Læsetid: 3 min.

Volden stiger før algerisk valg

6. april 1999

Både de muslimske oprørere og hæren optrapper deres kampagner op til præsidentvalget i Algeriet den 15. april

Mens Algeriet forbereder sig på præsidentvalget den 15. april er en ny bølge af vold begyndt at rulle hen over landet. Og politikerne siger, at de frygter flere blodsudgydelser i takt med at både hæren og muslimske oprørere optrapper deres kampagner op. I sidste halvår af 1998 var der ellers relativt roligt, men siden årsskiftet er over 400 ifølge nyhedsbureauerne blevet dræbt i Algeriet. Næsten halvdelen har været civile.
"Der er ingen tvivl om, at den øgede vold er relateret til valget. Hvor trist det end er, så er vi ved at blive vant til den slags eskaleringer, hver gang et politisk mandat skal fornys," siger en tidligere parlamentsformand, Abdelaziz Belkhadem til nyhedsbureauet Reuters.
"Derfor kan man ikke udelukke en ny bølge af vold."
Fra oprørernes side er der tale om en tilbagevenden til de sædvanlige fremgangsmåder i forsøget på at sætte en kæp i hjulet på politiske begivenheder, som på grund af forbudet mod det muslimske fundamentalistiske parti FIS ikke inkluderer dem selv. Fra hærens side udgør volden et forsøg på at lukke munden på kritikere og demonstrere at den spiller en nøglerolle i bekæmpelsen af terrorismen.
Militæret siger, at det forholder sig neutralt ved valget, hvor der skal findes en afløser for præsident Liamine Zeroual, der har udskrevet valget 19 måneder før sin periodes udløb på grund af en række stridigheder med inflydelsesrige generaler.
Men både algeriske politikere og udenlandske diplomater i Algeriet siger, at militæret aktivt støtter den tidligere udenrigsminister Abdelaziz Bouteflikas kandidatur.
"Nogen er nødt til at fortælle hæren, at vi ikke er enige i deres politik, og at hvis der er problemer, så skal de løses af en præsident, hvis pligt det er at værne om hæren og ikke omvendt," siger den tidligere ministerpræsident Mouloud Hamrouche, der er en af de syv præsidentkandidater. Hamrouche stiller op som uafhængig kandidat.
Den ældste kandidat, Hocine Ait Ahmed har ofte beskyldt hæren for at være skyld i de sidste syv års blodsudgydelser i Algeriet ved at sætte et "statskup" i scene, da parlamentsvalget i 1992 blev aflyst, fordi FIS stod til at vinde valget klart. Op mod 77.000 mennesker - civile, oprører og soldater - skønnes af vestlige diplomater at være blevet dræbt i Algeriet siden da. Og ifølge menneskerettighedsorganisationen Amnesty International er 3.000 mennesker 'forsvundet' i Algeriet i løbet af de seneste seks år. I en rapport offentliggjort i begyndelsen af marts anfører Amnesty, at de forsvundne er blevet arresteret af politiet eller sikkerhedsstyrker - og mange af dem tilsyneladende uden grund. Der har ikke været nogen retssag mod dem. De er simpelthen forsvundet, mens familier desperat og forgæves forsøger at få oplysninger om dem bragt til veje.
Den seneste tids sammenstød mellem hæren og oprørerne - vold, som har fået en fyldig dækning i medierne - har givet hæren mere ammunition til dens forsøg på at fastholde sit 37 år lange greb om magten.
"Med en sikkerhedssituation, som den der hersker i Algeriet i øjeblikket, er det svært at se, hvordan militæret kan blive skubbet ud på sidelinjen," siger en diplomat i hovedstaden Algier til Reuters.
Nogle algeriske politikere antyder, at der ligger kyniske motiver bag hærens nye strategi med at rapportere om angreb på civile og med at lække oplysninger om hærens egne tab - omkring 70 døde siden januar.
"Oplysninger om hærens tab har før været klassificeret som en statshemmelighed. Jeg tror den nye politik udgør et budskab til offentligheden - både her og i udlandet - om at politik alene ikke kan standse terroren, og at hæren betaler dyrt for at beskytte nationen," siger et liberalt parlamentsmedlem til Reuters.
Blot to dage før den tre uger lange valgkampagne søsattes den 25. marts slog de muslimske oprørere til nær et militært hovedkvarter i byen Bilda. Det var det andet attentat inden for samme uge, og i alt 15 civile fik halsen skåret over. To uger tidligere havde oprørerne gennemført det hidtil mest omfattende angreb på hæren i år. Ved det angreb blev 16 dræbt og 22 såret.
Det har fået hæren til at sætte helikoptere og artilleri ind mod gemmesteder for oprørerne i flere bjergregioner. Mindst 46 oprørere er tilsyneladende blevet dræbt ved denne offensiv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her