hillerød Sygehus argumenterede her i avisen tidligere på ugen.

Belønnes ikke
Men sygeplejerskerne har glemt professionstankegangen i deres argumentation.
"De er for alvor blevet lønmodtagere," siger Dorthe Pedersen.
Faktisk har sygeplejerskerne i mange år forsøgt at tilkæmpe sig mere kompetence og faglig prestige. Sygeplejerskeuddannelsen er ikke længere en lærlingeuddannelse men et studie, hvor teorien vægtes højt. Samtidig kæmper sygeplejerskerne for at få adgang til en bachelorgrad, der åbner vejen til videreuddannelse på universiteterne.
"Men uddannelse honoreres ikke," siger Mona Hansen, cand. cur. og studieleder på Danmarks Sygeplejerske Højskole, hvor der videreuddannes sygeplejersker.
"En sygeplejerske, der videreuddanner sig til f.eks. sundhedsplejerske eller en ledelsesfunktion, får ikke mere i løn. Lønnen afhænger af, hvilket område hun er ansat under," siger Mona Hansen.
Samtidig oplever sygeplejerskerne ifølge Mona Hansen, at de ikke kan yde den nødvendige omsorg og pleje, fordi de er pressede af manglen på personale og krav om effektivitet. Lønnen og dårlige arbejdsbetingelser får ofte skylden for, at de unge svigter sygeplejerskeuddannelserne i disse år. Et problem, der tilspidses af, at sygehusene har svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.
Den problemstilling kender de på Finsenscentret på Rigshospitalet.
"Vi har primært rekrutteringsproblemer på de tunge afdelinger med kræftsyge patienter," siger centerchefsygeplejerske Jeanette Bech.
Arbejdsbelastningen er ifølge Jeanette Bech krævende både fysisk og psykisk, fordi kræftsyge patienter er meget pleje- og omsorgskrævende.
"Der er flere årsager til rekruteringsproblemerne. Lønnen har selvfølgelig betydning for, om man føler sit job værdsat. Men muligheden for at udvikle sig på jobbet er også afgørende. Og den kan være svær at finde, hvis man ikke har tid til de primære omsorgsopgaver, som f.eks. en samtale med en patient, der lige har fået stillet en kræftdiagnose," siger Jeanette Bech.
Hun understreger dog, at afdelingerne er klar over rekrutteringsproblemet og bl.a. har ansat såkaldte udviklingssygeplejersker.

Ligger som de har redt
Hos Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) har man ikke meget til overs for sygeplejerskernes kamp.
"Det er en lønkamp, og den har de selvfølgelig ret til at føre," siger Palle Nielsen, der er formand for FOA's Social- og Sundhedsafdeling i Storkøbenhavn. FOA organiserer bl.a. social-og sundhedshjælperne - de tidligere sygehjælpere.
Ifølge Palle Nielsen ligger sygeplejerskerne "som de har redt." I de senere år har de haft travlt med at skubbe FOA's medlemmer ud fra sygehusene og tage flere og flere omsorgs- og administrationsopgaver på sig, mener Palle Nielsen. Ifølge FOA's statistikker var der ansat cirka 1000 sygehjælpere på Rigshospitalet i 1990. I 1999 er der omkring 400. Nedgangen dækker både over, at sygehjælperstillinger er konverteret til sygeplejerskestillinger, og reelle nedskæringer.
"Argumenterne for at få stillinger konverteret fra sygehjælpere til sygeplejersker er ikke altid helt rene i kanten. Vi har mange sager, hvor vi ikke mener, der har været en faglig begrundelse for at konvertere stillingen. Og det sker vel og mærke i en situation, hvor der ikke engang er sygeplejersker nok til at besætte stillingerne," siger Palle Nielsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu