Læsetid: 1 min.

FOLK

18. maj 1999

Henrik
*Hans Kongelige Højhed Prinsen modtager til formiddag det første World Wildlife Fund-Mastercard. Overtræk er stadig dyr(e). Derpå stævner han mod Skælskør, hvor han kan prøve, om kortet virker.

Jens Ravn-Olsen
*En trofast mand i dansk dagspresse har jubilæum - Kristeligt Dagblad holder reception denne tirsdag i anledning af, at redaktør Jens Ravn-Olsen har været 40 år på bladet.

Folkevalgte
*Som led i de stadige bestræbelser på at få resten af fædrelandet asfalteret har Folketinget i dag anden behandling af en række lovforslag om en motorvej mellem Odense og Svendborg.

Christopher Reeve
*Superman, som for nogle år siden blev lammet ved et rideuheld, siger, at han stadig håber at komme til at gå igen. Men et tv-indslag, der gav indtryk af, at han har fået følelsen i benene tilbage, er desværre misvisende, understreger Reeve.

Ken Kesey
*Lidt af et Columbus-æg: Forfatteren Ken Kesey (kendt for bl.a. Gøgereden) siger, at ganske vist garanterer den amerikanske forfatning retten til at bære våben; men der står ikke noget om ammunition, som han derfor foreslår forbudt.

Kloakrotter
*Dansk Afløbs- og Spildevandsforening mødes i dag i Odense for at diskutere udlicitering på kloakforsyningsområdet. Et arrangement med fest og farver.

Jerzy Buzek
*Den polske ministerpræsident Buzek er i Italien, hvor han sammen med veteraner fra Anden Verdenskrig i dag vil markere 55-året for slaget ved Monte Casino.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu