Læsetid: 1 min.

Folk

29. maj 1999

Erich Honecker
*Det er lørdag fem år siden, manden, der lukkede og slukkede DDR, afgik ved døden i eksil i Chile - overhalet af historien, som han ellers mente at have med sig.

Sven Dalsgaard
*Hvis ikke døden for nylig havde indhentet ham, ville maleren, digteren og billedhuggeren Sven Dalsgaard lørdag være fyldt 85 år. Hans kunstneriske spilopper vil blive savnet.

Jerry Springer
*Den skrækkelige talk show-vært Jerry Springer, som vi tidligere har portrætteret her på bagsiden, har fået besked på at dæmpe tonen i sine shows. Det er en reaktion på de seneste skyderier og drab i amerikanske skoler.

Poul Nyrup
*Landsfaderen er søndag i Kolding, hvor han optræder som sekundant for Socialdemokratiets spidskandidat ved EU-valget, fhv. minister Torben Lund.

Bjarne Riis
*Cykelmuseet i Aalstrup fejrer søndag 25 års jubilæum. Her lever man stadig i håbet om at få fat i den enkeltstartcykel, Bjarne Riis i irritation smed ind på en mark under Tour de France 1997.

Ted Turner
*CNN-bossen og mediemogulen Ted Turner siger, at selv om han har overvejet det, vil han ikke prøve at blive USA's præsident. Han må ikke for sin kone, skuespilleren Jane Fonda.

Preben Elkjær
*Den Gale Mand fra Lokeren er forhåbentlig stadig i træning, når han lørdag eftermiddag kører bycykelløb på Rådhuspladsen i København. Modstanderne er bl.a. Per Pallesen og Tommy Kenter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her