Læsetid: 3 min.

Gråtonerne i Kosovo-billedet

22. maj 1999

Mens NATO fortsætter dæmoniseringen af serberne i Kosovo, er vestlige journalister begyndt at tegne et andet billede af livet i den serbiske provins. Det kan bruges af Milosevic

LONDON - Det sort-hvide billede af de grimme serbere og de uskyldsrene Kosovo-albanere er blevet mere grågrumset, efterhånden som vestlige mediers rapporter inde fra Kosovo dukker op.
For eksempel har den amerikanske avis Los Angeles Times haft en reporter, Paul Watson, inde i Kosovo, og journalisten Daniel Williams har skrevet derfra til sin avis, Washington Post.
Deres beretninger tegner et billede af den serbiske provins, der er langt mindre entydigt end NATO's rædselsscenarie, hvor serbiske soldater og politifolk drager hærgende rundt, voldtager kvinder en masse, slår alle de unge våbenføre mænd ihjel og jager resten af befolkningen ud af landet.
F.eks. fortalte Paul Watson den 17. maj om landsbyen Svetlje, hvor et anslået antal 15.000 albanske flygtninge stille og roligt venter på at få lov til at vende tilbage til, hvor de kom fra. Adskillige hundrede unge mænd befinder sig i byen, skriver Watson. Daniel Williams fra Washington Post rapporterede 19. maj om interne flygtninge i byen Sajkovac, han har talt med, som aldrig er blevet truet til at forlade Kosovo til fordel for Albanien eller Makedonien. De har fået løfter fra det serbiske politi om, at de snart må få lov til at vende hjem.
Sådanne mere nuancerede billeder af situationen i Kosovo kan bruges af Jugoslaviens leder, Slobodan Milosevic.
"Det er vældig brugbart for Milosevic at få præsenteret et billede til vestlige medier, NATO og de forskellige regeringer om, at serberne slet ikke behandler albanerne så slemt," siger Dana Allin fra Royal Institute for Strategic Studies (RISS) i London til Information. På den måde kan der både rejses tvivl om flygtningenes reelle hensigter - måske vil de bare gerne til Vesten - og smides yderligere grus i NATO-landenes maskineri, hvor uenighed om strategi skaber splid på kryds og tværs. Ligesom beretningerne understøtter serberne, når de hævder, at de udelukkende bekæmper guerillahæren UCK - ikke almindelige borgere, som er flygtet fra sammenstødene mellem UCK og serbiske styrker.

Lov til at arbejde frit
Dana Allin sår ikke på nogen måde tvivl om de journalistiske beretninger. For ham at se ændrer de blot ikke på det overordnede mønster.
"Jeg har svært ved at forestille mig, at den fundamentale historie, der er kommet ud, er forkert. Den er fortrinsvis baseret på journalister, der har talt med utallige flygtninge i Makedonien og Albanien. Jeg tror ikke et øjeblik på, at de lyver," siger han. Endnu vigtigere er den logiske følge af deres eksistens som flygtninge.
"At få hundredetusindevis af mennesker til at forlade landet kan simpelt hen ikke lade sig gøre uden en meget systematisk organisering, der må omfatte terror og mord," siger Dana Allin.
Et andet aspekt er de forhold, som vestlige journalister må arbejde under i Jugoslavien. Såvel Daniel Williams som Paul Watson beretter i deres artikler, at de har fået lov at arbejde frit, men andre vestlige journalister har været sig den serbiske censur bevidst, og mange er ligefrem blevet smidt ud af landet. Administrerende direktør for BBC's World Service, Mark Byford, sagde ved et møde med internationale journalister i London i går, at netop i en krise som den nuværende i Kosovo, bestræber BBC - og formentlig andre ledende medier - sig ekstra på at opretholde upartiskhed og balance.
Andre mener det stik modsatte. Labour-politikeren, Tony Benn, som selv har en fortid i BBC, fortalte i sidste uge ved et møde med udenlandske journalister, at han anser BBC for at være regeringens forlængede arm.
"Jeg tror, at flygtningene er blevet brugt til at oppiske støtten til krigen," sagde han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her