Læsetid: 3 min.

Folkestyret i rids og tegning

18. maj 1999

Nyttig oversigt over dansk politisk historie i 150 år

NY BOG
Historikeren Kristian Hvidt, der foruden et omfattende fagligt forfatterskab, har haft sit årelange virke i Folketinget bl.a. som dets bibliotekar og historiske konsulent, benytter anledningen af folkestyrejubilæet i år til at beskrive det danske demokratis historie i kort form og for overskuelighedens skyld delt op i ti-år.
En sådan disposition kan naturligvis diskuteres, hvad Hvidt også selv gør, men givet er det, at årtierne i eftertiden tillægges karakteristika, som ofte bliver hængende, og som ikke så sjældent forekommer ganske rimelige. Som historiker og kyndig politisk iagttager har Kristian Hvidt en sikker sans for disse karakteristika og krydrer dertil sin tekst med satiriske blad- og andre politiske tegninger, som også er et særkende ved dansk folkestyre.

Dansk særpræg
Kristian Hvidt gør opmærksom på dette pudsige ved det danske parlament, som ofte forbløffer udenlandske gæster, nemlig at Folketinget gennem årene - d.v.s. siden rigsdagsinspektør N.J. Madsen begyndte på det i 1920 - i vidt omfang har indkøbt bladtegnernes originaler og ladet dem ophænge i Snapstinget. Siden, efterhånden som samlingen voksede sig stadig større, også rundt omkring på borgen, hvis vægplads stadig er rigelig.
Satiren, som ofte - det skal siges - er elskværdig, regnes almindeligvis som et naturligt og værdifuldt tilskud til den politiske kultur. De fleste førende danske politikere har gennem tiderne nærmest følt sig beærede over bladtegnernes opmærksomhed. I ikke få af toppolitkernes private hjem hænger ligeledes originaltegninger af dem selv i mere eller mindre smigrende situationer. Den glæde ved satiren må man til vores ros sige er mere sjælden i lande, som vi normalt sammenligner os med. Fanden forstå hvorfor netop vi er så tolerante på lige dét felt, men det er vi altså.

Historisk huskeseddel
Kristian Hvidts nyudgivelse lægger således to hovedspor; den historiske oversigtstekst og tegningerne, der i sig selv viser en udvikling i forståelse og placering af folkestyret i nationens metaforiske bevidsthed. Nogen egentlig kunsthistorisk gennemgang af tegningerne skal man ikke forvente, det har ikke her været den i øvrigt også på det område kyndige Hvidts ærinde, og er for den sags skyld den eneste anke ved bogen.
Man kunne godt have haft brug for blot et kort rids af avissatirens udvikling i vore dage. Dog kan man finde andre fremstillinger af emnet, f.eks. hos Hans Edward Nørregaard-Nielsen: Avisens håndskrift (1983) og den særdeles grundige, mere tilbageskuende fremstilling i: Satire og Humor i dansk Tegnekunst af Knudsen, Lundbo og Schwartz fra 1946. I Kristian Hvidts storartede tekst, som faktisk er en meget nyttig historisk 'huskeseddel' med markeringer af hovedproblemstillingerne, indgår tegningerne som pejlemærker for begivenhederne, hvilket de jo så også var i deres egen aktuelle tid. Visse af disse grafiske kommentarer bliver stående som mere sigende end tidens mange ord: Herluf Jensenius' tegning i Blæksprutten 1929 af Stauning øverst på vippen og de radikale ministre Zahle, Dahlgaard og Munch på den nedre del med teksten: Hvor længe kan I holde far oppe? Eller Arne Ungermanns vision af John Bull i 1946, der som slagter er parat til at skære grænsen til det slagne Tyskland, hvor Mor Danmark måtte ønske: Say when? Eller Herluf Bidstrups Christmas Møller i korte bukser som uvelkommen gæst hos sine egne konservative ved Landsrådet i 1947, da alt var tabt for den tidligere partileder. Eller Bo Bojesen. Ja, eller Bo Bojesen. Som prægede adskillige tiår af dansk parlamentarisk historie, og hvis tegninger usvækket vækker fundamental morskab i deres præcise satire.
Bo Bojesen er formentlig - det mener også Kristian Hvidt - den danske bladtegner, der med størst talent spiddede sine samtidige, uden at der lå folk tilbage med blod om munden. Bojesens streg er præcis, teksterne ustyrligt morsomme. I nyeste tid rager hans efterfølger, Roald Als, op blandt kollegaerne. Som Bo Bojesen, men på sin egen facon, udstyrer Als ofrene med ikoner - hvem husker ikke de fastklæbede taburetter i røven på Schlüter og Ellemann, eller sidstnævntes konstant koleriske ansigtskulør! Vor egen Per Marquard Otzen adskiller sig fra alle andre ved en totalalsidighed, som er enestående i tegnekunsten, og som synes uudtømmelig. Ham ville man nu gerne have set rigere repræsenteret hos Hvidt, for Otzen er også en stor satiriker for Herren.
Som sagt er denne oversigt, med forord af Folketingets formand Ivar Hansen, en nyttig lille bog, som altså dertil er fornøjelig og hukommelsesstimulerende at bladre i. En god gave til manden der har meget, men mangler overblik.

*Kristian Hvidt: Folkestyret i tiår og tegninger 1849-1999. 256 s. ill. 195 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu