Læsetid: 3 min.

El bliver en vare

10. maj 1999

I disse dage behandles den omstridte reform af el-sektoren i Folketinget. Trods massive indsigelser er der 157 mandater bag reformen, som de skal vedtage inden den 28. maj

Med miljø- og energiminister Svend Aukens egne ord er forliget om reformen af el-sektoren et eksempel på, hvordan man på en gang kan skabe fri konkurrence og samtidig sikre, at forbrugerne og miljøet tilgodeses.
"Normalt siger man, at forbrugerne er slaver af det frie marked, men vi gør det omvendt. Vi lader forbrugerne være herrer over markedet," sagde Svend Auken i forrige uge, da han fortalte om den danske el-reform for en flok nordiske energi-journalister.
Uden manuskript gennemgik han i en stiv time alle elementer i den reform, der vil vende op og ned på den danske el-sektor.
En reform, der blev indgået forlig om den 4. marts mellem seks af folketingets partier: SF, Socialdemokratiet, De Radikale, CD, Kristeligt Folkeparti, Venstre og De Konservative - i alt 157 af Folketingets 179 mandater.

Forbrugerne styrer
Væk med det gamle monopol og ind med den fulde markedsåbning for selv den mindste husstand.
Det lugter af frit og ustyrligt marked, men Svend Auken kunne ikke uden stolthed fastslå, at forbrugerne er sikret fortsat ejerskab over sektoren.
Gennem de lokale el-selskaber, der skal omdannes til små netselskaber, vil de fortsat eje de store ledningsnet og kraftværkerne.
Dog kan de sælge ud af kraftværkerne, men i så fald vil de selv kunne indkradse pengene.
Og miljøet får en fremtrædende plads blandt andet ved at kraftværkerne bliver pålagt en øvre grænse for, hvor meget CO2 de må udlede. Overskrider de den, skal der falde straf-afgifter til staten.
Derudover vil der blive skabt et separat marked for grøn el, som vil øge andelen af vedvarende energi til 20 procent af den samlede el-produktion herhjemme.

Frygter alliancer
Reformen er dog kritiseret fra flere sider. Enhedslisten og flere miljøorganisationer frygter, at forbrugerejet ikke vil være et værn mod, at de store, internationale kraftværksselskaber sætter sig på markedet.
Overalt inden for EU skal el-markedet åbnes for konkurrence, og allerede i dag har flere af de store el-selskaber sluttet sig sammen i alliancer.
Kritikerne frygter samtidig, at de små forbrugere ikke vil kunne gennemskue priserne på markedet, hvorfor el-prisen reelt vil blive forhøjet for de små forbrugere. Blandt andet ved at el-selskaberne sætter prisen op for målere og andre faste udgifter, hvilket allerede er ved at ske i Århus Kommunale Værker.
Endelig ser de et dilemma i, at el-selskaberne skal rådgive forbrugerne om el-besparelser, samtidig med at de skal leve af at sælge så meget el som muligt.

Truer med retssag
På den anden side af kritiker-kredsen er der el-sektoren, som ikke kan få konkurrence nok.
Danske Elværkers Forening klager over CO2-kvoter og de stramme bånd på forbrugernes værdier i sektoren. Foreningen mener, at det vil stække den danske el-sektors mulighed for at klare sig i konkurrencen med udenlandske el-giganter.
Foreningen har ligefrem truet med en grundlovssag, fordi den mistænker Folketinget for at ville båndlægge værdier, der ikke tilkommer staten.
Såvel el-sektoren som miljøorganisationerne er kritiske over for, at reformarbejdet er foregået så hurtigt, at blandt andet konsekvenserne af markedsåbningen ikke er ordentligt analyseret.
Trods de mange indsigelser, de og andre har sent i høringsfasen til lovforlaget, er løbet ved at være kørt.
I fredags var der 1. behandling i Folketinget, og reformen skal være vedtaget, inden Folketinget tager på sommerferie den 28. maj.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her