Læsetid: 4 min.

Talentudvikling på lånt tid

16. april 1999

Et ambitiøst projekt med at opspore og dyrke unge talenter inden for kunstarterne viser gode resultater, men risikerer at dø

TALENTUDVIKLING
Børn, der har særlige talenter inden for det kunstneriske, skal opdages tidligere og støttes i deres videre udvikling. Det var målsætningen for Kulturens Børn, et udvalg under Kulturministeriet, der med projektet 'Væksthuse og Talentudvikling' fra 1997 skulle afprøve ordninger og finde metoder til at opdyrke talenter.
Tre delprojekter fik støtte det første år og blev hver især succes'er. Børnene strømmede til, og ideerne blev udviklet.
Men støtten varede ikke ved. Efter første år valgte udvalget at satse på kun det ene af de tre projekter, nemlig det, der var anført af Dansescenen i København, mens de andre to fremover måtte stå på egne ben. Og disse ben begyndte hurtigt at vakle, skulle det vise sig.
"Hos de fonde og puljer, vi søgte, kunne vi få penge til enkeltstående projekter, men vi ville jo gerne have, at der var penge til en fastansat person, der var der hele tiden og styrede den daglige drift. Og det var og er Haderslev Kommunes økonomiske situation ikke til," siger Jørn Meyer Hansen fra Aktivitetshuset i Haderslev, der lokalt var med til at stable et af de tre projekter på benene - nemlig et for børn, unge og medier. Alle børn og unge kunne komme og få afprøvet deres ideer. Materialer og hjælp blev stillet gratis til rådighed.
Formanden for Kulturens Børn, Tage Høyer Hansen, der også er Kulturdirektør i Køge Kommune, ved hvor svært det er at forankre projekterne, så de bliver til permanente tilbud.
"Det vil ofte være kommuner og amter, der skal gå ind og dække udgifterne, og der er i forvejen pres på kommunernes udgifter til skoler, daginstitutioner osv. Så der må man tage en lokal drøftelse, om amt og kommune vil prioritere området," siger han.

Til inspiration
En af grundideerne var at skabe mulighed for, at børn og unge kunne blive undervist af professionelle kunstnere og dyrke kunstarten på et seriøst plan.
Det blev i første omgang til forsøg med et medievæksthus, en dramatikeruddannelse for voksne, der skrev stykker for børn, og et trestrenget tilbud fra Dansescenen i København. Det sidstnævnte kører nu som det eneste videre i en treårig forsøgsperiode.
"Vi valgte Dansescenens projekt, fordi det var det bredeste projekt. Den gik ud med et åbent tilbud til folkeskolerne, hvor den tilbød at komme ud og undervise i et halvt år. Derudover oprettede den et væksthus, et fritidstilbud, hvor børn og unge forpligter sig til at komme fast, og det resulterer så i en forestilling på den rigtige scene. Og endelig er der et Juniorkompani, hvor de unge skal have en stærkere interesse og også skal have evnerne. Det synes vi er godt, for talenterne, der kommer igennem og i givet fald danser som voksne, skal jo have mødt dansen på et eller andet tidspunkt," forklarer Tage Høyer Hansen.

Stort og dyrt
Men denne trestrengede model er også dyr at holde kørende, og derfor kører projektet på lånt tid, selvom interessen fra skoler og børn er stor - medmindre kommunen og amtet går ind og støtter initiativet efter forsøgsperioden.
"Vi vil selvfølgelig gerne have projektet konsolideret på Dansescenen. Men det bliver svært at finde penge andre steder, hvis amtet og kommunen ikke vil støtte det. Hvis vi kun kan få råd til at lave et væksthus, så synes jeg ikke, det kan fungere. Det er også lettere at engagere de professionelle dansere og koreografer til at undervise, hvis der er substans i det. Og det er der nu, hvor tingene virkelig hænger sammen," siger Susanne Frederiksen, der er kunstnerisk leder af scenens tilbud til børn og unge.
I det hele taget tyder meget på, at de flotte tanker, bliver svære at føre ud i livet, så der samtidig sikres en ligeværdig mulighed for alle børn til at komme ind i et væksthusprojekt. I hvert fald hvis det er op til de enkelte kommuner at beslutte, om området skal prioriteres.
"Den mest oplagte mulighed er at lave noget i stil med musikskoleloven, som i stedet for kunne hedde 'Musiske skoler', og hvor man kombinerer teater, dans, musik og billedkunst. Så har man med ét slag mange kommuner, der får den mulighed. Ikke mindst hvis der er en fornuftig refusionsordning," siger Jørn Meyer Hansen, der ellers tror, at det bliver op til de kommercielle selskaber at opdyrke talenterne, ligesom man ser det på musikområdet.
Men det vigtigste er ifølge Meyer Hansen, at de mennesker, der er ansat i kulturelle foreninger er opmærksomme på, at når der dukker nye talenter op, så skal de også hjælpes på vej.
"Det skal gennemsyre hele kulturlivet. Det handler om, at os, der arbejder i de pågældende faggrupper, hjælper dem på vej og også har kendskab til uddannelsesmulighederne. Vi skal kende de kontaktflader, der findes og formidle dem videre til børn og unge og ikke mindst til deres forældre," mener han, der i øjeblikket arbejder med at få stablet væksthuset i Haderslev på benene igen i kulturhus-regi.
"Jeg mener, det er kommuner og amter, der bør støtte det, men hos os er det så i stedet institutionerne, der gør det," siger han og hentyder til biblioteket, kulturhuset, videoværkstedet og aktivitetshuset, der nu alle er involverede i at skaffe lokaler, inventar og penge til lønninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her