Læsetid: 3 min.

Forhandlingsretten er ikke svækket

21. maj 1999

Der er ingen grund til at frygte for forhandlingsretten. Regeringsindgrebet kommer, fordi sygeplejerskernes forhandlingsforløb ikke gav mulighed for at opnå andre resultater, mener forsker

Interview
Sygeplejerskerne med deres formand, Jette Søe, i spidsen protesterede i går voldsomt over regeringens beslutning om at gribe ind og stoppe strejken blandt 5.000 sygeplejersker og radiografer fra midnat natten til lørdag.
Men forhandlingsforløbet i kartellet af Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) har ikke givet regeringen nogen grund til at vente, fordi der ikke har været udsigt til nogen forhandlingsløsning mellem parterne, vurderer arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet.
Da sygeplejerskerne strejkede i 1995, gik der tre uger før regeringen greb ind.
Men denne gang er situationen anderledes, påpeger Jørgen Steen Madsen.
Dansk Sygeplejeråd har været med i KTO-forhandlingerne hele vejen og godkendt forliget, mens medlemmerne altså efterfølgende stemte nej. I 1995 forlod sygeplejerskerne KTO-fællesskabet midt under forhandlingerne. Derfor var deres chancer for at få noget ud af deres lønkrav for fire år siden mere realistiske.
"Denne gang har arbejdsgiverne kunnet henholde sig til, at de ikke er i stand til at give en enkelt gruppe i KTO mere, fordi de andre så også vil kræve mere," siger Jørgen Steen Madsen.
På den baggrund vurderer arbejdsmarkedsforskeren, at regeringen har ment, at der ikke var nogen grund til at vente med at gribe ind i sygeplejerskernes konflikt.
"Regeringen har tydeligvis ræsonneret, at der ikke er udsigt til at situationen vil være ændret om to eller tre uger. Og hvorfor så gøre venteliste-problemet endnu større," siger Jørgen Steen Madsen.

Liv og helbred
Jørgen Steen Madsens kollega, arbejdsmarkedsforsker Carsten Strøby Jensen, mener, at regeringen med lynindgrebet er på vej til at sætte konflitkretten ud af spil. Han henholder sig til, at en konflikt er uden reel funktion, hvis den afbrydes efter en uge, og at sygeplejerskernes konflikt ikke rammer hårdere end andres.
"Det er selvfølgelig rigtigt, at strejkeretten er meget begrænset, når et indgreb kommer allerede efter en uge. Men på sundhedsområdet er folks liv og helbred altså truet - specielt i hjemmeplejen denne gang - derfor må man nødvendigvis have en afgrænsning af anvendelsen af konfliktmidler. Og som sagt mener jeg, at regeringens indgreb beror på en konkret vurdering af situationen denne gang," siger Jørgen Steen Madsen.
- Alle ansatte på det offentlige område vil nu kunne se, at arbejdsgiverne roligt kan sige nej, fordi resultatet efterfølgende bare bliver gennemført ved lovindgreb?
"Omvendt kan man sige, at hvis regeringen havde ændret ved det forlig, der blev nedstemt, så kunne alle lønmodtagere bare sig nej, for så vidste de, at de ville få mere ud af det," siger Jørgen Steen Madsen.
Sygeplejerskernes manglende muligheder for at opnå deres lønkrav på 40 millioner ekstra kroner er altså et direkte resultat af modellen med centrale forhandlinger i KTO. Og formanden Jette Søe siger til TV-Avisen, at DSR nu vil kigge på andre modeller for fremtidige overenskomstforhandlinger.
- Vil dette forløb føre til en ophævelse af KTO-samarbejdet?
"Sygeplejerskerne kan vælge at gå selv. Men de vil ofte komme i den situation, at der bliver indgået et KTO-forlig med de øvrige grupper, og så vil arbejdsgiverne sige: 'I kan få det samme. Det er et valg mellem pest og kolera'," siger Jørgen Steen Madsen.
Han vurderer, at ingen af parterne i konflikten står som vindere.
"Begge parter har tabt. Konflikten er udtryk for en frustration blandt faggrupperne, der føler sig bagud med lønnen. Dermed står amter og kommuner tilbage med en frustreret medarbejdergruppe, som først kan komme til at forhandle ny overenskomst om tre år," siger Jørgen Steen Madsen.
En rundringning som Information har foretaget til en række af landet amtskredse viser, at der er udbredt vrede og frustration over regeringens indgreb.
- Er indgrebet ikke bare en udsættelse af problemet, fordi sygeplejerskerne vil gemme deres frustrationer til næste gang, hvis de ikke får lov at køre linen ud nu?
"De har jo også tre år til at prøve at opnå resultater ved lokale lønforhandlinger," siger Jørgen Steen Madsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her