Læsetid: 4 min.

Billedkunstneren og ballademagerne

3. maj 1999

Egentlig kan Harvey Martin ikke leve af sin kunst. Men den højtråbende skulptør har fundet et alternativ til 'Bjerget i København' og kombinerer kunst med kontant pædagogik

Kunst
Engang løftede billedkunstneren Harvey Martin en af sine hjælpere op og bar ham ud af atelieret.
Det var efter, at den unge mand havde truet ham på livet.
"Sæt et kryds dér, hvor du vil ligge, Harvey, så henter jeg mit jagtgevær," havde han sagt, inden han mærkede grebet fra Harvey Martins store smedehænder.
I metalværkstedet på Fåborgvej i Odense bliver der lavet store skulpturer med blide budskaber om kærlighed og gå-på-mod, samtidig med at der bliver råbt højt og sat grænser for unge rødder med en række mislykkede skoleophold bag sig.
Den 56-årige skulptør Harvey Martin, der er uddannet på det fynske kunstakademi, kan i virkeligheden ikke leve af sin kunst. Han gør det bare alligevel.
"Jeg har sgu fyret Bjerget i København," brøler den store mand, der har over 100 kilo fordelt på sin stærke krop.
Harvey Martin får ikke del i støttekronerne fra Statens Kunstfond.
"Deres kunstsyn er nedgroede negle. Det er Bonde og Carstensens pis på lærreder, de køber, men i stedet for at sidde og græde over det, har jeg fundet på noget andet," næsten råber
Harvey.
Ude i værkstedet slår det også gnister.
En splejset fyr med karseklippet hår er ved at slibe en kegleformet figur.
"Jeg ved ikke, hvad den hedder. Det er Harveys ting. Harvey laver hele tiden noget," siger han og peger på en tegning på opslagstavlen, der viser, hvordan den færdige skulptur skal se ud.

Ørerivende larm
Bo er 17 år og gik ud af folkeskolen efter syvende klasse. Siden har han været på efterskole og forskellige projekter.
"Harvey kan godt være hidsig," fortæller han.
"På produktionsskolen kunne vi gå uden at lave noget. Herude råber og skriger Harvey, hvis vi ikke arbejder. Men det er lækkert nok. At lave noget."
Bag Bo sliber en anden dreng på noget, der engang skal blive en hane, mens en tredie fejer metalspåner og cigaretskodder sammen.
De har blå kedeldragter på og høreværn hængende om halsen, for når alle er i gang, er der en ørerivende larm på værkstedet.
Det er Odense Kommune, der henviser drengene til Harvey Martin, der kan tage op til syv ad gangen. Ud over at lære at slibe og svejse, modtager de eneundervisning af læreren Poul Carls-lund, der blandt andet underviser i at læse og skrive.
"De unge lærer håndværket, de skal ikke være kreative," forklarer Harvey Martin.
"Det er ikke et alternativt kunstakademi, det her, for de unges problem er netop, at de går ud over grænserne, så jeg skal sætte grænser for dem."
Lige nu er der stille og fredeligt på værkstedet, og de bløde Beatles-toner skyller ud i lokalet. Men engang imellem koger stemningen op, som dengang én elev smed en jernplade efter en anden.
"Men så kan jeg sgu holde dem op ad væggen, til de dør af sult," siger Harvey Martin.
I de 16 år han har blandet kunst med socialpædagogik, har i alt 200 unge haft deres dagligdag på værkstedet.
Harvey Martin og Poul Carlslund fører ikke statistik over, hvordan de unge klarer sig bagefter, men engang imellem kommer tidligere elever på besøg for at fortælle, at det går dem godt.
"Tusind, tusind tak. Det var jer, der hjalp os på rette vej, siger de - og det er oftest dem, der var størst problemer med, der kommer og takker," fortæller Poul Carlslund.
Andre er endt i fængsel og en enkelt er blevet skudt.
Harvey Martin er meget buldrende, og også meget blød.
"Tak ven," siger han, da en af eleverne afleverer nøglen til klasselokalet, hvor de unge skal se en film.
"Vi vil gerne vise dem nogle gode film. Forleden så de Festen, den var de glade for," fortæller Harvey, der også tager drengene med på kunstudstillinger.
Det sociale engagement lyser også ud af Harvey Mar-tins skulpturer.
'Op igen' forestiller en væltet engel foran en stige, der fører op mod himlen. Vingerne er krummet sammen, men englen ligger lige i det balancepunkt, hvorfra den om et øjeblik kan slå en kolbøtte og rejse sig på ny.

Jodle Birge i stål
"Hvis mine ting kan stå som små varmeovne rundt omkring, så ville jeg helst have det. Det er jo ikke fordi, jeg vil lave kryds-og-tværs'er eller små nødder, folk skal knække," siger Harvey Mar-tin, der selvironisk kalder sin kunst for Jodle Birge og Morten Korch i stål.
Harvey Martin er drevet af en dyb religiøs overbevisning, der fik næring, da han i 1969 havde en nærdødsoplevelse.
"Hvis der ikke var en Gud, var vi nødt til at opfinde ham. Men nu er der heldigvis en Gud," brøler han, mens den grove smedearm går op og ned.
"Der er ingen grupperejse til Gud, hver enkelt menneske har selv forbindelsen. For min skyld kan alle kirkerne ændres til kulturhuse. Men det skulle gerne medføre fem millioner kirker i Danmark. Det er noget mere end Hans Tausen indførte."

Når toppen stjæler
En vigtig del af jobbet er at bearbejde de unges holdninger.
Hvis én af dem for eksempel kommer på en stjålen knallert, spørger Harvey og Poul, hvordan han ville have det, hvis han selv fik stjålet en. Men det job er ikke altid lige nemt.
"Når toppen stjæler af kassen, som vi ser i selskabstømmersagen, hvordan fanden, skal jeg så holdningsbearbejde de unge? Hvis jeg skal opdrage de unge, så de kan klare sig i samfundet, så skal jeg lære dem at snyde i skat," siger Harvey, og lader sig så igen gribe af sit eget projekt:
"Kan du ikke se perspektiverne? Vi holdningsbearbejder de unge mennesker, der så hjælper med at holdningsbearbejde det danske samfund!"
Harvey Martins kunst kan blandt andet opleves i Finlandsparken ved Vejle, foran Farmaceutskolen i København og ved Hotel Legoland i Billund - samt i Eventyrgolfparken i Odense, hvor mange af de usolgte skulpturer står.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her