Læsetid: 6 min.

Drømmen om herreværelset med de grønne gardiner

8. maj 1999

Mænd mangler et herreværelse med grønne gardiner, hvor de i ly for kvindernes fordømmende blik kan snakke om magt, sex og flugt fra ansvaret

MANDEDAGE
"Hun ved godt, at jeg har de her get-away-dreams, men jeg kan altså ikke være bekendt at stå offentligt frem og sige, at jeg har tankeanfald om, at de begge to dør, og jeg får lov at starte forfra. Hvis jeg var forfatter, kunne jeg skrive en roman om en person med mine get-away-dreams, og så kunne du sidde med din båndoptager og stille mig de samme spørgsmål, og så kunne jeg sige 'nej, hør unge dame, nu må du skelne mellem det fiktive jeg i romanen og mig som forfatter.' Men det er altså en dagbog, jeg har skrevet, så det er næsten sandt alt sammen."
Jakob er en af bidragyderne i Informations mandedagbogssamling, og når han nu bagefter læser sin dagbog, udgivet til offentligheden, bliver han forfærdet over sin egen ærlighed. Så vi mødes i al hemmelighed for at snakke om mandelivets kompleksitet og griner lavt af den smittende frygt for at møde nogen, man kender.

Bombe i huset
"Jeg tror, at alle har de der små korte øjeblikke, hvor man ønsker, at der kunne falde en bombe i huset og man kunne starte på en frisk. Men det er jo ikke, fordi man i virkeligheden ønsker det, det er jo bare strøtanker, fordi man godt kunne tænke sig, at ansvaret lige lettede et øjeblik."
Jakob tager et hurtigt sug af prince light'en fra ti-styksen og kigger efter en forbipasserende barnevogn. Med rynkede bryn, bakkenbarter og forvaskede fløjlsbukser - som en ganske almindelig ung studerende, fra 70'erne.
- Er det så ikke mærkeligt, at der ikke er flere af den slags strøtanker i Mandedage?
"Jo, og det undrede mig også, da jeg læste den. Men der er én, som på trods af en stor smerte og kærlighed til sin syge kæreste siger 'hov, der kommer en studine med store bryster.' Mens der er mange af de andre, hvor man tydeligt kan mærke, at de har en kvindes blik på dagbogen, og så prøver de at rekonstruere dagen på en måde, så den er acceptabel for kvinden at læse."
- En mandeforsker forklarer det med, at mænd er bedre til at skelne mellem det offentlige og det private rum og er hensynsfulde over for deres koner?
"Jeg synes nemlig, at ham med den syge kæreste formår både at være loyal over for hende og samtidig være ærlig og sige, at man har de små mærkelige blink inde i hovedet hele tiden. Jeg tror, det er en stor del af at være mand at erkende de små glimt."
- Men er problemet ikke, at det jo er det offentlige rum, det kommer ud i?
"Jo, men det er jo også der, det skal ud, hvis man skal have en ordentlig debat om manderoller. Fordi ellers så kommer man ingen steder. Men det er kvindernes blik, der kan være så afsindigt fordømmende, som man prøver at undgå."

At styre manden
- Hvor kommer det fordømmende blik fra - din kæreste eller alle kvinder?
"Det fordømmmende blik er noget, som kvinder har bygget op i aggression over mænd, og så har de i virkeligheden dræbt det rum, hvor mænd kunne få lov at sige de ting. Så reserverer man det og siger, at det er skurvognssnak, der er henvist til lukkede rum som for eksempel omklædningsrummet. Og det er i virkeligheden synd, at mandeidentiteten skal lukkes inde i de rum, for det er noget af kilden til kønsproblemerne. Men det er kvindernes egen skyld, fordi de har været så fordømmende og ikke har villet vide de her ting."
- Hvorfor ikke?
"Det er nok til dels mindreværdskomplekser. Kvinder har en forfærdelig evne til at måle og veje sig selv i forhold til andre kvinder."
- Og det er der, aggressionerne kommer fra?
"Ja, nogle af dem. Men det er måske også et ønske, de har om at styre manden. Der er sådan et ustyrligt rum i manden, som er enormt kraftfuldt. Og ved at de ikke lærer det at kende, kan de måske forestille sig, at det ikke er der."
- Og det er altså det rum, hvor der bliver snakket om store bryster og den slags?
"Det er ikke kun seksuelt, det er også noget om ansvarsforflygtigelse og om at have magt eller succes. I det hele taget at kunne manifestere sin mandeidentitet på nogle politisk ukorrekte felter."
- Det er simpelthen et politisk ukorrekt rum?
"Ja, som er blevet fortiet gennem mange år."
- Siden hvornår?
"Hvis vi nu antager, at mænd altid har haft det her rum, så har de været bedre til at systematisere det i mandeklubber, rygelokaler, mandeforeninger, ordner, alt efter sociale lag, hvor de har kunnet udfolde en mandeidentitet. Og de rum har kvinderne ikke været interesseret i. Men i takt med kvindefrigørelsen har de været interesseret i at få de rum brudt ned, og det betyder, at rummene er rykket ind i mændene og er blevet fortiet som små lukkede kerner inde i mænd."

Chauvinistiske svin
- Du siger, at kvinderne ikke har været interesseret i mændenes rum, men har mændene været interesseret i at dele dem med kvinderne?
"Kvinderne er på et tidspunkt gået efter mændenes rum med både et socialt og psykologisk sigte: Socialt, idet kvinderne ville have del i den magtkoncentration, der lå i rummene, og det har de fået. Psykologisk, fordi de gerne ville lave manden om, fordi de ikke har kunnet styre, hvad der foregik i de rum. Og så starter processen med at kritisere og håne, og der har sikkert også været nogle mandschauvinistiske svin imellem. Så er rummene blevet nedbrudt, og der har været en hel generation af mænd, der har forsaget mandekulturens trofæer og bagsiden er, at vi ikke længere har et sprog at udtrykke mandekulturen på."
- Men I har jo fodbold?
"Ja. Og der sker også en opblomstring for tiden. Fodbold var oprindelig proletariatets sport, og derfor har der altid været forbundet en enorm maskulinitet med fodbold. Og arbejderklassens kvinder har ikke haft nogen problemer med fodbold. Der, hvor det først er kommet op i medierne, er dér, hvor overklassen og akademikerne har taget fodbolden til sig de sidste 15 år. Og det er deres kvinder, der har hånet fodbold. Og derfor er der kommet noget lidt pinligt over den her dyrkelse af fodbold, fordi det er sådan lidt ude af kontrol og lidt påtaget."
- Fordi overklassen og akademikerne ikke har været kreative nok til at finde på noget selv?
"Ja, de har overtaget nogle meget kraftfulde symboler, som traditionelt har tilhørt arbejderklassen."

At cykle om kap
- Ville kvinderne bedre kunne acceptere, at det var diskussionsklubber, som deres akademikermænd gik til?
"Ja. Måske fordi de vil have, at det skal have et formål og en mening, som de kan forstå. Men jeg tror, det er en del af mandekulturen, at den kan være formålsløs, ren kraft. Hvorfor i alverden cykler vi om kap? Det er der ikke umiddelbart noget formål i, men det er der inde i det lille rum. Og det er måske det, der gør kvinder aggressive, fordi de siger: 'Hvordan kan du spilde en hel formiddag med at se fodbold eller en hel nat på et værtshus?' Og man kan ikke sige noget, for det har ingen umiddelbar funktion eller mål."
"I gamle dage var der helt inde bagved i huset et herreværelse med grønne gardiner. Det var enormt tæt og lukket. Der var et barskab og ikke rigtig mere. Og derinde kunne mænd sidde og snakke, men jeg tror mest de har snakket om deres aktier, og så lidt om deres kvinder."
Jakob vil gerne have herreværelset genindført, men er enig i, at kvindernes opskrift à la halvanden times telefonterapi med en god veninde går knap så meget ud over tiden til børnepasning og indkøb.

Artiklen er én ud af en række samtaler med mænd om Informations mandedagbogssamling. Serien fortsætter de kommende dage.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu