Læsetid: 1 min.

Åbenbaringen

7. maj 1999

Hvorfor er himlen åben?
hvorfor er gåden løst?
mit hovede er som af skumgummi,
luftigt, let og porøst.

En myggesværm fløj ind deri
på randen af en sommer,
og dansede på skovens sti
op, ned og op som trommer,

der spiller med usynlig hånd
på deres trommeskind
- en melodi, en aftenbøn
til Gud med kærligt sind

som engle stiger op og ned
om en musiktribune
til og fra Gud til jorden ned
ved kirke- og teatertid.

Som børnedans med juletræ
i øjne, fyldt med lys -
så voldsomt som når vi engang
skal leve efter døden.

Digtet 'Åbenbaringen' er fra en ny bog, Schades digte, med et udvalg af Jens August Schades lyrik 1926-73, foretaget af Informations litteraturkritiker, Torben Brostrøm. Bogen - 392 s. 200 kr. - er netop udkommet på Gyldendal.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her