Læsetid: 6 min.

Vores samvittighed er kridhvid

15. april 1999

Sygeplejerskerne gør det igen. Den faglige stolthed tilsiger dem at strejke sig til en bedre løn, siger de på Hillerød Sygehus. Patienten forstår dem godt - men mener, det er uklogt at bruge strejkevåbnet så tit

De går efter ventelisterne. Sigter efter hospitalets hjerte, røntgenafdelingen, så flest mulige afdelinger ryger med i faldet. Ingen røntgenbilleder, ingen operationer og ingen brug for narkose. Sengeliggende patienter bliver der også færre af. I løbet af få dage kan arbejdsgiverne vælge en lockout af hele sengeafdelinger.
Kampen er benhård. Hvor længe vil regering, amter og befolkning acceptere, at sygehusene lammes?
"Vi strejker ikke bare for at strejke. Men det er et af de få våben, vi har. Og vi vil bruge det, indtil resultatet er godt nok," siger fællestillidsmand Lars Eldbrandt, Hillerød Sygehus.
Endnu er alt, som det plejer. Hvide kitler i hektisk bevægelse ned ad de lange gange med nyopredte senge langs væggene. Patienter, der venter, er på vej, eller holder ligesom underligt fortabte midt i et dørafsnit.
Siden Information besøgte det nordsjællandske sygehus i januar og fik den besked, at de hellere ville have flere penge end mere fritid som kompensation for manglen på personale og deres hårdtprøvede ansvarsfølelse, er der ikke sket andet end at holdningen har manifesteret sig i et rungende nej til overenskomsten ved en urafstemning tirsdag.
Planerne for det nødberedskab, som skal sikre, at ingen patienter får varige men eller bliver mere syge, har ligget klar længe.
Sådan er det hver gang op til en urafstemning, forklarer Lars Eldbrandt.
Når nødberedskabet er sat ind på en afdeling, er der måske kun en eller to, der strejker. Resten er på arbejde for at udfylde skemaet under nødberedskabet.
"Sådan er det på afdelinger med ubesatte stillinger, der allerede til daglig kører på pumperne," siger sygeplejerske Mette Aagaard.
Presset afhjælpes ved at sygeplejersker kaldes ind på mere eller mindre frivillige ekstravagter. Det er bl.a. dét, de vil have betaling for.
Selv nogle af dem, der stemte ja, som radiografen Mette Hansen, bakker op nu.
"Jeg anså det ikke for realistisk med amternes udspil, at vi kunne få mere. Men der er jo ikke nogen, der siger, de ikke gerne vil have mere," siger hun.

Konflikttema
Senere på dagen blev sygeplejerskernes konflikttema lagt endeligt fast på et hovedbestyrelsesmøde i Dansk Sygeplejeråd. Og det var klart, at der ikke blot skal rykkes om på de allerede opnåede elementer i det nu forkastede forlig.
"Det går simpelthen ikke stærkt nok med at få sygeplejerskerne op på et tilfredsstillende lønniveau, så derfor skal der en yderligere pose penge på bordet, før sygeplejerskerne er parat til at sige ja til en ny overenskomst," sagde formanden, Jette Søe, på et pressemøde.

Bevidsthedsændring
I mange år har sygeplejerskernes argument for at kræve mere i løn været, at de fik mindre end sammenlignelige grupper som folkeskolelærere og politibetjente.
Og i kølvandet på den sidste konflikt i 1995, blev der nedsat et udvalg, som skulle se på sygeplejerskernes arbejdsforhold. Udvalgsrapporten satte en tyk streg under, at fagets lave anseelse var historisk forbundet med selvopofrende kvinder i hvide kitler, hvilket også bar en stor del af skylden for lønefterslæbet.
Men Florence Nightingale-syndromet har sygeplejerskerne rystet af sig i takt med, at de har tilkæmpet sig en større lønfremgang end de andre grupper: "Men hvad gør det, hvis vi stadig ikke er på niveau," som den tidligere formand for Dansk Sygeplejeråd, Kirsten Stallknecht, fortalte en amtspolitiker, der gjorde hende opmærksom på det, da hun gik af.
Arbejdsmarkedsforsker ved Ålborg Universitet, Flemming Ibsen, har peget på, at netop lønfremgangen i forhold til andre grupper, gør det svært for sygeplejerskerne at argumentere for mere i lønningsposen over for arbejdsgiverne og befolkningen.
"Indtil vi fik den rapport, har vi brugt argumentet med, at vi lå under lærere og politibetjente. Men den gav et skub til den faglige bevidsthed og til at sige: 'Vores mål er ikke at komme på niveau med dem. Vi er stærke nok i os selv og behøver ikke at læne os op ad andre'," siger Lars Eldbrandt.
"Min løn bliver ikke bedre af, at jeg får det samme som andre. Men ved at vi får, det vi er værd som faggruppe," indskyder Mette Aagaard.
Og de sammenlignende lønstatistiker skal man ikke lægge alt for meget i, idet de ofte indregner ulempetillæg: "Hvis man skal sammenligne løn, skal man se på grundlønnen. Ulempetillæggene får man jo netop, fordi det er en ulempe at komme på arbejde om natten osv.," siger Lars Eldbrandt.

Overdriv ikke
Alt det forstår Peter Koch Hansen godt. Han er kommet det sidste halve år på sygehuset med et dårligt knæ.
"Jeg har haft rig lejlighed til at se, hvilket pres de lider under. De fik ikke mig til at gøre alt det, de skal nå, for den løn," siger Peter Koch Hansen, der i dag bare har været inde til en ambulant behandling.
Men i forhold til deres beslutning om at strejke, "står jeg med et ben i hver lejr," som Peter Koch Hansen siger. Han kender nemlig også til ventelister - selv om det ikke var så slemt, som han havde forventet: "To måneder til en kikkertundersøgelse af knæet opfatter jeg ikke som galt," siger han.
"Men de skal også passe på at gå ud og bruge det våben hver gang. Det går jo ud over ventelisterne. Den gik sgu ikke for os andre," siger Peter Koch Hansen.
Peter Koch Hansens holdning er sygeplejerskernes ømme punkt. De presser politikerne ved at gå efter ventelisterne, men rammer også patienterne.
"Min samvittighed er fuldstændig kridhvid. Jeg kan kun se på, hvor glade de patienter, jeg er i kontakt med, er for vores arbejde," siger Mette Aagaard.
På forsiden af dagens avis spår arbejdsmarkedsforskere, at konflikten hverken bliver lang eller succesfuld.
"Men når man har et arbejde, der betyder meget for én, er man nødt til at arbejde for nogle forhold, man kan være tilfreds med. Ellers er der ikke mening med at have en fagforening og et job, der betyder noget for én," siger hun.

Patienter støtter aktion
De store patientforeninger forstår sygeplejerskerne
Ingen sure miner. Sådan lyder meldingen fra Danmarks største patientforeninger, selvom de har fået udsigt til endnu længere ventelister.
Sygeplejerskernes afvisning af overenskomstforliget risikerer at kaste landets sygehuse ud i en konflikt, som kan spænde ben for en nedbringelse af ventelisterne, konstaterer direktør Ninna Würtzen i Kræftens Bekæmpelse.
"Det vil være utroligt tungt med en konflikt, som gør ventelisterne endnu værre, end vi allerede kender dem. Og jeg vil på kræftpatienternes vegne håbe på, at der bliver fundet en holdbar forligsløsning, som ikke igen bliver presset igennem. Det giver en frygtelig ulmen blandt sygeplejerskerne," siger Ninna Würtzen til Information.
Hos Hjerteforeningen påpeger direktør Arne Kurdahl, at arbejdsgiverne har ansvaret for længere ventelister.
"Det er jo et helt legalt kampskridt for sygeplejerskerne. Og da amtskommunerne er ansvarlige for driften af sygehusene, må de også håndtere løn- og ansættelsesvilkårene for deres ansatte på en måde, så det ikke generer patienterne." meth og ør

FAKTA
Så meget tjener de
Efter den nye overenskomst ville en nyuddannet sygeplejerske i København tjene 19.260 kroner om måneden inklusive 12 procent i pension. Slutlønnen er på 21.900 kroner. Dertil kommer et gennemsnitligt ulempetillæg på 2.000 til 3.000 kroner for såvel de nyuddannede som de på slutløn.
I 1998 fik en sygeplejerske i gennemsnit udbetalt 302.000 kroner i løn efter en stigning på 8,5 procent fra året før.
En nyuddannet folkeskolelærer i København vil efter den nye overenskomst tjene 21.100 kroner inklusive 15 procent i pension. Slutlønnen er på 24.500 kroner.
I 1998 fik en lærer i gennemsnit 284.000 kroner udbetalt efter en fremgang på 4,0 procent fra året før.

Kilder: KTO og Det Fælleskommunale Løndata Kontor

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu