Læsetid: 5 min.

Uenigheden ulmer under overfladen

26. april 1999

Mens danske ministre opførte sig superloyalt, surmulede italienere og franskmænd på NATO's historiske topmøde i Washington og pressede på for en diplomatisk løsning af Kosovo-konflikten

NATO hvad nu?
WASHINGTON - "I Beograd må de konstatere, at man ikke alene er militært isoleret. Milosevic er også politisk isoleret efter topmødet i Washington."
Dette utvetydige og militante signal sendte Danmarks statsminister Poul Nyrup Rasmussen i går aftes til det jugoslaviske styre. Et enslydende budskab lød hele linien rundt, lige fra NATO's 19 stats- og regeringschefer til de 25 lande i Partnerskab for Fred, herunder frontliniestater som Albanien, Makedonien, Bulgarien, Rumænien og Kroatien.
Men lige under den glatpolerede overflade udvist af NATO og dets mange partnerlande kunne man ane, hvor skrøbelig enheden egentlig er. Ingen blev overrasket, da de græske ministre allerede dagen inden topmødets start i fredags gjorde det klart, at "en militær løsning på Kosovo-konflikten er ikke realistisk."
Men det var lidt af en sensation, at Italiens udenrigsminister - den ellers så lavmælte og anonyme toskaner Lamberto Dini - dagen efter NATO's bombardement af den statslige serbiske tv-station i Beograd blev oprørt og kaldte aktionen "forfærdende." Det var den, Dini ikke blevet underrettet om.
Der gik imidlertid kun en time, så greb eks-kommunisten Massimo D'Alema ind og irettesatte sin konservative udenrigsminister. Enheden skulle for alt i verden bevares.
"Italien havde for flere uger siden taget forbehold over for at bombardere serbiske medier. Det samme havde andre NATO-lande gjort," sagde udenrigsminister Dini til Information lørdag.
"Vi var ikke blevet orienteret om ændringen i NATO's linie. Ikke fordi vi vil distancere os fra NATO's linie, men for fremtiden ville det være ønskværdigt at havde en bedre koordinering."
Dini medgav derefter, at hans umiddelbare reaktion havde været følelsesmæssigt betonet.
"Man taler fra hjertet og derefter handler man med fornuften," tilføjede Italiens udenrigsminister.
Tyve mennesker omkom og flere snese ofre blev levende begravet i bygningens ruiner. Amnesty International og Committee to Protect Journalists i New York protesterede over angrebet på en tv-station. NATO kalder det serbiske tv et propagandainstrument for landets militærapparat.
Episoden fik et efterspil, idet stats- og regeringscheferne samme eftermiddag vedtog at imødekomme Italiens krav om at koordinere og forbedre kommunikationen medlemslandene imellem. Men meget tyder på, at dette initiativ snart vil blive glemt. Tre-fire store NATO-lande bestemmer i princippet, hvilke mål i Serbien og Kosovo, der er af militær karakter og giver grønt lys til at sende bombeflyene afsted, skrev dagbladet Washington Post i går.

Holdt sig til linjen
Den danske statsminister ville ikke drages ind i en diskussion om ansvarsfordelingen i NATO's luftkrig mod Jugoslavien. Han holdt sig strengt til NATO's linie: "Vi er enige om at styrke flybombardementerne. Det vil tage tid," sagde han lakonisk og med fast overbevisning til Information lørdag.
Dagen efter tøede Nyrup lidt op og forklarede, at ansvarsfordelingen mellem de militære og politiske komponenter "bør stå klart," men hævdede samtidig, at samarbejdet mellem de to er "godt."
Ingen af de tre fremmødte danske ministre følte sig foranlediget til at beklage de store civile tab på den serbiske tv-station, der gik i luften nogle få timer senere og blev bombet igen af NATO den følgende dag. Det blev overladt til NATO's officielle talsmand som sagde, at det jo "er umuligt at undgå at ubelejlige civile under bombardementerne."
På sin pressekonference blev præsident Bill Clinton naturligvis spurgt om sin reaktion på de civile tab i den statslige serbiske tv-station.
"I må huske på, at Milosevic bruger sit tv til at sprede had og misinformation. Han kunne ikke finde på at vise billeder af de stakkels Kosovo-albanske flygtninge," svarede præsidenten lidt ydmygt, mens han bevægede fødderne nervøst.
"Det var en beslutning, NATO's generaler tog, og jeg så ingen grund til at modsætte mig. Jeg mener stadig, det var det rigtige valg."
Selv om Italien straks faldt tilbage i geleddet, er det langt fra sikkert, at ministerpræsident Massimo D'Alemas regering kan holde til langt mere. Utilfredshed med optrapningen af NATO's fly- og raketangreb, som nu rammer mål tættere på civile end før, vokser dag for dag i Italien - hovedbase for de allierede flyvestyrke.
"Angrebet mod den serbiske tv-station var skændigt. Jeg så billeder af en mand, som fik amputeret sine ben, mens han lå under ruinerne," siger en højtstående italiensk regeringskilde til Information.
"Hvordan kan en tv-station være et militært mål? Og Titos residens, et nationalt monument, hvor Milosevic ikke havde opholdt sig i ugevis?"
"Vi står selvfølgelig solidarisk med NATO's aktion, men det betyder vel ikke, at vi skal afholde os fra at kritisere enkelte aktioner," siger den italienske embedsmand.

Krav om diplomati
Under stats- og regeringschefernes møde om Kosovo fredag og uformelle samtaler mellem lederne lørdag var først og fremmest Frankrig og Italien - men også Grækenland - konstant ude i front for at holde døren på klem for en diplomatisk løsning på konflikten. Det kom bl.a. til udtryk i slutdokumentet fra NATO-ledernes møde, hvor de to sydeuropæiske lande fik overtalt andre medlemsstater til at indføje et afsnit om inddragelsen af Sikkerhedsrådet under en eventuel fredsbevarende aktion i Kosovo.
"Hvor bliver de nordeuropæiske lande af? De må da have en naturlig interesse i at få FN involveret noget mere. Det er lidt uheldigt, at det kun Middelhavslande, som stiller sig skeptisk, idet man så kan henvise til vores traditionelle forbindelser til Balkan," siger den italienske regeringskilde.
Spørgsmålet om indsættelse af landstyrker blev lagt endeligt på køl under topmødet I Washington. Den britiske premierminister Tony Blair havde i dagene før gennemført en effektiv mediekampagne fra sin mediebase såvel som i USA for at overbevise præsident Clinton om det ønskværdige i at indtage Kosovo.
Men Clinton gjorde det hurtigt klart, at han ikke havde lyst til at komme på tværs af republikanerne i Kongressen, hvis bistand han har stærkt behov for i sine bestræbelser på at fremme sit indenrigspolitiske program i de næste måneder. Der er udbredt modstand i begge partier mod at risikere amerikanske soldaters liv i en mindre europæisk borgerkrig.
Blairs kampagne blev også mødt af modstand fra den tyske kansler Gerhard Schröder, som udtrykte frygt for, at deres koalitionsregeringer vil falde, dersom NATO invaderer Kosovo, Serbien eller begge steder.
På den anden side står det utvivlsomt klart for det jugoslaviske styre, at den kontinuerlige opbygning af amerikanske landstyrker i Albanien og tilstedeværelsen af 10.000 NATO-soldater i Makedonien er en antydning om, at NATO relativt hurtigt vil kunne indtage Kosovo, når fly-bombardementerne og især anvendelsen af kamphelikoptere i næste uge vil påføre de serbiske styrker alvorlig skade.
En eventuel invasion ligger stadig og tumler i NATO's baghoved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her