Læsetid: 5 min.

Dansk model kan rystes

6. maj 1999

Højesteret kan i dag sætte en stopper for eksklusivaftaler på arbejdsmarkedet.
Færre vil melde sig i fagforening, spår forsker

Nedtælling. Højesteret kan i dag svække det særlige danske aftalesystem på arbejdsmarkedet. Det vil ske, hvis dommerne i dag fastslår, at den enkelte har ret til frit at melde sig ind i en fagforening eller helt lade være. Ender det på den måde, vil dommerne sætte punktum for de eksklusivaftaler, der omfatter mere end 200.000 lønmodtagere på det danske arbejdsmarked.
"Hvis Højesteret underkender eksklusivaftalerne, kan man risikere, at færre melder sig ind i en fagforening på dele af det private arbejdsmarked," siger Steen Scheuer, arbejdsmarkedsforsker ved Handelshøjskolen i København.
Eksklusivaftalerne betyder, at virksomheder, der har skrevet under på en eksklusivaftale, kun må ansætte medarbejdere, der er organiseret i den fagforening, de har indgået aftalen med. Særligt Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) indgår eksklusivaftaler med arbejdsgivere.
Sagen i Højesteret drejer sig om Hans Henrik Jensen, der i 1989 blev ansat på Kolding-virksomheden Novadan.
I 1991 indgik virksomheden en eksklusivaftale med SiD, og Hans Henrik Jensen blev bedt om at melde sig ind i fagforbundet.
Efter flere omgange med restancer med betalingen blev Hans Henrik Jensen ekskluderet af forbundet i 1995, og da han ikke ønskede at melde sig ind i SiD igen, blev han fyret til fratræden i marts 1996.
Den Kristelige Fagforening kræver på Hans Henrik Jensens vegne, at Novadan betaler en erstatning på 350.000 kroner, fordi afskedigelsen i følge dem er i strid med menneskerettighedskonventionens artikel 11 om foreningsfrihed.
Dommen kan få principiel betydning, fordi dommerne skal veje to grundliggende forskellige måder at sikre den enkeltes rettigheder på.
Højesteret kan følge Den Kristelige Fagforening og lægge vægt på at sikre den enkeltes ret til frit at vælge den forening han eller hun vil være medlem af. Formelt set vil det styrke den enkeltes rettigheder, men på bekostning af det eksisterende aftalesystem. Her sikrer de kollektive aftaler i praksis den enkeltes rettigheder, selv om den enkelte lønmodtager ikke kan gøre sine krav gældende ved en domstol.

Sagen i Højesteret er et af mange eksempler på, at aftalesystemet på arbejdsmarkedet er under pres.
Arbejdsmarkedsforskeren Carsten Strøby Jensen fra Sociologisk institut ved Københavns Universitet forudser, at eksklusivaftalernes dage er talte, selv om Højesteret ikke skulle følge Den Kristelige Fagforenings søgsmål.
Der kan være gode grunde til, at Højesteret ikke lader principperne tale, men i stedet fokuserer på, at Hans Henrik Jensen meldte sig ind i SiD, da han blev ansat på Novadan. Hans uvilje mod at melde sig ind i SiD behøver derfor ikke være af den principielle betydning, som den kristelige fagforening lægger op til. Men selv om Højesteret skulle lade sagen falde, så er ekslusivaftalernes fremtid på det danske arbejdsmarked ikke sikret.
"Eksklusivaftalerne vil forsvinde i løbet af de kommende år, uanset hvad Højesteret siger torsdag," siger Carsten Strøby Jensen, der er blevet doktor i sociologi på en afhandling om det danske arbejdsmarked og den europæiske integration.
Sammenstøddet mellem menneskerettigheder og det danske aftalesystems kollektive rettigheder kan blive forstærket, fordi EU's Amsterdam-traktat integrerer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i EU-traktaten.
Derfor kan EF-Domstolen i følge Carsten Strøby Jensen fremover tage sager op, der som torsdagens sag i Højesteret handler om beskyttelsen af den enkeltes ret til selv at vælge den forening, han eller hun ønsker at blive medlem af.
"Det kollektive aftalesystem kan være i konflikt med menneskerettighederne på det her område. Vi må forvente, at eksklusivaftalerne kun vanskeligt kan opretholdes, hvis først der rejses en sag ved EF-Domstolen," siger Carsten Strøby Jensen.

Integrationen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention i EU-traktaterne vidner om en styrkelse af borgerens og individets retsstilling på europæisk plan. Dermed forstærker udviklingen af EU-traktaterne tendensen til, at EU-lovgivning sikrer individets rettigheder.
Det gælder også EU's arbejdsmarkedsdirektiver. EU-direktivet om arbejdstiden fastsætter, at ingen EU-borger må arbejde mere end 48 timer om ugen, heller ikke i form af overarbejde.
Folketinget implementerer ikke EU's arbejdsmarkedsdirektiver ved lovgivning på samme måde som direktiver på andre områder. I stedet overlader Folketinget implementeringen til arbejdsmarkedets parter, der så må skrive rettighederne ind i de kollektive aftaler og overenskomster.
Det gælder også arbejdstidsdirektivet, som nu er en del af det danske aftalesystem.
Problemet er, at de kollektive rettigheder i det danske system kun omfatter medarbejdere på organiserede arbejdspladser og ikke alle danske lønmodtagere. Steen Scheuer anslår, at kun 52 procent af alle lønmodtagere på det private arbejdsmarked er omfattet af en overenskomst, selv om langt flere er medlem af en fagforening.
Carsten Strøby Jensen forventer, at en dansk lønmodtager på et tidspunkt vil rejse en sag ved EF-Domstolen for at nyde godt af rettighederne i et eller alle EU's arbejsmarkedsdirektiver, selv om han eller hun ikke er omfattet af en kollektiv aftale på det danske arbejdsmarked.

Det åbne spørgsmål er, om en dom i Højesteret og den europæiske udvikling tilsammen vil underminere det danske aftalesystem.
Det kan blive tilfældet, hvis flere og flere lønmodtagere så lader være med at melde sig ind i en fagforening og i stedet henholder sig til den beskyttelse af den enkelte, som menneskerettigheder og EU-direktiver foreskriver.
Sagen i Højesteret kan paradoksalt nok indebære lige den modsatte konsekvens. Det er ikke en enkelt lønmodtager, der fører sin sag frem med solid bistand fra en advokat - men en fagforening, Den Kristelige Fagforening, der fører sagen på vegne af et medlem.
Allerede i dag rejser LO-forbund sager for deres medlemmer ved en domstol. Carsten Strøby Jensen peger på, at HK fører stribevis af sager om ligestilling ved de civile domstole. Fagforeninger er ikke kun bærer af de kollektive rettigheder, men sikrer også den del af medlemmernes rettigheder, som er nedfældet i dansk lovgivning.

Derfor kan dommen i Højesteret være en tilskyndelse til, at fagforeningerne opruster arbejdet for at sikre medlemmernes rettigheder i henhold til dansk eller europæisk lovgivning.
Også inden for fagbevægelsen vil det enkelte individ og sikringen af de individuelle rettigheder komme mere og mere i fokus. Fagforeninger og fagforbund vil få nye opgaver i takt med, at de kollektive aftalers betydning aftager til fordel for individuelle rettigheder.
Den ene nye overenskomst efter den anden betyder, at de kollektive rammer for den enkelte lønmodtager bliver mere og mere fleksible.
Der er mere plads til individuelle aftaler og dermed også mere behov for, at fagforeninger sikrer, at de individuelle aftaler overholdes.
Ender Højesteret med at forbyde eksklusivaftalerne, bliver den egentlige sejrherre de kristelige fagforeninger. De er i dag klemt ude af arbejdsmarkedet på grund af eksklusivaftaler. I dag er der godt 60.000 medlemmer af Den Kristelige Fagbevægelse i Danmark, mens der er næsten 150.000 medlemmer af Den Kristelige a-kasse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu