Læsetid: 6 min.

Braveheart er vågnet

4. maj 1999

Som et andet Loch Ness uhyre ligger spørgsmålet om uafhængighed og skvulper lige under overfladen, når skotterne går til valgurnerne på torsdag. For første gang siden 1707 får de selvstyre på nogle områder. Men vil de nøjes med det?

STIRLING - Her begyndte det hele. I 1297. Da skotternes svar på Holger Danske, William Wallace - med tilnavnet Braveheart - med flagrende skørter og mod i hjertet gav englænderne deres første lag bank i kampene om skotsk ufhængighed.
Braveheart blev senere forrådt og endte livet på skafottet nede i London, men skotterne fik deres uafhængighed kun for at opgive den igen nogle få hundrede år senere -i 1707 - da de indgik i den union med englænderne, som har holdt lige siden.
Den skotske frihedshelt har formentlig roteret i graven lige siden, men måske kan han nu endelig få fred. For på torsdag vælger skotterne medlemmer til deres eget parlament for første gang siden 1707.
New Labour-regeringen, som har givet skotterne selvstyre anser regionaliseringen som en måde at modernisere Storbritannien på. Landet har i årevis været stærkt centraliseret, men nu skal Skotland og Wales have mere at sige over egne affærer. Det samme i Nordirland, hvis katolikkerne og protestanterne deroppe ellers kunne blive enige, men det er en anden historie.
Andre slår kors for sig og mener, at premierminister Tony Blair og hans kumpaner er i færd med intet mindre end at sønderflå det kære, gamle Forenede Kongerige.
De konservatives leder, William Hague, har kaldt New Labours forfatningsændringer for "planer, der vil underminere Det Forenede Kongeriges enhed og erodere dette parlaments (Westminster, red.) autoritet."
Så de konservative ville ikke vide af selvstyre, men det må de acceptere alligevel, for skotterne stemte ja til planerne i en folkeafstemning.
Det store mange-tusind-dollar spørgsmål er nu, hvad skotterne vil bruge selvstyret til. Vil det blive første skridt mod selvstændighed, som det skotske nationalistparti (SNP) vil have det? Eller bliver Skotland mere som Kata-lonien, hvor der nok er tovtrækkeri med Madrid, men hvor ingen seriøst forestiller sig egentlig selvstændighed?

Ingen lidenskab
Det er dog fremtidssnak. Lige nu er det faktisk svært at spore nogen lidenskab for et uafhængigt Skotland, som i befolkningsstørrelse ville blive nogenlunde som Danmark.
"Storbritannien er lille nok, som det er. Det er ikke nødvendigt at splitte det mere op", siger den vejrbidte fisker Brian Beckett i den lille kystby Arbroath til Information.
Men nogle af hans kolleger er for uafhængighed, fordi de mener, at London-ministre som regel ikke aner en pind om skotske fisk. Havde de deres egen minister, ville de stå stærkere i forhandlinger i Bruxelles, mener de.
Også landmændene er irriterede over deres afhængighed af London. For eksempel mener mange skotter, at skotsk oksekød ikke burde være omfattet af det eksportforbud, der blev indført efter skandalen med kogalskab. For det var i realiteten en engelsk syge.
Cameron Ewen er en af de landmænd, der ved valget på torsdag vil stemme på SNP. Set oppe fra hans ejendom nær Banff er udsigten til skotsk enegang tillokkende - ikke bare af økonomiske årsager.
"Jeg føler mig som skotte først, dernæst europæer og så som brite," siger han.
Efter hans mening føler de fleste skotter som han, men de stemmer med hovedet og ikke med hjertet, og det er årsagen til, at der ikke er et kæmpestort flertal for uafhængighed.

Hurtig selvstændighed
Ikke desto mindre viste en meningsmåling i slutningen af april, at et flertal af alle briter - ikke bare skotter - går ind for skotsk uafhængighed og endda forventer, at den vil indfinde sig inden for de næste ti år.
Står det til SNP, vil Skotland melde sig ud af NATO, sende de britiske atom-ubåde ned til englænderne i Portsmouth og indføre den fælles europæiske mønt, euro. Hvis de altså kvalificerer sig. Bizart nok vil SNP beholde pundet, indtil de kan få euroen - hvilket i realiteten betyder, at et uafhængigt Skotland under SNP ikke engang kan sætte sin egen rente - den vil blive sat af Bank of England. Endnu en bizar politik hos SNP er, at de vil beholde Dronning Elizabeth som statsoverhovede.
Den slags vil selvfølgelig i sidste ende være op til skotterne selv. Og den mulighed foreligger, at de simpelt hen vil synes, at uafhængighed er for dyrt. Offentlige udgifter er 20 pct. højere i Skotland end det britiske gennemsnit, og de penge kommer fra de andre briter. Den skat, som indsamles i Skotland, rækker ikke til at betale for de offentlige ydelser deroppe. Ifølge Scottish Office er forskellen på 7 mia. pund - over 70 mia. kroner - om året.
SNP siger, at ja, det er godt med jer, men hvis nu Skotlands olieindtægter alle sammen blev i Skotland, så ville regnestykket gå i plus. Men spørgsmålet er, om et selvstændigt Skotland kunne få lov til at beholde de indtægter - uafhængighed vil under alle omstændigheder blive et spørgsmål om forhandling.
SNP indrømmer, at et uafhængigt Skotland i første omgang ville få et stort underskud på de offentlige finanser, men partiet mener, at et skotsk land i år 2003 ville have en så stærk økonomi, at budgettet ville gå i overskud med en mia. pund - ca. ti mia. kroner.

Agent 007 dur ikke
Økonomien er og forbliver i høj grad gætteværk, og umiddelbart ser det ikke ud til, at skotterne vil give SNP magten i det nye parlament. Meningsmålinger har opført sig som yo-yoer, men det tegner til en Labour sejr, omend den formentlig ikke bliver stor nok til, at partiet kan regere selv. For valgsystemet er baseret på proportionel repræsentation - hvilket er et brud med britisk tradition, som ellers består af flertalsvalg i enkeltmandskredse - og det betyder, at skotterne muligvis får en koalition mellem Labour og liberaldemokraterne som den mest sandsynlige konstellation.
En tid så det ellers ud, som om SNP ville vinde. Men så drog finansminister Gordon Brown i felten. Han er selv skotte, så det basker. Ligesom for øvrigt udenrigsministeren og forsvarsministeren. Faktisk regeres Storbritannien i dag af en skotsk klike, så det er måske et dårligt tidspunkt at diskutere uafhængighed på.
Brown reducerede i sit seneste budget mellemskatten med en procent. Hvilket fik SNP til at sige, at den nedsættelse ville partiet ikke indføre i Skotland, hvis det kom til magten i Edinburgh.
For New Labour var den besked som sendt fra himlen. SNP ville udkonkurrere New Labour fra venstre. Men den gik ikke. Tænk at fortælle af alle i nationen netop skotterne, at de skulle betale mere i skat under SNP end under New Labour.

Skotter imod skat
Da New Labours kampagneteam - for øvrigt under ledelse af selvsamme Gordon Brown - var kommet sig af latteranfaldene, gik de i gang med at tegne et portræt af SNP som et skattetungt parti.
Endnu værre blev det, da SNP's leder, Alex Salmond, betegnede Kosovo-krigen som "utilgivelig dårskab". Efter skotternes mening går en leder, der vil være statsmands-agtig, ikke ud og kritiserer "our boys", når de er i aktion. Fy, sagde befolkningen, og meningsmålingerne raslede ned for SNP.
End ikke 007 - Sean Connery - kunne hjælpe. Han er en af SNP's stærkeste støtter og blev indrulleret i kampagnen for nylig. Men med boliger i Bahamas og Spanien kunne han nemt pilles ned igen som skattetænker og eksil-skotte med romantiske drømme om hjemlandet, som ikke havde nogen basis i virkeligheden.

Exit 007.
Men den tanke, som Connery står for - et selvstændigt Skotland - går ikke nødvendigvis væk.
"Jeg forestiller mig, at Skotland faktisk får en situation temmeligt meget som Québec," siger Brendan O'Leary fra London School of Economics.
Det vil sige et evindeligt limbo, hvor frigørelsesproblematikken overskygger alt andet og jager en masse energi over i den ene folkeafstemning efter den anden om uafhængighed.
"Det er umuligt for arrangementerne at forblive på dette niveau," mener O'Leary.
Om det ellers særdeles centralt styrede New Labour parti havde regnet med det, da planerne om regionalisering blev udtænkt, er tvivlsomt.
Gamle Braveheart ville have glædet sig.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu