Læsetid: 5 min.

Filmkunst og palmetræer

11. maj 1999

Præsidenten for årets jury i Cannes, den canadiske filminstruktør David Cronenberg, fortæller her om sit forhold til den solbeskinnede filmfestival

CANNES
Sidst filmfestivalen i Cannes så noget til David Cronenberg var i 1996, hvor juryen, under ledelse af Francis Ford Coppola, tildelte den canadiske filminstruktør en specialpris for mod, fordi han instruerede den mildest talt kontroversielle, men smukke og sensuelle Crash, om en gruppe mennesker, fascinerede af sex og voldsomme bilulykker.
Et tilbagevendende tema for den 56-årige instruktør, der i år selv bestrider præsidentembedet i Cannes, er 'kød og maskiner', hvilket har resulteret i adskillige opsigtsvækkende og udfordrende film - senest den sensuelle, seksuelle og aparte science fiction-film eXistenZ, der har dansk premiere senere på året.
Information ringende til den fascinerende instruktør, der efterfølger Martin Scorsese som formand for en mangekulturel og forskelligartet festivaljury, der omfatter skuespillerne Holly Hunter og Jeff Goldblum, operasangerinden Barbara Hendricks og filminstruktørerne André Techiné og George Miller.

Glamour
- Kan du fortælle mig lidt om Cannes Film Festivalen, og hvad den betyder for dig?
"Jeg tænker, selvfølgelig, på Rivieraen - på palmetræer og Middelhavet, fordi dens omgivelser og fysiske skønhed er så stor en del af festivalen. Cannes har en uimodståelig kombination af fysisk skønhed og følelsen af glamour, hvilket den altid har haft. Og på samme tid en meget seriøs tilgang til det at lave film - film som kunst og opdagelse af rene kunstværker og genialitet og præsentation af dem for verden."
"Det er en lidt mærkelig kombination, og i hvert fald ikke hvad man oplever ved Oscaruddelingen. For mig er Oscaruddelingen en spændende fest og en popularitetskonkurrence, men det handler i virkeligheden ikke om kunsten at lave film - på trods af forsøg på at få det til at se sådan ud. Cannes klarer på en måde noget, som Oscaruddelingerne aldrig har formået: At fejre filmkunsten, ligegyldigt hvor svær eller upopulær den er."
- Det er også stedet, hvor man kan 'opdage' nyt talent og nye spændende måder at lave film på.
"Ja, det tror jeg. Der findes selvølgelig mindre og mere ekstreme festivaler end denne. Jeg tænker bl.a. på Rotterdam, som er en festival viet til mere ekstreme film, men det er en lille og forholdsvis ukendt festival, så den har ikke magten til at introducere en film for verden."
- Din foregående film, Crash, fik en masse opmærksomhed i Cannes og vandt en pris for mod, men blev ikke bemærket ved Oscaruddelingerne. Er det den slags film, som europæiske festivaler og i særdeleshed Cannes forstår og har modet til at vise?
"Først og fremmest var det meget vigtigt for Crash at blive introduceret i Cannes i konkurrencen, for vi vidste, at det var en kontroversiel, men smal film, der nemt kunne blive ignoreret. Jeg husker, at Gilles Jacob sagde til mig, at han ville have filmen til at eksplodere som en bombe midt under festivalen, og det gjorde den virkelig - så selv om den ikke havde vundet en pris, så ville den have været til stede blandt verdens film. Folk kommer til Cannes fra hele verden, så en film får et liv, som den ikke havde, før den blev vist."
- I Cannes oplever man publikums reaktion meget direkte. Folk udvandrer midt under forestillingen, hvis de ikke kan lide filmen - måske buuer de eller hylder dig. Skræmmer det dig ikke lidt?
"Nej nej, det er spændende. Tanken om at få en direkte og umiddelbar kontakt med sit publikum er meget fascinerende, for det får man ofte ikke. Man hører som regel fra andre, hvordan publikum reagerede, meget senere."
"Det, at det er farligt, er en del af spændingen. Det er naturligvis ikke fysisk farligt, men følelsesmæssigt og psykologisk, og ja, en masse meget velkendte film og filmskabere er blevet buuuh'et og hvæset ad. Jeg har haft gode oplevelser i Cannes, for de screenings, jeg deltog i, var vidunderlige og meget positive. Der var nogle pressevisninger, hvor en del af publikummet var meget fjendtligt indstillet og begyndte at slås. Men dét er virkelig at lave film. Den værste reaktion, man kan få, er, når folk bare trækker på skuldrene og siger, 'nå ja, den var okay.'"

Et lille demokrati
- I år er du formand for konkurrencejuryen, hvilket må være en meget magtfuld, vigtig post at bestride...
"Det er meget prestigefyldt at være jurypræsident, men det er i virkeligheden som at være præsident for et lille demokrati. Vi har alle kun én stemme, og jeg kan bestemt blive nedstemt af jurymedlemmerne. Det er muligt, og jeg ved, at det er sket før, at film har vundet priser, selv De gyldne Palmer, hvor præsidenten ikke var enig - måske endda film, han ikke kunne lide. Så magten kommer fra stillingen og det faktum, at det er mit job at organisere jurymedlemmerne og hjælpe dem, hjælpe os alle, med at finde frem til, hvilke priser, som skal uddeles. Lad os sige, at det er en meget begrænset form for magt."

Ingen svagheder
- Hvordan ser den ideelle festival ud for dig - som præsident for juryen?
"Jeg synes, at vi har fået den ideelle festival, fordi jeg er meget spændt på de filmskabere, som er med. At skulle se 22 film på 11 dage og ikke bare se dem, men huske dem, analysere dem, tænke på dem, sammenligne dem, så regner man med, at der vil være adskillige film, som man måske ikke er glad for at se - det er uundgåeligt, formoder jeg, men jeg ser ingen svagheder i årets startfelt."
- Du kender vel flere af filmskaberne og har set flere af deres tidligere film. Hvordan er din tilgang til filmene - prøver du at rense hjernen for sym- og antipatier og bare opleve dem?
"Ja, præcis. Alle, der har været involveret i at lave film i bare få år, har et eller andet forhold til filmskaberne, kender dem måske endda meget godt. Og der kan være indbyrdes konkurrence, fjendtligheder eller venskaber - det er uundgåeligt."
"Det forekommer mig, at den eneste måde, vi kan forblive ærlige omkring, hvad det er, vi laver, er ved at glemme det hele - national stolthed, politik, æstetiske dagsordener - og prøve på at relatere til filmene så direkte som muligt. Det er en svær ting at gøre, måske endda umuligt, men det er det eneste ærbare at gøre."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her