Læsetid: 4 min.

Industriens talsmand

29. maj 1999

Med en rød-grøn regering i spidsen ville Tyskland sætte en miljødagsorden, troede mange. De må hellere tro om igen: Gerhard Schröder fører ikke politik mod erhvervslivet. Derfor blokerede Tyskland også for skrappere krav til gensplejsede fødevarer.

På tysk hedder det zurückrudern, når man i overmod har vovet sig lidt for langt ud og nu må erkende, at kræfterne eller modet svigter. Så besinder man sig og ror tilbage til den trygge, gammelkendte søbred. Da den socialdemokratisk-grønne koalitionsregering fik magten i Tyskland, troede mange, at den ny regering ville sætte en klar miljødagsorden. Blandt dem var landets egen miljøminister, Jürgen Trittin (De Grønne). Siden er han blevet en sand mester i den lidet prestigegivende disciplin "at ro tilbage".
Indenrigspolitisk har han lidt flere nederlag blandt andet i spørgsmålet om atomkraftens afskaffelse, og i EU går det ikke bedre: Mens Tyskland har haft EU-formandsskabet, er kravet om, at bilfabrikkerne tager skrottede biler tilbage, blevet udskudt. Og i går kom det her i Information frem, at tyskerne også afviser EU-Kommissionens skrappere krav til gensplejsede fødevarer.
Et enkelt EU-land skal fortsat kunne tvinge de øvrige 14 til at godkende gensplejsede planter, og godkendelsesperioden skal være 12 år, mener tyskerne.
Begge gange blev de tyske standpunkter fremført af Jürgen Trittin.
Det er magtens ironi, at det lige præcis blev en grøn miljøminister, der skulle gøre sig til talsmand for bilindustri og gen-manipulation. Men De Grønne er juniorpartneren i det tyske regeringssamarbejde, og Jürgen Trittin må finde sig i at rende ærinder for sin chef, forbundskansler Gerhard Schröder (SPD). Når kansleren skal vælge mellem miljø, forbrugerbeskyttelse og erhvervsinteresser vakler han ikke.
"Jeg fører ikke politik mod erhvervslivet," har han flere gange slået fast.
Mest omtalt er eksemplet atomkraft. Gerhard Schröder stræber efter at lukke de tyske kernekraftværker, men lukningen skal ske i forståelse med værkernes ejere. På forhånd har han afstået fra at reservere nogen form for sanktionsmuligheder, hvis det viser sig, at regering og kraftværksejere ikke kan blive enige i spørgsmålet. Dermed ligger beslutningen, om hvornår værkerne lukker, i realiteten hos ejerne alene.
Også i EU-sammenhæng forsøger kansleren at pleje erhvervsinteresser: I marts sendte han Jürgen Trittin til Bruxelles for at få udskudt et direktiv om genanvendelse i bilindustrien. Tanken var, at bilfabrikkerne skulle pålægges at tage deres udtjente biler tilbage.
"Det er lidt mærkeligt," kommenterede miljøkommissær Ritt Bjerregaards talsmand i den tyske avis taz, "at lige netop en rød-grøn regering vil forhindre en beslutning."
Forklaringen er simpel: Der kører rundt regnet 150 millioner biler rundt i Europa - af dem er alene 29 millioner Folkevogne. Udgifterne til den europæiske returordning ville blive gigantiske, og for politiske iagttagere var der ingen tvivl om, at Gerhard Schröder var grundigt instrueret af VW-chefen Ferdinand Piëch.

I forvejen er der tætte kontakter mellem kansleren og VW, hvor Gerhard Schröder har siddet i bestyrelsen. Niedersachsen ejer en aktiepost i koncernen og som delstatens ministerpræsident havde Gerhard Schröder plads i bestyrelsen. Samtalerne med Ferdinand Piëch åbnede socialisten Schröders øjne for erhvervslivets betingelser. Han blev så erhvervsvenlig, at de gamle venner i parti og fagforeninger begyndte at kalde ham 'bossernes kammerat'.
Miljø er godt nok, forudsat der ikke er arbejdspladser på spil, mener Gerhard Schröder. Holdningen har han illustreret flere gange som ministerpræsident i Niedersachsen - blandt andet da der kom et nødråb fra Meyer Werft ved floden Ems.
Værftet ligger ca. 40 km fra Nordsøen, men lever af at lave store krydstogtskibe. For at sikre beskæftigelsen i det arbejdspladsfattige område omkring byen Papenburg, godkendte delstatsregeringen byggeriet af en dæmning over floden, så vandstanden kunstigt kan hæves og de enorme skibe bugseres ud i deres rette element, havet. Miljøorganisationernes protester blev ikke hørt.
Gerhard Schröder er godt klar over, at Meyer Weft ligger forkert placeret i forhold til sit produkt. Han ved også, at alle arbejdspladser ikke kan reddes med dyre lappeløsninger som en dæmning over Ems.
Stålværkernes og minedriftens tid er forbi, Tyskland skal gennemføre en modernisering af sin industristruktur.
I sin valgkamp lovede Gerhard Schröder at fremme "nye industrier" - udover elektronik og kommunikation er det blandt andet også genteknologi.
Da EU-Kommissionen ville indføre skrappere krav til gensplejsede fødevarer, trådte kanslerens grundregel, om ikke at føre politik mod erhvervslivets interesser, atter i kraft. Miljøminister Jürgen Trittin blev sendt i byen med budskabet om, at Tyskland ikke vil være med.

Fra at være grøn stridsmand er Jürgen Trittin reduceret til industriens talsmand. Mange af hans initiativer er blevet skudt ned - ikke engang en uskyldig hastighedsbegrænsning ved smog-alarm kom han igennem med.
Så sent som i denne uge led hans reform af den tyske miljølovgivning skibbrud. De tyske miljølove er en vildtvoksende buket, underlagt flere forskellige
ministerier, og det har længe stået på De Grønnes 'Top 10' at samle lovene under ét - i miljøministeriet.
"Den splittede miljøret skal samles i en miljølov, før at gøre den mere effektiv og borgernær," hed det i regeringsaftalen, som SPD og De Grønne underskrev sidste efterår.
Nu vil de øvrige ministerier ikke afgive kompetence på området - de socialdemokratisk styrede ministerier frygter blandt andet, at miljøorganisationernes indflydelse vil vokse, hvis lovene samles under mijøministeriet.
Intet under at Jürgen Trittin er ved at være træt af jobbet: I foråret erklærede han det rød-grønne projekt for dødt (den bedømmelse trak han dog tilbage), og da De Grønne for nylig skulle udpege deres kommissær til den ny EU-Kommission, pegede han højlydt på sig selv.
Her var en chance for en værdig exit, men posten fik han ikke. Han er en mand, og De Grønnes kønskvotering dikterer, at en kvinde skal til. Jürgen Trittin må fortsætte som industriens ufrivillige talsmand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu