Læsetid: 2 min.

Hvor blev galskaben af ?

29. maj 1999

Årets Cirkusrevy har erstattet galskab med pænhed

REVY
Forventninger er hårde odds og Niels Olsen & holdet har haft store odds imod sig. Kan sidste år overgås? Eller bare matches? Som barometer kunne publikummets oplagthed aflæses - udslaget var større, da de kom, end da de gik.
Hvis man piller forventningerne fra, hvad var der så? Tre-fire, måske fem gode tekster, men det siger noget om deres niveau, at den bedste faktisk var Carl-Erik Sørensens til Ulf Pilgaards nærgående Nyrup-impersonation - altså på sin vis en traditionel politikerparodi, der løftes over dagligt revyvande af Pilgaards dræbende aflevering og tekstens skarpe udfald. Bl.a. mod Mogens Camre, hvis spring til Dansk Folkeparti har gjort ham "til den eneste flygtning det parti nogensinde har modtaget."
Af de bemærkelsesværdige var også Maia Aarskovs om ensom død samt endnu to Sørensen-tekster, en om den sidste nationale egenart: retten til toldfri sprut - afleveret som 1. dels finale i rød-hvide farver - og en om rekruttering til de konservative. Den sidste kunne i strammere form have gjort mere ondt, men delte skæbne med flere andre: pointen blev for lille på grund af for langt oplæg.
Holdkaptajn Olsen har givet sig selv rigeligt med plads, både som forfatter og spiller. Så Pilgaards og Thomas Mørks gakkede specialer må man se langt efter. Mørk drejer en Marianne Jelved-tekst, så den fremstår som ren minimalisme. Nu er damen jo i forvejen ikke vanvittig spektakulær, så drejningen giver mere pote end teksten egentlig er værd. Og Pilgaard lægger langt og godt op til en pointe af Martin Miehe-Renard, der er for lille til at bære ouverturen. Men sammen har d'herrer en ekskursion udi hiphop-vokabulariet, hvor Mørks absolut unikke plastik får den plads, den fortjener. Det har han godt selv kunnet føle, så succesen følges op som solo - det bliver den ikke ringere af.
Pernille Schrøders solo i en ubeslutsom Niels Olsen-tekst er hendes eneste; den dame burde både have haft en skarpere mundfuld og snart en musicalhovedrolle, hun har power til det. Den savner den i andre sammenhænge velplacerede Michelle Bjørn-Andersen til gengæld, talentet har ikke teltfacon og guru-soloens satire kommer ikke som en overraskelse. Resten tager
Niels Olsen og balletten sig af. Olsen sparer ikke på jydsk dumsnuhed, ægte tåbelighed, og folkeejet - hans fisk-i-madpakken grimasse - men vanviddet, frækheden, galskaben og den lurende paranoya er deponeret. Ærgerligt for Olsen, holdet, årgangen og os.
Scenografien er stram, i en farveorgelramme ganske flot, men ellers rykker den ikke ved helhedens grasserende pænhed; en udskejelse er dog de syrede outfits og parykker til et enkelt af Mikala Bjarnov Lages danseoptrin, hvis koreografi også er så - pæn.
Hva' si'r man så?
Det lille 'nå'.

*Cirkusrevyen 1999. Instr.: Niels Olsen. Scen. & kostumer: Pia Maanssen. Kapelm.: Fini Høstrup. Bakken til 18. aug.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her