Læsetid: 1 min.

Sygeplejersker står alene

22. april 1999

En ekstra lønpose til sygeplejerskerne vil være skidt for KTO-fællesskabet, siger KTO-formand Poul Winckler

Sygeplejerskerne har udsigt til en ensom kamp for at få flere kroner i lønningsposen.
Der er ingen opbakning at hente fra de 61 øvrige organisationer i forhandlingsfællesskabet for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-ansatte (KTO).
KTO-formand Poul Winck-ler, som har forhandlet den centrale løn- og ferieaftale på plads for alle de 640.000 kommunalt ansatte, advarer tværtimod sygeplejerskerne mod at gå enegang for at øge lønrammen.
"KTO-forliget er strikket sammen på en måde, hvor der virkelig er taget hensyn til alle 62 organisationer. Det vil ikke være særligt hensigtsmæssigt og rart, hvis der kunne ske forbedringer i forligsinstitutionen for en enkelt organisation," siger Poul Winckler til Information.
Han påpeger, at sygeplejerskerne er forpligtet af at være med i det store forhandlingsfællesskab, og at de må acceptere, at de ikke kan få alle deres ønsker opfyldt.
"Det er klart, at når man er i et stort forhandlingsfællesskab, så forpligter det jo. Man giver og tager for at få tingene til at hænge sammen. Derfor vil det altid være meget bekymrende, hvis der skulle komme et resultat efterfølgende, som er anderledes en KTO-forliget."

Besværlig fremtid
Skulle det lykkes for sygeplejerskerne at øge deres lønramme, spår Poul Winckler besværligheder for de fremtidige overenskomstforhandlinger på det kommunale område.
"Af hensyn til fremtidens forhandlingssystem, så vil det virke kolossalt be-sværligt, hvis der sker forandringer efterfølgende," siger Poul Winckler.
Arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet Jesper Due er enig i, at det vil være meget skidt for forhandlingsfællesskabet, hvis sygeplejerskerne får skrabet mere til sig.
Omvendt er der ikke problemer for lærerne, som også skal til forhandlingsbordet igen. De vil beholde KTO-aftalen og vil kun forhandle spørgsmål om arbejdstid.
"Hvis sygeplejerskerne får meget mere end alle andre, kan man jo forestille sig at alle andre vil sige, hvorfor skal vi forhandle, hvis det er igennem konflikten, vi får mest ud af det."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her