Læsetid: 3 min.

Brækæstetik eller symbolsk anelse

21. maj 1999

Den moderne metafysik er genstand for en omvurdering i ny debatbog

filosofi
I sit filosofiske hovedværk Negativ Dialektik fra 1964 definerer Theodor W. Adorno metafysik ud fra lykkefølelsen hos Marcel Prousts hovedperson i På sporet af den tabte tid. Marcel oplever i sin længsel efter umiddelbarhed og opfyldelse hele tiden, hvordan lykke og opfyldelse trækker sig tilbage i uopfyldelighed. Det sker for eksempel da han endelig ser det Venedig, han altid har drømt om ud fra navnet Venedig. Skuffelsen over virkelighedens Venedig er ikke noget, der kan bortforklares som "mødet med moderniteten". Der er tale om en 'som om' oplevelse, hvor jeget i sammenstødet mellem forventning og skuffelse et øjeblik oplever en lykke, der ikke lader sig indordne i religiøse, filosofiske begreber. Den metafysiske erfaring ligger nemlig ifølge Adorno ikke i opfyldelsen, men i opfyldelsens udeblivelse og en fornemmelse af uvirkelighed, en "kan dette virkelig være alt?"-holdning, der forener nihilisme med håb. Det er dette sammenstød mellem subjektets lykke og subjektets skuffelse, Adorno genfinder hos Proust.
Netop denne modernitetens dobbelthed er det imidlertid, som problematiseres i en ny debatbog, der forsvarer metafysikkens genetablering som væren og mening, og ikke kun som intet.

Metafysikken og æstetik
Det er ikke kun hos Adorno, at interessen samler sig om kunsten i forbindelse med diskussionen af metafysik. Det gør den også i den nye debatbog om emnet, Hvad er metafysik - i dag? - 13 bud på et svar, redigeret af Dorthe Jørgensen. De 13 bidrag er ordnet efter fagområder, naturvidenskab, religion, æstetik, sprog osv., men hvis man tror, at denne gruppering giver overblik, tager man fejl. Bidragyderne skriver nok i samme bog, men de skriver næsten ikke om det samme, lige bortset fra slutningen af bogen, hvor tre idéhistorikere alle ser metafysik i lyset af moderniteten.
Æstetik og metafysik er dog i flere af artiklerne valgbeslægtede, idet metafysik opfattes som 'øjeblikket', 'pludseligheden', 'det sublime' i moderne og postmoderne kunst. Hos de århusianske idéhistorikere udmøntes denne øjeblikserfaring ligefrem i en moderne opfattelse, hvor æstetisk erfaring er det samme som filosofisk erfaring.
Når redaktøren Dorthe Jørgensen fastholder denne moderne metafysikerfaring som en endelig erfaring, peger hun både på tabet af den gamle metafysik, som læren om den sidste grund, og på at endelighed ikke kun er et tab af meningsfylde, den er også et 'mere', en symbolsk anelse om noget andet, en mystisk nærhedserfaring, hvis rødder går tilbage til middelalderen.
Når Dorthe Jørgensen i samme sammenhæng polemiserer mod avantgardens "bræk-æstetik", der ikke rummer nogen symbolsk anelse, fjerner hun sig måske nok fra Benjamin og Adorno, men også andre bidragydere i debatbogen angriber ligesom hende avantgarden for dens nihilisme og negation.

At påtage sig oplysning
Frederik Stjernfelt kritiserer således "overskridelsens vulgærmetafysik", tendensen til at stille sig udenfor enhver konsensus og sige radikalt nej til enhver harmoni i kunsten. Pointen i hans kritik er dobbelt, det er såvel postmodernismens nihilisme som dens rolle som trendbevægelse, der skal afvises. Men ligesom i Dorthe Jørgensens beskæftigelse med den symbolske anelse er der også i Stjernfelts artikel tale om en metafysisk position, som er mere end negation, idet der tales om nødvendigheden af at besinde sig på oplysningen og subjektet som nye orienteringspunkter. Stjernfelt taler ligefrem om at "påtage sig oplysningen", en holdning, der i forbavsende grad nærmer sig Adorno, hvor han på den ene side kritiserer Igor Stravinsky for attituderelativisme og på den anden side forsvarer Arnold Schönberg som den komponist, der trofast fulgte oplysningen og subjektet og registrerede deres fald ind i det moderne.
Under alle omstændigheder er holdningen til metafysik i debatbindet den, at man ikke vil nøjes med at beskrive metafysikkens deroute fra Aristoteles over Descartes og Kant til Heidegger og Derrida, men også forsvare dens genetablering som væren og mening - ikke kun som intet.

*Dorthe Jørgensen (red.): Hvad er metafysik - i dag? - 13 bud på et svar. 188 sider, 225 kroner. Modtryk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her