Læsetid: 3 min.

Dansk EU-kontingent stiger

12. maj 1999

De fede år er slut, Danmark betaler nu til EU - 700 kroner per dansker om året

TILLÆG
Mens NATO-bomber i marts første gang trak lysspor efter sig på vej mod mål i Serbien og Kosovo, forsvarede Poul Nyrup Rasmussen under EU-topmødet i Berlin Danmark mod alt for store stigninger i EU-kontingentet. Den danske statsminister ville kæmpe "fra hus til hus for at holde den danske ekstra-regning nede," sagde han.
Kampen blev hård. Selv om topmødet handlede om, hvordan EU kan finansiere optagelsen af nye medlemslande fra Østeuropa, så tænkte de 15 EU-landes statschefer mest på, hvor meget - eller rettere hvor lidt - de kunne nøjes med at betale af den fælles regning. I den slags diskussioner tæller hensynet til vælgere og skatteborgere mere end hensynet til det fælles bedste.
Det endte med, at Poul Nyrup Rasmussen måtte bøje sig.
Berlin-topmødet indebærer, at danske skatteborgere i fremtiden hver især må slippe endnu en hundredekroneseddel til EU-budgetterne. Dermed er Danmark for alvor kommet på donorlisten i EU-budgettet.
Trods sin stilling som det næstrigeste EU-land - Danmark er kun overgået af Luxembourg - så har Danmark indtil 1997 haft et milliardstort overskud på medlemsskabet af EU. Efter Berlin-topmødet vil det være lige omvendt. År for år skal Danmark betale mere og mere til den fælles kasse.
I den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik er den danske nettoudgift oppe på 3,5 mia. kroner eller 700 kroner per dansker, barn som voksen. En regning for medlemsskabet, der altså vil stige i de kommende år.

Småpenge
EU bruger hvert år godt 90 milliarder euro - over 600 mia. kroner. Det lyder som et svimlende beløb.
Men når de mange milliarder deles ud på de 375 millioner EU-borgere, bliver proportionerne helt anderledes: Hvis alle EU-borgere fik lige meget, ville det blive til lige under 2.000 kroner per hoved.
Sådan er det bare ikke. EU-budgettet omfordeler i betydeligt omfang penge fra de rige lande i det nordlige EU til de fattigere lande i det sydlige og vestlige EU. Særligt Grækenland, Irland, Portugal og Spanien henter penge på EU-budgettet. Hvor hver dansker efterhånden betaler 700 kroner om året til EU, så modtager en portugiser 2.000 kroner årligt og en irer endnu mere.

Prodi og Clinton
Med sine godt 600 mia. kroner råder EU kun over godt en procent af landenes samlede nationalindkomst. Det er langt fra de tyve procent af den amerikanske nationalindkomst, som Bill Clinton og hans føderale regering råder over.
Men der er også meget store forskelle på, hvad EU kan og må bruge penge på, og så den lange liste af formål, en amerikansk præsident og hans kongres kan støtte. USA finansierer både udenrigspolitik, forsvar og en lang række velfærdsydelser over de føderale budgetter. I EU bruger man først og fremmest penge på landbrugspolitik og regional- og strukturpolitik.
Udgifterne til landbrugspolitikken har tidligere slugt det meste af EU-budgettet. Nu udgør de omkring 45 procent. Danmark henter først og fremmest sine EU-milliarder fra denne del af budgettet.
Mens udgifterne til landbrugspolitikken i mange år gik ned, så er udgifterne til regional- og strukturpolitikken gået op. De udgør nu omkring 33 procent af EU's samlede udgifter. Pengene her går først og fremmest til de fire fattigste EU-lande.

Magten
Når først regeringscheferne har fastlagt rammer og indhold i de årlige budgetter, er det Europa-Parlamentets opgave at kontrollere, at Europa-Kommissionen bruger pengene i overensstemmelse med de politiske beslutninger.
Hvert eneste år prøver Europa-Parlamentet at sætte sit præg på, hvordan udgifterne skal anvendes i de årlige budgetter. I december 1998 ville de europæiske parlamentarikere for første gang ikke godkende regnskabet for et helt år og satte dermed gang i den sag, der fire måneder senere førte til Jacques Santer og Europa-Kommissionens afgang.
Både Europa-Parlament og Europa-Kommission bliver finansieret af de fælles budgetter. Det koster 16 mia. kroner om året at drive Europa-Kommissionen, mens det koster omkring syv mia. kroner at drive Europa-Parlamentet. Denne del af EU-budgettet udgør fem procent af de samlede udgifter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her