Læsetid: 3 min.

'Ubådssagen' til bunds i andedammen

28. april 1999

Både den borgerlige opposition og SF fastholder, at der er lusk i spillet om en dansk ubåd til Adriaterhavet - og nu er der slet ikke brug for en ubåd længere

Mistankerne lever stadig på Christiansborg. Der må være lusk med i spillet om, hvorvidt Danmark skal sende en ubåd til en NATO-blokade af søtrafikken til Jugoslavien.
Men mistankerne får ikke nogen konsekvenser. Og nu er der slet ikke brug for en dansk ubåd længere.
Forsvarsminister Hans Hækkerup i går var i samråd i forsvarsudvalget om ubåden. Han fastholder, at de er tekniske problemer, der har afholdt den danske regering fra at sende en dansk ubåd afsted.
"En dansk ubåd kan sendes af sted til området med et varsel på omkring ti dage. Men deres anvendelighed vil være begrænset på grund af varmen, og derudover kan de ikke leve op til de krav om satellitkommunikation, som NATO stiller," siger Hans Hækkerup.
Den borgerlige opposition holder dog fast på, at regeringen har tænkt mere på sit eget oplæg til et nyt forsvarsforlig end på NATO-samarbejdet, da den sagde nej til en anmodning fra NATO om at stille med en ubåd til blokaden. Den konservative formand for forsvarsudvalget Hans Engell måtte dog indrømme, at en dansk ubåd ikke nu og her er parat til at deltage i flådeblokaden.
"Der er været tekniske forhindringer for at sende ubåden afsted, på den måde, at det vil tage tid og koste penge at lave de nødvendige forbedringer. Men i den sidste ende er jeg ikke i tvivl om, at der er en politisk beslutning. For de tekniske problemer kunne man selvfølgelig overvinde. Men det har regeringen øjensynligt ikke ønsket af politiske grunde," siger Engell.
I øjeblikket skændes regeringen med de borgerlige netop om ubådenes fremtid i forhanbdlingerne om et nyt forsvarsforlig. Regeringen vil skære voldsomt ned på ubådene, de borgerlige vil have nye.
Hans Engell mente til gengæld, at al snak om, at NATO har forsøgt at blande sig i dansk politik ved at bede Danmark om at stille med en ubåd, nu er manet i jorden.
"Der er intet der tyder på, at NATO har spillet med på de borgerlige partiers side i forsvarsforhandlingerne. Jeg håber, at regeringen har lært noget af denne sag, som jeg betragter som afsluttet," siger Hans Engell.
Så langt er forsvarsminister Hans Hækkerup enig:
"Jeg tror ikke, at der er nogen, der har bedt NATO om at bede os om en ubåd. Det har jeg i hvert fald ikke kunnet konstatere," siger ministeren.
SF's forsvarsordfører Villy Søvndal holder til gengæld fast i den mistanke, som SF og Det Radikale Venstre har luftet. Nemlig at "nogen" - muligvis forsvaret - har bedt NATO om at anmode om en ubåd, for at understrege, at ubådene er vigtige for dansk forsvar.
"Jeg er ikke nær så overbevist om, at NATO ikke har spillet en rolle. Men behøves ikke at være ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste for at se, at der er noget påfaldende ved hele forløbet," siger Villy Søvndal.
Både han og Hans Engell pointere, at de gerne vil forklare sig nærmere, men ikke kan, fordi de er pålagt tavshedspligt om flere detaljer.
I mellemtiden er anmodningen fra NATO om en ubåd tilsyneladende imødekommet fra anden side. I hvert fald fremgår det af de svar som Forsvarsministeriet har lavet til udvalget, at "behovet i forhold til den udsendte SOR (anmodning om fartøjer, inf.) nu er opfyldt. der vil derfor ikke umiddelbart være behov for en dansk ubåd."
Den mest hårdføre kritik bliver rettet mod Forsvarets Operative Kommando (FOK). Det er for dårligt, at der går fra d. 9 til den 15. april før FOK fortalte Forsvarsministeriet, at NATO har bedt om en dansk ubåd.
"Det usædvanlige er, at der gik så lang tid før ministeriet blevgjort opmærksom på henvendelsenm. Og det har jeg påtalt over for Forsvarskommandoen, og det har de beklaget," siger Hans Hækkerup.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her