Læsetid: 5 min.

Familien er en truet race

29. maj 1999

Hvad gør arbejdet ved den moderne lønmodtager? Æder det familielivet op, når grænser mellem arbejde og familie ophæves? Eller elsker vi bare at arbejde?

Det virker bekendt.
Aftensmaden er organiseret. Oprydning og vasketøj kan lige nås, mens kartoflerne koger. Den ti-årige opruller fodboldkampens detaljer, og du er efterhånden blevet ferm til at skjule, at hjernen stadig er på arbejde og sørger for at svare ja de rigtige steder. Mens barnet er blevet lige så trænet i at gennemskue dig med et: far, hvad var det, jeg lige sagde?
"Arbejdet gør noget ved os. Når vi kommer hjem, kører vi i et gear fra arbejdslivet, der gør os uopmærksomme og rastløse. Det hænger sammen med, at en moderne lønmodtager sælger sin sjæl - ikke sin tid."
Arbejdslivsforsker Helle Holt, Socialforskningsinstituttet, opruller kendte scener fra et moderne familie- og arbejdsliv. Og aftenens tilhørere ved Teknologirådets tredje debat-arrangement om 'Teknologiens Tid' er på plads i Borup Højskoles store samlingssal.
Moderne lønmodtagere er selvkørende individer, der blot får en deadline for, hvornår en arbejdsopgave skal være løst, og ikke hænger sig i forbrug af arbejdstid, eller om de sene aftentimer tages i brug. Grænserne mellem arbejde og familieliv bliver konstant mere udflydende, og vores forhold til familien og arbejdet ændres.
Helle Holt fortæller om den amerikanske arbejdslivsforsker, Arlie Hochschilds, bog, The Time Bind. Bogen bygger på en case-analyse af en amerikansk virksomhed, hvor småbørnsforældrene trods tilbud om nedsat tid ikke benyttede sig af muligheden.
Hochschild konkluderer, at arbejdet er blevet der, hvor vi henter anerkendelse, bliver stimulerede og har tid til en sludder med kollegerne. Mens familien er kilde til evig frustration. Der er tiden knap. Børn og ægtefæller er utilfredse, og der er masser af kedeligt, praktisk arbejde.
Ifølge Hochschilds bruger vi forskellige "mestrings-strategier" for at kompensere for den manglende tid.
"Det ramte mig dybt som forælder," siger Helle Holt.
En kvinde vil typisk digte historier á la 'i virkeligheden er det godt, at mine børn er alene hjemme. De bliver mere selvstændige.' Og forsvarer på den måde, at hun er længe på arbejdet. En mandestrategi lyder 'hvis jeg bare havde tid, så ville jeg.'
"Det er de rulleskøjter, som min mand for eksempel købte, der stadig ligger ubrugte i skabet," siger Helle Holt.
Når alle undersøgelser viser, at vi gerne vil have mere tid, og det ikke kommer til udtryk i praksis, er det så fordi, vi hellere vil arbejde end være sammen med familien, spørger Helle Holt.

Fleksibel kapitalisme
Den amerikanske sociolog Richard Sennett har ligeledes beskrevet konsekvenserne af det, han kalder fleksibel kapitalisme. Den fleksible kapitalisme ændrer menneskets karakter og tidsopfattelse. Den fleksible organisering af arbejdet i form af medarbejderteams, skiftende arbejdsopgaver og hurtigt skiftende job ændrer vores sociale relationer i familien og på arbejdspladsen.
"Sennett har en fin betragtning af fleksibilitet. Ordet indeholder to bevægelser: En er at tilpasse sig og efterkomme krav. Den anden er at finde tilbage til sin udgangsposition. Fleksibilitet på arbejdsmarkedet giver ikke mulighed for at finde tilbage til sig selv," siger Sanne Ibsen, sociolog og forsker på Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA).
"Vores tilværelse bliver opdelt i småbidder, og vi skal tilpasse os for at kunne binde dem sammen. Vi pisker fra mødested til mødested og får fragmenterede kontakter, fordi vi skal være så fleksible," siger hun.
Problemet er, at kravene til kvaliteten af arbejdet bliver mere og mere diffuse. Folk med moderne jobtyper er styret af deres præstation og ikke af arbejdstiden. De afgør selv, hvornår kvaliteten er god nok.
Det betyder, at vi arbejder som sindssyge og forøger oplevelsen af stress i hverdagen, mener Helle Holt.
Spørger man børnene, hvordan de vil have deres forældre skal være, når de kommer hjem, som DJØF gjorde for nogle år siden, vil de helst, at forældrene bliver på deres arbejde, til de er færdige.
"Børn ved godt, at der står en taske i entreen med arbejde, der stresser far eller mor," siger Helle Holt.
En tilhører i salen, Peter Christensen, formand for EDB-fagets fagforening, PROSA, rejser sig og bekræfter udviklingen.
En stor gruppe af hans medlemmer med moderne arbejdsorganisering har faktisk fået fleksibel overtid - i stedet for den fleksible tid, der for øjeblikket er mantraet på arbejdsmarkedet. Samtidig er det fortsat arbejdsgiverne, der fyrer folk, hvis kvaliteten ikke er god nok, hvilket yderligere forstærker presset.
Sanne Ibsen supplerer:
"Behovet for fleksibel arbejdstid siger noget om, at vi individuelt bliver stillet over for en masse krav fra forskellige steder i samfundet. Problemet er, at kravet til arbejdet ligger sig hen over de andre krav."
Men påpegning af behovet for mindre arbejdstid er tegn på manglende forståelse for at sætte fællesskabet og samfundets behov over individets.
Mindre arbejdstid har nemlig betydning for det offentlige serviceniveau, som mange gerne ser forbedret, påpeger oplægsholderen fra Finansministeriet, kontorchef Steen Daugaard.
Og når den erhvervsaktive del af befolkningen skrumper ind, samtidig med at forsøgerbyrden øges, rammer mindre arbejdstid det offentlige serviceniveau.
"Hvis vi producerer mindre privat, må vi også gøre det i det offentlige. Men forståelsen for, at udbygningen af den offentlige service har noget med arbejdstiden at gøre, oplever vi ikke som særlig stor," siger Daugaard.
Skal man lade noget af væksten i produktionen betale for en udbygning af velfærdsydelserne, må man hæve skatten, påpeger han. Og det, mener Finansministeriet, ikke er realistisk af hensyn til konkurrenceevnen og folks opfattelse af, om det kan betale sig at arbejde.
Men har Lykketoft vælgerne bag sig, når de afviser ændring af arbejdstiden?
Der mangler i hvert fald folkelig debat, mener en tilhører. Han peger på, at indgåelsen af (KTO)forliget for ansatte i kommuner og amter, der baner vej for mere fleksibel arbejdstid på statens område, er tegn på, at organiseringen af arbejdet eroderer, uden at vi har haft en folkelig debat.

24-timers samfund
Måske er tiden til folkelig debat forpasset, hvis man skal tro den engelske forfatter Leon Kreitzman. Han drager i bogen The 24 Hour Society, konsekvensen af, at vi allerede er underlagt et 24-timers samfund, hvor vi selv er herre over tiden.
Kreitzman mener ikke, at vi bare kan arbejde mindre og få mere tid. Vi skal indrømme, at vi kan lide vores arbejde og elsker at forbruge.
At grænserne mellem arbejdsliv og familieliv bliver brudt, bekymrer ikke Kreitzman, siger han i et interview med Teknologirådet.
'24-timers samfundet' kræver en ny tidsforståelse: butikker skal være døgnåbne, skolen erstattes af tele-undervisning, og vi kan komme ud for at skulle manipulere med vores sovevaner med piller på samme måde, som vi manipulerer biologien med lykke- og p-piller.
For at opnå mere tid, må vi ændre vores opfattelse af tiden, for den er definitivt løbet fra os, siger Leon Kreitzman.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her