Læsetid: 3 min.

Erfarne forskere vil ikke røre AIC

8. maj 1999

En undersøgelse af AIC under Den Kolde Krig kan blive en sag for yngre historikere, der skal skrive Ph.D.-afhandling

Erfarne seniorforskere blandt danske historikere står ikke på spring for at komme i gang med et forskningsprojekt om Arbejderbevægelsens Informationscentral (AIC) og dens arbejde med efterretningsvirksomhed og propaganda under Den Kolde Krig.
Nu er undersøgelsens finansiering ellers sikret, efter at forskningsminister Jan Trøjborg (S) i sidste uge inviterede forskerne til at indsende deres ansøgninger:
"Der skal nok komme penge," lovede ministeren.
Men nogle af de erfarne historikere, der tidligere har arbejdet med Den Kolde Krig, siger til Information, at ansøgninger om penge til et AIC-forskningsprojekt i hvert fald ikke vil komme fra dem:
"Jeg har bestemt ikke nogen ambitioner om at indgå i sådan en undersøgelse. Jeg har rigeligt at lave," siger lektor, dr. phil. Poul Villaume, Københavns Universitet.
"Hvis jeg ikke sad her på Handelshøjskolen og var dybt involveret, ville jeg forfærdelig gerne. Men det går ikke," siger lektor, dr. phil. Kurt Jacobsen, Handelshøjskolen i København.

Unge mennesker
Professor, dr. phil. Niels Thomsen, Københavns Universitet, regner ikke med, at AIC-projektet appellerer til seniorforskere:
"Unge mennesker, der skal i gang med deres Ph.D., vil måske," siger professoren, der sætter spørgsmålstegn ved, om projektet kan opnå den nødvendige troværdighed og uafhængighed, når pengene skal søges hos forskningsrådene eller forskningsministeren, uden at det på forhånd er klart, hvilke arkiver forskerne vil få adgang til.
En historiker siger uden at ville lægge navn til sine udtalelser, at "blandt dem, der har deres daglige gang på universitetet, er der ikke nogen, der vil røre det der med en ildtang":
"Udspillet fra Nyrup i efteråret og ABA's lukning af AIC-arkivet gør mig tvivlende over for, om der bliver fri arkivadgang," siger historikeren.
Da statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) i oktober bebudede undersøgelsen og lovede, at AIC's arkiv ville blive åbnet for forskningen, reagerede lederen af Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA), Henning Grelle, ved at lukke AIC-arkivet og inddrage en allerede udstedt adgangstilladelse til to RUC-studerende.

Tæller ikke
Den unavngivne historiker påpeger også, at "der ikke er noget som helst karrieremæssigt" i at forske i AIC:
"Arbejde, der er rekvireret eller købt på den måde, tæller ikke nogen steder," siger historikeren.
Poul Villaume er tvivlende over for, om forskere under seniorniveau vil kunne få adgang til de følsomme arkiver, der skildrer Socialdemokratiets og fagbevægelsens kamp mod kommunisterne under Den Kolde Krig:
"Spørgsmålet er, om man vil give arkivadgang til folk, der ikke er såkaldt 'velmeriterede forskere'," siger Poul Villaume.

Står ikke i kø
Lektor, dr. phil. Henrik Nissen, Københavns Universitet, står heller ikke i kø for selv at kaste sig over AIC-projektet, da han "sidder med noget andet", men han er åben over for at optræde som mentor for en eller to Ph.D.-studerende, der står for forskningsprojektet. Han er ikke bekymret for, at et Ph.D.-projekt om AIC vil savne den nødvendige forskningsmæssige tyngde:
"Man får ikke et Ph.D.-stipendium, uden at man ligger blandt de øverste 10 procent af kandidaterne," påpeger Henrik Nissen.
Første tegn på historikerinteresse for AIC-projektet kommer fra de to RUC-specialestuderende Jakob Sørensen og Peer Henrik Hansen, der i efteråret fik inddraget deres adgangstilladelser til AIC-arkivet af ABA-chef Henning Grelle. De er færdige med deres speciale om Påskekrisen 1948 denne sommer og sendte for en uge siden en uformel ansøgning til Forskningsministeriet om at stå for undersøgelsen af AIC - eventuelt i form af et Ph.D.-projekt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her