I Poul Winthers hænder undergår strandens vraggods en metamorfose
Udstilling
Poul Winther, maler, grafiker og billedhugger, er født i l939 i Skagen og medlem af Koloristerne og Vråudstillingen. I anledning af hans tresindstyvende år er der arrangeret en udstilling, ikke direkte retrospektiv, men med repræsentative prøver fra hele hans produktion. Udstillingen begyndte i Hjørring og kan nu ses på Kastrupgård.
Allerede i et stort billede af kugler på stranden fra 1965 fanger Winther det helt særlige, blændende grålys, som hører Vestkysten til. Som kloder ligger kuglerne, uden mål, men som eksistenser i et ingenmandsland, formet og farvet af sand og vand.
Grej skyllet overbord fra fiskerkutterne er Winthers modeller og korkskiver fra fiskegarn højt prioriteret. I 1985 anvendes kugler og korkskiver på noget nær surrealistisk vis i hans udsmykning, sammen med Steen Kaalø, af Skagen Fiskerestaurant. Men også brædder, åretolde og alskens fragmenter af træ eller plastik får tildelt roller i hans kompositioner.
Tingene lever livet med ham. Han placerer dem med forkærlighed på et bord, og mod en farve der hverken er rum eller væg, men som er baggrund for deres silhouet. De udstilles som gruppe, overlappende, sammenklemt eller insisterende på deres individuelle særheder. De kan være køligt kropsløse og lette som dansere i sarte farver eller svøbt i dramatiske strøg og blodigt mørke. I Serien "På kant med sindet" fra først i 90'erne, efter en titel hos F.P. Jac, og i et par andre samtidige arbejder er de mørke former tilskuere og agerende i et ragnarok-scenario af sort og flammerødt løftet mod himlen af et bord - som et rettersted - eller placeret som stadier på vejen mod den fortærende ild. Helt specielt er det pragtfulde billede af sorte træstammer i en grøn mark malet med van Goghs brutalitet og Manets kolorit.
Ting med en fortid
En del af tingenes fascination ligger i at de bærer på hemmeligheder, de har en historie, som vi aldrig kommer til at kende, der har været en mening med dem, de har tjent et formål.
Derfor skiller nogle enkelte, som er skåret i frisk træ sig ud. Man formoder, de er skåret af kunstneren for effektens skyld, og det føles forkert, indtil man møder modellerne 'live', og læser titlen: "Træskoskulptur". De repræsenterer et næsten glemt håndværk, der er en mening med dem. Intet i Winthers motivverden er historieløst.
I et fascinerende billede fra l973 er en gruppe sådanne træskotræer placeret som mennesker i en skyggeverden, hvor deres form pointeres af et uvirkeligt, hensygnende lys. Det ser næsten ud, som havde Winther, ligesom den italienske maler Giorgio Morandi, malet lys og skygge på tingene, inden han malede dem. I andre tilfælde, f. eks. en akvarel fra l995, anes de slanke former som udsparinger i den røde farve eller som sorte konturer og former mod lys baggrund.
I Mandela-serien fra 1992 bliver tingene til menneskelige gestalter, og kuglerne får huller som dødningehoveder - uden at nogen af delene egentlig har ændret karakter, for alt har ligget latent i dem fra begyndelsen. Alt vraggods har en historie og alle Winthers motiver rummer forskellige associationer og mange mulige tolkninger.
Tingene som skulptur
Tingenes verden er grænseløs, hvad enten de males eller stilles til skue som skulpturelle kompositioner. Dog virker magien først og fremmest, fordi de opleves i et malet rum og i et konstrueret fællesskab indenfor rammerne af en kunstners sind, dets temperatur og farve. Bliver de bragt ud i dagen som skulpturelle kompositioner her og nu, er tabet af indhold betydeligt. Undtagelsen er to enorme skibsfragmenter, "Protestskulpturer imod EU's fiskeripolitik", som med deres vægt, råd, rust og farvespor placerer sand hverdag som kunstnerens allierede.
Grafikeren
Det er nærliggende, ved glæden over den usædvanlige blanding af koncentration omkring tingene og Winthers mesterlige grafiske teknik i raderingerne at tænke på den førnævnte italienske maler og grafiker, Giorgio Morandi, som levede i Bologna i første halvdel af vort århundrede. I sine nature morter af ting på et bord malet med dæmpede farver og i sine raderingers gråzoner skabte han en beåndet verden af tysthed, som rummede alt, hvad et menneske er: liv og død, angst og ensomhed og det komplicerede samspil mellem individer og glimt af fuldkommen lykke.
Når Poul Winthers og Morandis grafiske teknik er så beslægtet, skyldes det foruden et åndsslægtskab deres fælles basis i en gammeldags håndværkeruddannelse, hvor forudsætningen for det gode malerarbejde var optræning i en speciel skraveringsteknik.
Winther fandt på et tidligt tidspunkt frem til Morandi. Hans værker blev ham et lysende forbillede - ligesom Rembrandts.
*Poul Winther. Kastrupgårdsamlingen, Kastrupvej 399, Kastrup. Tir-søn 14-17, ons tillige 19-21. Lukket ma. Til 6. juni
