Kritik 138 sætter fokus på spionage og efterretningsarbejde
TIDSSKRIFT
Hverken den kolde krigs ophør eller PET-sagens afdækninger af det dødkedelige rutinearbejde i efterretningstjenesten har formået at gøre det af med det romantiske skær af kosmopolitisk elegance, der hviler over spionens metier. En mand som Markus Wolf er ikke længere berygtet, men beundret; forbrydelserne er badet i uvirkelighedens lys, når de foregår i de hemmelige tjenesters regi.
"Fiktiviteten er immanent i selve spionagens ontologi," skriver Frederik Stjernfelt i det nye nummer af Kritik, som er helliget de højaktuelle spørgsmål om efterretningstjenesternes status i de moderne demokratier. Men også Graham Greene, Eric Ambler og John le Carré er blandt de afhandlede, for "der synes ... at være en strukturel forbindelse mellem litteratur og spionage som sådan," som Stjernfelt skriver.
I det hele taget er både kvaliteten og bredden i dette udvidede nummer imponerende. Det går fra et personligt og meget velskrevet erindringsstykke af Søren Ulrik Thomsen, over oberst Lars R. Møllers beretning om efterretningsvæsenet i det moderne forsvar, til en række mere filosofiske og statsvidenskabelige artikler af Gorm Harste og Ole Wæver om hemmeligheder og løgne i demokratiet. Også et Leif Davidsen-essay om forholdet mellem spionromaner og journalistik er kommet med, historien om UNA-bombemanden fortælles, og der er konkrete eksempler på efterretningsarbejde i Danmark under den kolde krig. Samt meget mere.
Nummeret rundes af med en lang skitse til historien om PET og Folketinget 1945-1998, hvor Dan Larsen nøgternt og ufortolkende forsøger at rekonstruere det faktiske begivenhedsforløb. Spionageromantikken har, må det indrømmes efter læsningen, bedre betingelser i fiktionen end i virkeligheden.
*Kritik 138. Redigeret af Frederik Stjernfelt og Nils Gunder Hansen. 112 s. 100 kr., 480 kr. for 6 numre i abonnement
