Læsetid: 5 min.

Formelle fantasier

29. maj 1999

Det Jyske Kunstakademi brillerer trods krise, og gallerierne varsler farver og udlængsel

UDSTILLING
Det Jyske Kunstakademi er efterhånden blevet erklæret lukningstruet så mange gange, at man til sidst har vendt det døve øre til. 'Lad dem da bare...' synes det overbærende motto at have været, for herregud, de unge mennesker gør jo ikke nogen fortræd - eller nogen forskel, for den sags skyld. Da ministeren for nylig proklamerede, at der skam var vægt bag truslerne, fik den århusianske kulturelite et øjeblik kaffen galt i halsen. Akademieleverne drog til hovedstaden, hvor de indigneret protesterede, ligesom sygeplejerskerne for øjeblikket gør, og lukningen blev sat i bero for en stund.
Men hvor vi ikke et øjeblik betvivler, at sygeplejerskerne er nødvendige, og dét endda på liv og død, så står det anderledes til med akademielevernes brugsværdi. Nok så mange demonstrationer kan ikke legitimere akademiets eksistens, for dets værdi beror på den udefinerbare størrelse, som kaldes kunstnerisk værdi, og kan akademiet ikke præstere dén, kan de lige så godt dreje nøglen om. Det er et akademi, ikke et kursus. Det drejer sig om at producere god kunst, ikke gode mennesker, for ligesom at sætte det på spidsen.
Og så er det, at dette års afgangselever, ganske cool og upåvirket, laver en rå lille udstilling, der viser, at de altså ikke lader sig kue af økonomiske kriser, men tager deres afgang med oprejst pande og pralende katalog. Knap så indholds- og kontekstorienteret som deres københavnske kolleger, men mere formelt forfinede viser de, at skarpsindig kunst ikke nødvendigvis beror på økonomiske tilskud.

Sol over Århus
Der varsles sol på akademiet, og dét endda i helt bogstavelig forstand. Trine Rytter Andersen har lavet et lille fint værk, der ganske enkelt består af solens stråler. Med malertape har hun afmærket solens indfald fra en række vinduer på gulvet, og disse hurtige afmærkninger danner et forunderligt mønster af konstruktivistiske former, der legende løber let hen over gulvet. Når solen skinner, falder de lysende firkanter for et øjeblik i 'hak' på gulvet, blot for hurtigt at bevæge sig videre til den næste afmærkede form. I makroperspektiv er det klodens cirkulation om solen, der her afmærkes, mens det i mikroperspektiv er et stykke stille poesi, skabt af et uhyre dagligdags fænomen. Vist er værket primært konceptuelt, altså kalkuleret og tænkt, men dets endelige udtryk er skrøbeligt og lysende med henvisninger til både konstruktivismen og lysmetaforikken.
Hos Knut Rasmussen er udtrykket mere pågående og metaforikken mindre åbenlys. Jetlag kalder han en installation, hvor et gigantisk posterprint, der viser en kvinde, som bærer en lænestol bort fra et forulykket fly, ledsages af en stor papkasse og en bunke lufttæt flamengo, der normalt fyldes i transportkasser. Denne mærkelige skulptur synes at glide i ét med printet, og de betydninger, der ligger i printets rædsler, forskyder sig til det underlige trash-objekt, der med ét synes ladet med betydning. Formelt overvældende, javist, men også et bud på et mentalt jetlag.

Romerske landskaber
Måske kan der synes langt fra de unge kunstneres leg med vores omverden til Preben Fjederholts meget maleriske malerier, der udstilles i Galerie MøllerWitt. Alligevel spores der i begge udstillinger en optagethed af formen som et kunstnerisk grundelement, enten som et redskab for indholdet, som hos akademieleverne, eller det omvendte: formen som en drivkraft for indholdet, som vi ser hos Fjederholt.
Preben Fjederholt har tilbragt treenhalv måned i Rom, og dér har han malet på livet løs. Han har været i hælene på Guldalderens dannelsesrejsende, for det er Villa Borghese og den romerske nat, der afbildes. Men stilen mimer snarere Friedrich end Eckersberg. Fjederholts tillokkende stoflighed udfordrer vores blik, der afsøgende glider rundt i billedfladen i de næsten abstrakte landskaber, hvis eneste forankring i virkeligheden er knap synlige konturer, der optisk danner landskabernes bølgedale. I billedet Villa Borghese suger perspektivet os umiddelbart ind i baggrunden ved hjælp af et nærmest skematisk grid-system, blot for at stoppe vores blik i en baggrund, der opløser sig selv i penselstrøg. Overblikket splintres og tilbage er en pludselig stemning, skabt af de slørede penselstrøg snarere end motivet. Det er lige før, det bliver for pænt.

Form og form
Traditionen synes at være aktuel igen, nu hvor årtusindskiftet nærmer sig. Fjederholt bruger løs af de sidste par århundreders landskabsromantik, mens Thorbjørn Beckmann med udstillingen Ekspansive og optimistiske øjeblikke afprøver en anden romantik, nemlig modernismens, på Udstillingsstedet Rhizom. Værker af Albert Mertz, Ib Geertsen, Lars Bent Petersen, Tal R og Thorbjørn Beckmann selv danner ifølge Beckmann en løkke, der starter med Mertz' præcise rød-blå eksperimenter og slutter med Tal R's bevidst ubehjælpsomme farveklatter i tilsyneladende figurative malerier. Beckmann vil afdække en form- og farveorienteret kunsthistorie, hvorfor udstillingen har taget navn efter et citat fra den amerikanske kunstkritiker Michael Fried, der netop plæderede for den rene forms sublimitet. Farven og formen står skam rent på trods af tidsspandet, som adskiller værkerne, der måske, som Beckmann selv skriver, "er lidt gammeldags", og tilføjer: "men farver er funk, og funk er altid hype." Altså en fascinerende biden-sig-selv-i-halen for at fortælle os, at den æstetiske nydelse af form og farve selv i dag ikke kan forklares med ord.
I Rum 46 har formen helt taget over. Fem unge japanske kunstnere fra Center for Contemporary Art i Kitakyushu har sendt deres værker med posten til galleriet. Der er noget umiskendeligt japansk over de fem værker. Som danskere mangler vi simpelthen de fornødne nøgler til værkerne, og dette bliver samtidig værkernes force. Det fremmedartede og det gådefulde i den japanske kultur lejrer sig ind over vores læsning af værkerne, eksempelvis når vi præsenteres for Okamoto Mitsuhiro's computeranimerede japanske klædedrager, der på én gang synes flade og tredimensionale. Alle værker i udstillingen er forfinede og gennemarbejdede som den japanske kultur selv, dog tilsat en god portion humor, som når Uoko Suzuki propper 448 balloner ind i én.
Man må med forsommerens udstillinger hilse formen velkommen til Århus. Godt nok tales der om koncept- og kontekstkunst som dét, der er mest hype, men både japanere og nyudklækkede kunstnere varsler et mere differentieret kunstsyn, der ikke afskaffer de formelle kategorier, blot bruger dem konstruktivt i et konceptuelt arbejde.

*Afgang 1999. Trine Rytter Andersen, Jesper Dyrehauge, Knut Rasmussen, Jens Rune Gissel. Det Jyske Kunstakademi, Mejlgade 32-34, 8000 Århus C. Ti.-sø. 13-17. Til 6. juni
*Preben Fjederholt: Roman Gardens. Galerie MøllerWitt, Vestergade 56A, 8000 Århus C. Ti.-fr. 11.30-17, lø. 10-14. Til 19. juni
*Ekspansive og optimistiske øjeblikke. Ib Geertsen, Lars Bent Petersen, Albert Mertz, Tal R og Thorbjørn Beckmann. Udstillingsstedet Rhizom, Mejlgade 51, mellembygningen 1. sal, 8000 Århus C. Til 30. maj
*Kitakyushu. Fire japanske kunstnere, Rum 46, Studsgade 46, 8000 Århus C. To.-sø. 13-17. Til 6. juni

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu