Læsetid: 4 min.

I can't get no ...

7. maj 1999

Orgasme
Oprindelig var Rachel Maines i gang med at studere håndarbejdets historie, da hun gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse. I håndarbejdstidsskrifter fra århundredskiftet stødte hun på en række reklamer for eldrevne massagevibratorer, der så ud som moderne masturbationsapparater. Konteksten var ufattelig, og vantro blandet med nysgerrighed fik hende til at forfølge et stykke teknologihistorie, der ikke tidligere har set dagens lys. Resultatet fremlægger hun nu i bogen The Technology of Orgasm.
Kendere af kvindehistorisk forskning vil vide, at kvinders underliv og seksuelle habitus har haft lægevidenskabens usvækkede bevågenhed i en menneskealder. At Maines primært udfolder jagten på vibratorernes historie inden for et lægevidenskabeligt perspektiv, giver derfor mening.
Vibratorerne - viste det sig - var nemlig ikke udviklet til lyst, da de kom på markedet i 1880'erne, men til behandling af én af datidens mest udbredte kvindesygdomme: "hysteria" eller "nervøs livmoder". Sygdommen gav sig udslag i søvnløshed og forskellige grader af psykisk ustabilitet. Ved at presse disse specialudviklede, vibrerende apparater mod vulva og massere de ydre kønsdele opnåede lægerne, at kvinderne fik orgasme. Den afspænding, der fulgte, lindrede sygdommen - for en stund.
Maines dokumenterer, at massagebehandling af hysteria havde været brugt af læger længe før de eldrevne vibratorer blev opfundet. Før den tid blev behandlingen udført manuelt eller mekanisk eksempelvis med hårde vandstråler. Både den manuelle og den mekaniske behandlingsform var tidskrævende, og Maines fortæller, at lægerne klagede over, at resultaterne under tiden lod vente på sig i op til en time. Da de eldrevne vibratorer fandt vej til markedet, ville lovprisningen derfor ingen ende tage. Behandlingstiden blev reduceret til cirka 10 minutter, og da sygdommen ikke var dødelig, og behandlingen ikke var helbredende men krævede gentagelse, udviklede det sig til et yderst lukrativt levebrød at give hysteriske kvinder orgasme, fastslår Maines.

Stueren stimulation
Set med nutidens øjne virker historien grotesk. Selvom sexmesserne har stopfodret os med klynkende kvinder, og mænd der spreder sæd med generøs hånd, er vores egen orgasme en privat sag, som vi hverken forretter på offentlige steder, eller får vores praktiserende læger til at fixe.
Årsagen til at datidens læger og patienter ikke opfattede behandlingen som usømmelig, mener Maines, skal findes i dens placeringen inden for en medicinsk forståelsesramme. Behandlingssigtet var klart, lægernes gniderier drejede sig om at stabilisere syge kvinders tilstand, ikke om at servicere dem seksuelt. Men den skeptiske mumlen i krogene fik større resonansbund jo mere produktudvikling, vibratorerne undergik.
Rachel Maines sender læseren på krydstogt mellem vibratorerne. De tidsfæstes, størrelse, pris og anvendelsespotentiale gennemgås i detaljer - og ikke uden humor. Fra at være kostbare og monstrøse konstruktioner blev vibratorerne med tiden både mindre, nemmere at anvende og billigere at anskaffe. Hermed var der skabt basis for en markedsføring til private mænd og kvinder. Men på rejsen fra det medicinske konsultationsrum ind i de victorianske hjem skiftede vibratorerne uundgåeligt betydning. Fra at være instrumenter til sygdomsbekæmpelse, blev det seksuelle aspekt af deres anvendelsespotentiale tydeliggjort. Vibratorernes endelige seksuelle gennembrud kom i 1920'rne, da de dukkede op som rekvisitter på erotiske billeder. Hermed var deres rolle i den medicinske behandling logisk nok udspillet.

Understimulerede
Det er ikke vanskeligt at forstå, hvorfor Maines har været betaget af dette stykke teknologihistorie, al dens kuriositet taget i betragtning. Hendes væsentligste bidrag er imidlertid, at hun synliggør seksualitetens foranderlighed over tid. Hun redegør for, hvorledes sygdommen "Hysteria" mest af alt var datidens patologisering af kvinders naturlige frustrationer over ikke at blive tilfredsstillet i ægtesengen. Kvinderne var ikke syge men ganske enkelt hamrende, seksuelt understimuleret.
Én af årsagerne til, at naturlige reaktioner blev patologiseret, er ifølge Maines, at lægevidenskaben opererede med en orgasme-forståelse, der tog udgangspunkt i den mandlige seksualitet: orgasme fik begge køn gennem coitus, ved at penis penetrerede vagina. På baggrund af denne forståelse kunne kvindernes reaktioner ikke kobles til problemer ved det heteroseksuelle samleje, men udelukkende opfattes som psykiske brister, der var specifikke for kvinder.
Vi har forlængst opdaget, at vejen til orgasme kun går gennem coitus for et fåtal af kvinder. Det er ligeledes velkendt, at berøring af klitoris er essentiel. Flere af datidens læger havde fornemmelse for, at klitoris spillede en vis rolle for kvinders seksualitet, men at den skulle være central for kvinders orgasme, forhindrede deres fokusering på coitus dem i at erkende.

Korrekt orgasme
Først med Freud fik kvinder tildelt en klitoris-orgasme. Desværre gjorde han sig samtidig til talsmand for, at det stadig var den vaginale, der var den sundeste og mest modne form for kvindelig orgasme. Denne gradbøjning af orgasmen er virksom den dag i dag. Selv om klitoris nu er indskrevet i orgasmens fysiologi, betragtes vaginal-orgasme endnu som den mest rigtige.
Under disse omstændigheder har kvinder valget mellem enten at være en krævende partner eller at forstille sig. Mange vælger derfor noget helt tredje, nemlig at ordne det selv. Det er uden tvivl mindre kompliceret men også langt fattigere, hvis man stadig har en vag fornemmelse af, at seksualitet kræver flere deltagere.

Et los i røven
Mange har svært ved at undertrykke en gaben, når talen falder på kvinders orgasme. Post-Shere-Hite-epoken er over os. Ikke desto mindre vover Rachel Maines at genåbne debatten - ikke som et feministisk knytnæveslag i patriarkatets solar plexus, men som provokerende spørgsmål rettet til begge køn: Hvorfor forstiller vi os? Hvor længe skal det blive ved? På den måde er bogen et velanbragt los i røven på alle os, der forlængst er gledet ud af facon hjemme på sofaen.

*Rachel P. Maines: The Technology of Orgasm - Hysteria, the Vibrator and Women's Sexual Satisfaction, 181 s. $22.00. The Johns Hopkins University Press, 1999.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her