Læsetid: 5 min.

Tyrkiet polariseret efter valg

21. april 1999

Selv om det kurdiske parti HADEP vandt i det sydøstlige Tyrkiet, skal den kurdiske sag ikke forvente bedre tider. For i Ankara kan Tyrkiets minister-præsident Bülent Ecevit blive nødt til at danne regering med ultranationalisterne

På sin vis var søndagens valg i Tyrkiet opløftende for det kurdiske parti HADEP. Trods myndighedernes chikanerier lykkedes det for første gang i historien at besætte vigtige borgmesterposter i det syd-østlige Tyrkiet. Det skete i Batman, Bingol, Hakkari, Siirt, Simak og ikke mindst i den regionale hovedstad Di-yarbakir.
Men på landsplan opnåede partiet kun fire procent af stemmerne, hvilket ligger klart under spærregrænsen på ti procent. Det resultat var skuffende i sig selv. Langt mere problematisk er det imidlertid, at det ultranationalistiske Nationale Aktionsparti (MHP) fik et overraskende godt valg. Partiet blev med 18 procents tilslutning blev Tyrkiets næststørste efter ministerpræsident Bülent Ecevits Demokratisk Venstreparti (DSP), der også fik et kanonvalg med 21 procent af stemmerne.
Begge partier vandt på den såkaldte 'Öcalan-faktor' - det faktum, at lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Öcalan, er blevet fanget af den tyrkiske efterretningstjeneste og nu afventer en retssag på en fæng-
selsø uden for Istanbul. Mens Ecevit har udnyttet fangsten i populistisk øjemed, har MHP imidlertid brugt den til at føre den tyrkiske nationalisme ud i hidtil uhørte ekstremer: "Tyrkiet - elsk det eller forlad det," lød et valgslogan eksempelvis.

Farlig flirt
For de nye kurdiske borgsmestre i sydøst er det derfor ikke positivt, at Ecevit allerede er begyndt at flirte med MHP's leder Devlet Bahceli. Det sker i et forsøg på at finde den ene af de to nødvendige koalitionspartnere for at kunne danne en flertalsregering. De tyrkiske medier beskrev tirsdag indgående, hvordan de to valgvindere talte pænt om hinanden, og der spekuleredes i en nationalistisk regering bestående af MHP, DSP og Mesut Yilmaz' Moderlandsparti (ANAP).
"Ecevit er en højt skattet statsmand, der er opvokset i det tyrkiske politiske liv," komplementerede MHP-leder Bahceli.
"Det ser ud til, at MHP har fjernet sig fra dets gamle linje. Bahceli har fornyet partiet," replicerede Ecevit.
MHP's gamle linje består af vold med venstreorienterede og kurdiske aktivister, udført af partiets unge aktivister, kaldet 'De Grå Ulve'.
Udsigten til som regional leder i det kurdisk dominerede sydøstlige Tyrkiet at skulle forholde sig til en regering i Ankara med ministerposter til ultranationalisterne, er ikke indbydende. Den nye borgmester i Diyarbakir, HA-DEP's Feridun Celik, blev således betegnet som lettere "flegmatisk" i forhold til de problemer, han står over for.
En vestlig diplomat så ifølge nyhedsbureauet Reuters MHP's valgsejr på landsplan og HADEP's sejr i sydøst som bevis på "en øget polarisering i det tyrkiske samfund."
"Man kan forvente, at MHP's valgsejr vil gøre en løsning af det kurdiske problem sværere," sagde diplomaten til nyhedsbureauet.
Men borgmester Feridun Celik nedspillede - trods den angivelige flegmatisme - betydningen af, at MHP ser ud til at kunne komme i regering.
"Der er ikke så stor forskel på MHP's indstilling og de nuværende myndigheders. Alle partier er enige med MHP på vigtige punkter," sagde Celik, der mener, at MHP i forvejen spiller en stor rolle bag kulisserne.
"Det er bedre, at MHP's tilstedeværelse bliver åben," sagde han.
Med sine udtalelser hentyder Celik til, at HADEP gennem valgkampen var udsat for en række obstruktioner. Partikontorer blev ransaget, ledere arresteret og valgmøder aflyst.
Desuden har Tyrkiets statsanklager Vural Savas to gange under valgkampen forsøgt at få HADEP forbudt med det argument, at partiet har forbindelser til Öcalans PKK, og at det derfor vil åbne døren til demokratiet "for hundrede tusinder af terrorister." HADEP benægter anklagerne, og partiet fik da også medhold ved domstolen.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at de nye borgmestre i sydøst betragtes af myndighederne som terrorister, der tjener PKK.

Mange konflikter
De mulige konfliktpunkter er mange. For eksempel er Diyarbakir dybt forgældet, og finansiel støtte fra Ankara kan blive tilbageholdt eller fjernet. De tyrkiske sikkerhedsstyrker, der fører en
klapjagt på PKK-støtter i det sydøstlige Tyrkiet, vil heller ikke synes om de nye magthavere, hvis magt dog be-grænses på mange områder af en særligt indsat guvernør, der bakkes op af militæret. Guvernøren er sat ind som en foranstaltning i den 'undtagelsestilstand', som regionen betegnes som værende i.
Konflikten mellem PKK og det tyrkiske militær har varet siden 1984, hvor PKK greb til våben i kampen for et selvstændigt Kurdistan, be-stående af kurdiske områder i Tyrkiet, Irak, Iran og Syrien. Senere er PKK's krav blevet modereret til selvstyre inden for Tyrkiets grænser og øgede rettigheder til kurderne som befolkningsgruppe. De tyrkiske myndigheder
anerkender ikke kurdisk identitet og betragter alle landets godt 60 millioner borgere som tyrkere. Kurderne udgør over 10 millioner, måske 17, afhængigt af, hvordan man definerer det.
Abdullah Öcalan erklærede i efteråret en ensidig våbenhvile fra PKK's side, inden han blev tvunget til at forlade sin base i Syrien efter pres på Damaskus fra det tyrkiske militær. Herefter fulgte en odyssé i luften til forskellige europæiske lande, inden Öcalans rejse endte i Kenya, hvor han den 15. februar blev fanget af tyrkiske agenter.

Jubelstemning
Tilfangetagelsen af 'Apo', som han også bliver kaldt, medførte en jubelstemning i Tyrkiet, idet PKK-lederen bliver betragtet som ansvarlig for de 29.000 liv, som den 14 år lange konflikt har kostet. Anklageren i den kommende retssag mod Öcalan har krævet dødsstraf, og det er størstedelen af den tyrkiske befolkning enig i. Det nationalistiske MHP's kanonvalg har blandt andet baggrund i dets slogan om, at Öcalan skal hænges.
Europæiske lande har henvendt sig til Ankara for at understrege behovet for, at Öcalan får en fair retssag. Men ellers er det kurdiske spørgsmål ikke noget, der optager sindene i øjeblikket. Et faktum, som mandag fik Rusland til at kritisere Vesten for deres passivitet i forhold til den igangværende tyrkiske offensiv mod eventuelle PKK-baser i det nordlige Irak.
"Situationen i denne region har mere end en lighed med situationen i Kosovo," hed det i en erklæring fra det russiske udenrigsministerium.
"Manglen på nogen som helst reaktion fra Vestens side (på offensiven i Nordirak, red.) viser dobbeltmoralen i dens politik. I et tilfælde af problemer med at ordne indenrigspolitiske problemer, anvendes NATO's militære apparat. Og i et andet, lukker man øjnene."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her