Læsetid: 4 min.

'Det første man lærer er afsmag for ideologier'

25. maj 1999

En gruppe statskundskabsstuderende var trætte af den værdifri statsvidenskab og arrangerede et seminar om Det Gode Samfund

Visioner
Efterhånden er det ingen nyhed, at vi ikke længere slås om forskellige billeder af det gode samfund.
Ideologier - forstået som sammenhængende idéer om, hvordan et samfund skal se ud - er siden Murens fald lagt for had i en sådan grad, at diskussioner sjældent berører visioner om det gode samfund.
Men for nylig var Det Gode Samfund netop overskriften på et weekend-seminar arrangeret af Samfundsvidenskabeligt Forum - en gruppe studerende ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Baggrunden var et ønske om at give studerende på statskundskab mulighed for at diskutere visioner om det gode samfund. For, som det hed i oplægget, den samfundsfaglige diskussion har en tendens til at være nøgtern, værdifri og beskrivende.
De studerende have lyst til at forholde sig til, om samfundet er indrettet godt nok, og hvordan man kan gøre det bedre. Slippe ud af den analytiske, beskrivende og kritiske tilgang og teoriernes snærende grænser.
"Når visioner bliver bundet op på en faglig diskussion, lukker det meget nemt diskussionen, fordi man skal holde sig inden for teorierne," siger Stina Nordsborg fra Samfundsvidenskabeligt Forum.
Seminaret samlede omkring 50 studerende, der lyttede til oplægsholdere med forskellig faglig baggrund inden for bl.a. arkitektur, pædagogik og genteknologi. Visionerne blev diskuteret og videreudviklet i grupper under tre-dags-seminaret.

Små skridt
"Der var ikke nogen, der blev enige om, at man skulle have én vision om det gode samfund. Det er jo egentlig et sundhedstegn. Det handler ikke om at finde en formel på det gode samfund, men at holde diskussionen i live. Det er forskellen på 70'ernes ideologisering og i dag," siger Christian Lund.
De fire studerende fra statskundskab, Information taler med, er trætte af blive betragtet som stræbsomme unge stud. scient. pol.'er, der har erstattet holdningerne med en drøm om lynkarriere i centraladministrationen.
"De jobs, vi uddanner os til i centraladministrationen, forudsætter jo, at vi er i stand til at være neutrale. Men det er ikke det samme som at sige, at vi skal være teknokratiske automater. Vi er nødt til at finde vores egne ben, og seminaret var en mulighed for at stige lidt ned fra elfenbenstårnet og diskutere på nogle andre præmisser end de strengt akademiske, som vi gør i undervisningen," siger Allan Jørgensen, der som den eneste af de fire ikke er med i Samfundsvidenskabeligt Forum, men bare deltog i seminaret.
Gang på gang vender de studerende tilbage til, at de ikke har nogle store forkromede bud på ændringer i samfundet.
"Noget af det første, man lærer på statskundskab, er at få afsmag for ideologier," siger Allan Jørgensen.
"Man er nødt til at tage små skridt, og de fleste finder revolutionstankegangen uhyggelig," siger Troels Hansen.

Svært at finde et ståsted
- Men er der ikke ulemper ved at koncentrere sig om løsninger på del-emner. Kan man undvære ideologier og den dynamik, de giver?
"Den eneste ulempe er, at det er svært. Det er svært at forholde sig til de komplekse problemstillinger, vi konfronteres med i dag. Det er svært at få styr på, hvor man står, fordi tingene ikke er sort-hvide," siger Troels Hansen.
"Risikoen er, at man klumper sig sammen på den politiske, kompromissøgende midte. Så bliver politikken konservativ og fastholdende. Udfordringen er, at kombinere dynamik og udvikling med en ikke-yderligtgående politik," supplerer Allan Jørgensen.
Som et eksempel på, hvor svært det er at lave sammenhængende ideologier i dag, nævner Troels Hansen genteknologien.
Da Folketinget for nylig havde en afstemning om ægsortering, stemte partimedlemmerne efter personlig overbevisning, fortæller han.
"Det er en politisk problemstilling, som ikke kan placeres i et højre-venstre spektrum, og om sådan nogle ting kan man bare ikke lave en sammenhængende ideologi. Man må gøre det på en anden måde, for problemstillingen er så kompleks - genteknologien indeholder fordele og ulemper - at man ikke bare kan sige, man er for eller imod," siger Troels.

For eller imod er yt
Allan: "Holdningen blandt kommende scient pol.'er er nok, at når udviklingen køres af teknologien, må vi forholde os til den og udvikle vores begrebsapparat, så vi kan begribe, at det lige pludselig er blevet muligt at føde sit eget barnebarn. Og hvis du efterlyser, at vi forholder os for og imod, så tror jeg, at man må sige, at diskussionen kører på et andet plan i dag."
Ingen af de studerende har lyst til at slå hinanden i hovedet med ideologier, og som Christian siger med henvisning til de højtråbende visionære fra 70'erne, "er det meget sværere, at danne sit eget ståsted end bare at tage en teoribog ned fra hylden og læse sig til, hvad man skal mene."
"Det er da ikke handlingslammet at prøve at finde ud af, hvor man står," mener Christian.
Stina indskyder, at hun anser sig selv for at være et eksempel på, at man kan være politisk aktiv, selvom man ikke er medlem af noget parti.
"At arrangere seminarer som det om Det Gode Samfund, debatter med f.eks. Per Stig Møller om hans nye bog Magt og afmagt - i det hele taget deltage i debatten, stille spørgsmål, det opfatter jeg som politisk aktiv," siger hun.
Ifølge de studerende er diskussionen om det gode samfund altså vigtigere end selve visionen.
- Men hvordan er vilkårene så for den debat, I gerne vil fremme?
"Den foregår i hvert fald ikke i de politiske partier, som ikke desto mindre stadig bestemmer, hvem der skal opstilles til Folketing, kommunalvalg osv. Politisk deltagelse i et samfund som det danske kræver indflydelse. Ingen gider at deltage i noget, de ikke føler, de har indflydelse på."
"Et bud på en vision kunne f.eks. være at arbejde for en endnu højere grad af decentralisering, end vi har nu, og udtænke nogle idéer til, hvordan de institutionelle rammer for en sådan forskydning af magten ud til de, der mærker konsekvenserne, skulle se ud," siger Allan Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her