Læsetid: 7 min.

Thorsen vs. Trads

3. april 1999

De to hovedpersoner i PFA-skandalen kører sagen for åben skærm. Her er stridspunkterne ridset op. Tag plads i Informations PFA-domstol og døm selv

Et amerikansk retssalsdrama for åben skærm. Og De, kære læser, kan være med.
Danmark har aldrig set noget lignende. Ikke alene er svindlen med PFA-garantier for 3,8 milliarder kroner blandt de groveste svindel-sager i dansk erhvervshistorie. Sagen bliver samtidig procederet på fuldt tryk i medierne af skandalens to hovedpersoner, Kurt Thorsen og Rasmus Trads.
Ifølge juristerne betyder den massive pressedækning, at forklaringerne fra de to hovedpersoner nu er blevet så indstuderede, at der næppe vil dukke nye ting op i retslokalet, når sagen skal for domstolen til efteråret. Samtidig bliver det nærmest umuligt at finde uvildige domsmænd.
Information tager konsekvensen. Vi lader læserne tage plads i mediedomstolen. Læs stridspunkterne og se, hvordan De bliver PFA-dommer.

Status
Indtil nu har den tidligere direktør i PFA Byg, Rasmus Trads, erkendt sig skyldig i at have forfalsket sin chef, André Lublins, underskrift flere gange. Men han siger, at han ikke var alene om det. Det var Kurt Thorsen, der trak i trådene, og byggematadoren var ifølge Trads' udlægning fuldt vidende om forfalskningerne.
"Kurt Thorsen har siddet otte ud af ti gange og har set på, at jeg har sat den underskrift. Han er hovedmanden i det hele, sådan er det bare, og det vil også blive afsløret, når vi kommer til retssagen," siger Rasmus Trads til Information.
Rasmus Trads hævder samtidig, at det udelukkende var Kurt Thorsen, der gjorde brug af de falske garantier.
Omvendt, hævder Kurt Thorsen, at han ikke har haft den fjerneste mistanke om falsknerierne.
"Jeg blev meget overrasket, da det kom frem, at garantierne var falske. Og jeg blev lige så overrasket over, at André Lublin blev overrasket," siger Kurt Thorsen.
Han siger i dag, at han igennem hele forløbet har set sig selv som stråmand for PFA, der ønskede at omgå Pinsepakken ved en avanceret form for skattetænkning. Og netop derfor ønskede PFA heller ikke at stå frem, forklarer Thorsen.
"PFA ønskede ikke at stå frem med, at man lavede en meget avanceret form for skattetænkning."

Politiets problem
Som sagen er kendt nu, har politiet ingen fældende beviser mod Kurt Thorsen. Udover en lang række indicier og Rasmus Trads' forklaring om, at Thorsen er medskyldig, er der kun lidt at hænge påstanden om byggematadorens skyld op på.
Indtil videre står seks punkter centralt i politiets forsøg på at bevise, at Kurt Thorsen var klar over, at Rasmus Trads forfalskede André Lublins underskrift, og at Thorsen bevidst udnyttede falsknerierne.
Politiet fastholder, at Kurt Thorsen handlede i ond tro, og tror ikke på byggematadorens forklaringer. Men hvad tror De, kære læser?

Motivet
Rasmus Trads hævder, at Kurt Thorsen i sommeren 1997 lånte ham 1,1 millioner kroner til et anpartsprojekt. Lånet var rentefrit, og det var ifølge Trads umuligt for ham at få lov til at betale lånet tilbage. Det rentefri lån satte Trads i et skyldforhold til Thorsen.
Dertil kom, at Kurt Thorsen lovede Rasmus Trads en direktørpost i det store ejendomsselskab, som skulle blive resultatet af de store finansielle operationer.
Kurt Thorsen afviser, at de 1,1 millioner kroner var et lån.
"Det var en investering," forklarer Thorsen.
Han afviser samtidig, at det skulle være nødvendigt at love Trads en direktørpost, da han anså Trads som Lublins naturlige kronprins i PFA. Det samme gjorde Trads, siger Thorsen.

Hotel Australia
Den 29. september 1998 havde Kurt Thorsen brug for André Lublins underskrift på en kreditkontrakt på 55 millioner kroner i Sparbank Vest. Thorsen tilbyder at køre til Vejle, hvor PFA har kundekonference, og hente underskriften.
Rasmus Trads hævder, at han og Thorsen mødtes på Hotel Australia. Her placerer de sig i et hjørnearrangement, hvor Thorsen lægger kontrakten foran Trads, som skriver under, mens Thorsen ser på.
Kurt Thorsen afviser igen. Han hævder, at Trads tog papiret med ind i et tilstødende rum, Hotel Australias restaurant, hvor Thorsen angiveligt ser Trads tale med nogle personer, hvoraf én kunne have været Lublin. Kort tid efter kommer Trads ud af restauranten med Lublins underskrift.

Royal Hotel
Den 8. oktober får Kurt Thorsen brug for endnu en underskrift til Sparbank Vest. Denne gang gælder det et tillæg til kreditkontrakten, en såkaldt allonge.
Rasmus Trads hævder, at Kurt Thorsen opsøger ham på PFA's hovedkontor, Marina Park på Østerbro i København. Thorsen vælger en bagtrappe, så ingen i PFA ser ham. Igen ser Thorsen på, at Trads skriver under med Lublins navn. De to vitterlighedsunderskrifter, som skal dokumentere, at det faktisk er Lublin, der skriver under, tilbyder Kurt Thorsen selv at skaffe.
Kurt Thorsens version er væsentlig anderledes. Han hævder, at Rasmus Trads kommer til ham på SAS Royal Hotel i København. Trads kommer for tidligt, og Thorsen står stadig under bruseren. Trads fortæller i telefonen, at han venter sammen med André Lublin i hotellets foyer, hvorefter Thorsen skynder sig ned. Da han kommer ned, er Lublin gået, men har skrevet under. Thorsen bemærker, at der mangler to vitterlighedsunderskrifter og får derfor to receptionister til at skrive under. Ifølge Thorsen siger de to receptionister, at de har set Lublin, hvilket de dog senere har afvist over for politiet.

Admiral Hotel
Den 13. januar i år skal Thorsen påny bruge Lublins underskrift. Denne gang gælder det en selvskyldnerkaution til den norske finansmand Kjell Inge Røkke. Den norske finansmand ville have sikkerhed for betalingen af aktierne i
Finansieringsselskabet Gefion, som Kurt Thorsen købte den 22. december 1998.
Rasmus Trads fortæller, at han ankom til Admiral Hotel i København, hvor han ved et bord i hotellets foyer underskriver selvskyldnerkautionen, mens Thorsen ser ham gøre det. Herefter kører Trads hjem til sit hus i Måløv.
Kurt Thorsen hævder, at Trads ved mødet på Admiral Hotel blot får papirerne, der skal skrives under. Herefter kører Trads op til Lublins hjem i Charlottenlund og får sin chefs underskrift. Den tager han så med tilbage til København, hvor han afleverer dokumentet til Thorsen på Restaurant Alsace. Hverken Thorsen eller andre i byggematadorens selskab ser Trads. Thorsen finder blot en kuvert fra Trads på restaurantens buffet.

Fuldmagterne
På Kurt Thorsens computere har politiet i sin efterforskning fundet adskillige dokumenter, som er fremstillet til intern brug i PFA. Blandt andet fuldmagter fra Lublin til Trads.
Rasmus Trads hævder, at alle dokumenter, på nær to hensigtserklæringer i 1997, er skrevet af Thorsen, og at Thorsen bedre end de fleste vidste, at PFA's procedure tilsagde, at alle dokumenter skulle produceres internt i PFA.
Kurt Thorsen hævder, at det var normal procedure, at han producerede alle dokumenterne, og at André Lublin blot skrev under. I de mange forhandlinger med udenlandske banker skete der så mange ændringer i aftalerne, at det ville være for stort et besvær, hvis PFA skulle involveres hver gang.

Skatteplanen
Hovedideen bag Kurt Thorsens samarbejde med Rasmus Trads var etableringen af et stort ejendomsselskab gennem en sammenlægning af Ejendomsselskabet Norden og Finansieringsselskabet Gefion. Det nye selskab skulle danne grundstammen i et stort internationalt ejendomsselskab.
Rasmus Trads hævder, at ideen om det store selskab primært var fostret af Kurt Thorsen og hans advokat, Robert Koch-Nielsen, og at han udelukkende bistod Thorsen på grund af det skyldforhold, der var opstået med lånet på 1,1 millioner kroner og løftet om en toppost i et af Thorsens selskaber. Trads afviser, ligesom PFA, at han var særlig interesseret i de skattemæssige muligheder, der lå i sammenlægningen af de to selskaber.
Kurt Thorsen forklarer derimod, at han primært var stråmand for PFA, der ønskede at omgå Pinsepakkens skattestramninger. Med Pinsepakken skulle PFA i gang med at betale en fast skat på 26 procent af værdistigningerne i selskabets ejendomme.
Den skat kunne PFA undslippe ved at lægge ejendommene over i et stort likvidt aktieselskab med et kæmpemæssigt skatteunderskud. Et sådant selskab ville opstå efter sammenlægningen af Norden og Gefion.
Skatteministeriet har efterfølgende erkendt, at der var mulighed for at slippe billigere i skat ved at gennemføre operationen.

Kuriøse sidehistorier

Udover de seks nøglepunkter rummer PFA-skandalen et utal af sidehistorier.
Blandt andet er to af Thorsens advokater, Robert Koch-Nielsen og John Adamsen, sigtet for at skrive under som vitterlighedsvidner for André Lublin, uden at de har set ham skrive under. Advokatrådet har derudover indklaget Robert Koch-Nielsens partner, advokat Jørgen Grønborg, for Advokatnævnet, fordi Grønborg i januar gik til Fondsbørsen og fortalte, at Thorsen opererede på grundlag af PFA-garantierne. Advokatrådet mener, at Grønborg med sin handling brød sin tavshedspligt.
Blandt kuriøsiteterne finder vi historien om, at André Lublins underskrift ikke kun blev lånt af Rasmus Trads. Lublin har i årevis ladet en række PFA-medarbejdere skrive under med sit navn.
John Adamsen, der er anklaget for sjusk med sin vitterlighedsunderskrift, har samtidig rejst sag over for politiet, som han mener, har været for åbenmundede om hans rolle.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her