Læsetid: 3 min.

Vi er først lige begyndt

12. maj 1999

De tyske partier forsøger at stable en valgkamp på benene, men det lykkes ikke rigtigt - Uenighederne om EU er for små, forklarer samfundsforsker

TILLÆG
Et par plakater, lidt pjecer. Hvis man leder efter den tyske udgave af valgkampen til Europa-Parlamentet, skal man kigge godt efter.
"Vi er først lige begyndt," udbryder Regina Bierkandt fra det socialdemokratiske partikontor i Hamborg, da Information vil tage temperaturen på valgkampen i byen.
"Starten gik først 8. maj, og SPD har planlagt en række offentlige møder og gågade-aktioner," beroliger Regina Bierkandt. Også hos CDU i Berlin siger man, at valgkampen skam er i gang. Men nogen livlig valgkamp bliver det næppe, spår Stefan Schirm, professor i samfundsvidenskab ved universitetet i Stuttgart.

Krigen flytter fokus
"Uenighederne mellem CDU-CSU, SPD, de liberale og De Grønne om EU-politikken er små. Og så anser vælgerne Europa-Parlamentet for at være en svag institution uden magt. Europa-parlamentarikerne opfattes som andensorterings politikere, der ikke evner at gøre karriere i Forbundsdagen," siger han.
Stefan Schirm peger på, at krigen i Kosovo dominerer den offentlige debat. NATO-aktionen har fået de fire gamle partier til at rykke tættere sammen, og på CDU's kongres for nylig vedtog partiet en støtteerklæring til regeringens politik.
Siden valgnederlaget i efteråret er CDU ellers rykket frem i meningsmålingerne og fører nu over regeringspartiet SPD, men det betyder ikke, at partiet vil udnytte en Europa-valgkamp til at score point på det landspolitiske plan, slår Stefan Schirm fast:
"Partierne er enige om at undgå populistiske emner - som f.eks. tabet af D-marken og indførelsen af euro'en. Man anser gennemførelsen af det europæiske projekt for så vigtigt, at man ikke vil bringe det i fare i jagten på stemmer."
Ligesom danskerne nærer også tyskerne en vis modvilje mod EU; det kommer bl.a. til udtryk i ærgrelsen over, at Tyskland betaler 22 milliarder netto til EU-kasserne. Eller når landmændene kører traktor-demonstration mod EU's landbrugsreform. Men modsat danskerne har tyskerne også øje for de fordele, som medlemskabet giver.
"Tyskland har større økonomisk fordel af EU-medlemskabet end Frankrig. Derfor er det også rimeligt, at tyskerne betaler mere - og det tager vælgerne med i deres EU-regnskab. For det andet er man klar over, at Tyskland stadig - 50 år efter Anden Verdenskrig - indtager en særstilling; at man ikke kan tillade sig at optræde lige så national-egoistisk som andre lande. Det vil vække modstand i de andre lande, og Tyskland vil gerne være en flink nabo."

Store frygter ikke
- Selv blandt danske EU-tilhængere trives frygten for, at den nationale selvbestemmelse flyttes til Bruxelles. Den frygt hører man så at sige aldrig i Tyskland?
"Små lande har naturligvis en større frygt for at blive domineret end de store. Tyskland er en føderal stat, og et tab af national suverænitet til Bruxelles bliver ikke set som den store fare, fordi der findes parlamenter på delstatsniveau med et vist selvstyre. Det betyder, at for eksempel Bayerns EU-skeptiske ministerpræsident Edmund Stoiber (CSU) vil profitere af et magttab på det nationale plan," svarer Stefan Schirm.
Han anser EU for at være en direkte identitetsskabende faktor i landet, der startede Anden Verdenskrig og begik de værste forbrydelser mod menneskeheden, Holocaust.
"Det Europæiske Fællesskab var Tysklands chance for igen at blive en accepteret stat. Det er ikke blot et statspolitisk spørgsmål, men et spørgsmål om tyskernes personlige identitet. Så stærkt, som jeg fremfører det her, står det ikke i den kollektive bevidsthed - men den er til stede, selv i dag, og dét adskiller Tyskland fra de andre EU-lande."
Europa-Parlamentsvalget i Tyskland er alt andet end et tilløbsstykke. Ved forbundsdagsvalgene er stemmeprocenten omkring 80, ved Europa-Parlamentsvalg er den ca. 50.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her