Læsetid: 4 min.

Begrænset holdbarhed

27. maj 1999

En dag i en travl konsulents liv

Befriet område
Min kone, knap så havekyndig som Karen Syberg, trak rabarber forleden. Jeg hverken høster, plukker eller trækker i køkkenhaven, men jeg er glad for min kones ihærdighed.
Jeg sad i stuen med avisen, da jeg hørte hende le ude i køkkenet. Da hun sjældent ler, mens hun laver mad, sylter eller gør rent, rejste jeg mig og gik derud. Hun rakte mig en lille, buttet flaske og bad mig læse nederst på etiketten. Der stod: "Konserveringsmiddel. Begrænset holdbarhed."
Næste dag på kontoret kunne jeg ikke få etikettens oplysning ud af hovedet. Den havde sat sig fast som et andet refræn. Heldigvis bankede det på døren, og en klient viste sig i åbningen. Det var en ikke helt ung kvinde med et bekymret udtryk. Da hun havde taget plads, viste hendes problem sig at være, at hun tabte sit selvværd på strækningen Vesterbros Torv-Frederiksberg Runddel. Jeg sagde med det samme, at jeg ikke uden at sætte mit eget selvværd på spil kunne foregive at være i stand til at opspore hendes; jeg var ikke privatdetektiv men konsulent, og desuden (tilføjede jeg forebyggende) kunne det tage temmelig lang tid.
Mit forslag om at sætte en annonce i avisen afviste hun blankt. På mit spørgsmål om hun havde noget imod politiske partier, svarede hun med en hovedrysten. Jeg kunne nemlig fortælle at Socialdemokratiets københavnskontor på hjørnet af Thorvaldsensvej og H.C. Ørstedsvej mod et mindre gebyr afhændede brugt selvværd; det syntes jeg, hun skulle prøve, da intet menneske ifølge sagkundskaben kan klare sig ret længe uden selvværd.
For at forberede hende på en evt. skuffelse oplyste jeg, at en del af det nævnte selvværd måske ikke var noget at råbe hurra for, da det stammede dels fra gamle, desillusionerede partifæller, dels fra Christiansborg. Kvinden så heller ikke alt for glad ud, da hun sagde farvel.

Folkets skydeskive
Op ad dagen fik jeg et reelt stykke arbejde. Sygdomsministeren ringede for at bede om konsulentbistand; sagen er, sagde han, at regeringen ikke har noget imod de forlængede ventelister, for befolkningen må vænne sig til, at serviceniveauet skal ned. Samtidig skal det helst se ud, som om man er bekymret over udviklingen. Men det mest påtrængende spørgsmål var, at sygeplejerskerne skulle på en eller anden måde gøres til skydeskive for folks irritation og harme. Og han skulle have mit papir inden tre dage. Jeg forklarede at det så blev til EU-takst (dobbelt op), hvilket ikke afficerede ministeren.
Næppe havde jeg lagt røret på, førend det melodisk lød for mit indre øre: "Konserveringsmiddel. Begrænset holdbarhed." Den kreative del af min underbevidsthed var åbenbart gået i gang.
Det gik op for mig, at her var formlen for opgavens løsning. Resten gik som en leg.

Krypteret meddelelse
Lige før lukketid ringede Forsvarets Efterretningstjeneste. En stemme præsenterede sig som major Mortensen og sagde, at han naturligvis ikke telefonisk kunne indlade sig på en nærmere forklaring. Han ville dog sige så meget, at sagen drejede sig vedrørende nogle intellektuelle, måske en gruppe eller organisation, som muligvis havde infiltreret Tjenesten.
Jeg spurgte hvad man byggede formodningen på, og svaret var, at en af dem havde offentliggjort en krypteret meddelelse: "Fiktiviteten er immanent i selv spionagens ontologi." Man havde i første omgang henvendt sig til Dansk Sprognævn og Institut for romansk filologi, men ingen af stederne havde de været i stand til at knække koden. Om vi kunne spise frokost sammen på en nærmere angivet restaurant i den indre by i overmorgen?
Det bekræftede jeg (med tanke på min bankkonto), selv om det så ud til at kunne blive en triviel affære. Det er længe siden, jeg så noget som helst spændende i FET og PET, AIC og CIA, som vel må være noget af det nærmeste, det menneskelige samfund er kommet en perpetuum mobile. Selv om jeg gerne indrømmer, at EU-bureaukratiet gør dem rangen stridig.
Det kgl. Teaters ledelse forhørte sig for nylig, om det ikke var muligt at finde en strategi og formulere nogle taktikker til imødegåelse af Georg Metz' stadige kritik af teatrets dispositioner. Jeg forsøgte at slippe uden om med henvisning til Ørestaden og Minimetroen; der var problemer af en størrelsesorden, som det ærligt talt var vigtigere at beskæftige sig med.
Men jeg kunne anbefale firmaet Asbjørn, Asbjørn & Asbjørn; bureauet er kendt for sit tidsforbrug, da det ofte er et halvt år om opgaver, der burde kunne klares på 14 dage. Men da Georg Metz sandsynligvis vil fortsætte med kritikken til han går på pension, skete der vel ikke så meget ved det.
Det er i det hele taget en vigtig del af en konsulents job at have sans for, hvornår man skal sige nej tak. Da Steen Gade ringede for at få en analyse af offentlig ansatte direktørers vilkår, fik jeg talt ham fra at investere i en sådan; jeg sagde, at han kunne anvende sine erfaringer fra det politiske liv.
Kernepunktet, det med ansvaret som man alligevel ikke har, er helt det samme begge steder. Flere uheld efter hinanden kunne selvfølgelig udløse en næse; når der var faldet ro over feltet, var det ikke ualmindeligt med en lønforhøjelse.
Det siger sig selv at en topembedsmand skal være påpasselig med, hvad han udtaler til medierne; men da der er akkumuleret en betragtelig viden i alle ministerier og styrelser om, hvordan man mener et og siger noget andet, skulle det ikke volde vanskeligheder.
Utak er verdens løn! Den kommende direktør smækkede bare røret på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu