Læsetid: 3 min.

Der er ingen bånd, der binder os

1. maj 1999

LO og Socialdemokratiet huggede de formelle bånd over i 1995 og 1996. Det blev LO ikke mindre socialdemokratisk af

DANSK PRAGMATISME
Hug, hug. Først LO i 1995, så Socialdemokratiet i 1996. Over to omgange blev de formelle bånd mellem arbejderbevægelsens faglige og politiske del, LO og Socialdemokratiet, hugget over. Herefter kunne fagbevægelse og parti ikke længere sende repræsentanter til hinandens forretningsudvalg og hovedbestyrelse.
En beslutning af stor symbolsk og meget mindre praktisk betydning.
"Jeg har det fint med, at de formelle bånd er hugget over. Jeg tror ikke, et udviklende samarbejde handler om formelle regler, men om en fælles idé-base. Da vi huggede forbindelserne over, skulle vi genopdage den fælles idébase," siger Tine A. Brøndum, som blev valgt til næstformand på LO-kongressen i 1995, det år, hvor LO huggede båndene til Socialdemokratiet over.
Tine A. Brøndum tror ikke, at stærke formelle bånd mellem de to dele af arbejderbevægelsen ville forhindre "ballade" mellem de to parter. Hun henviser til forholdet mellem LO-formanden Thomas Nielsen og S-formand og statsminister Anker Jørgensen i 1970'erne. Et forhold, der nåede det absolutte frysepunkt, da Anker Jørgensen dannede regering med Venstre i 1978. Her kaldte Thomas Nielsen offentligt Anker Jørgensen for en "lille lort", mens hans næstformand, Finn Thorgrimson, opfordrede vælgerne til at stemme på socialdemokrater, der brugte "partiprogrammet til andet end skåltaler."

SiD som S-bagland
Tine A. Brøndums morale er helt klar. Formelle bånd hjælper ikke meget, hvis man ikke er enige.
Den dybe strid om reformen af efterlønnen viser, at det gør en fælles idé-base heller ikke.
Specialarbejdernes hårde kritik er en meget vigtig forklaring på Nyrup-Socialdemokratiets nedtur i meningsmålingerne. En nedtur, der er dobbelt ubehagelig, for nok er der ingen formelle bånd mellem toppen i fagbevægelse og parti, men det er svært at forestille sig hårdt organisatorisk arbejde i Socialdemokratiets lokalafdelinger uden en håndfast støtte fra netop Specialarbejderforbundet og dets mange medlemmer.
Den fælles idé-base viser sig i talerne i dag, hvor næstformændene i fagbevægelse og parti, Tine A. Brøndum og Ole Stavad, begge vil fokusere på de marginaliserede grupper.
"LO's analyse fortæller os, at velfærdssamfundet ikke kan hænge sammen, hvis ikke vi får givet ordentlige tilbud til marginaliserede danskere," siger Brøndum.
Hun mener, at det altid har været fagbevægelsens opgave at forsvare 'de svageste'. Et forsvar, LO varetager side om side med kampen for medlemmernes interesser.
Tine A. Brøndum mener godt, kampen for de to mål kan forenes og nævner selv LO's aftale med Schlüters KV-regering i 1987 om at vise løntilbageholdenhed som et eksempel på, at LO kan og vil tage hensyn til mere end medlemmernes lønfremgang.
Den aftale "var basis for det opsving, vi senere har fået," mener hun.
"Den løntilbageholdenhed skabte altså beskæftigelse og trak folk fra a-kasser og bistandskontorer i arbejde."
Fra talerstole rundt omkring i Københavnsområdet opfordrer Tine A. Brøndum i dag fagbevægelse og Socialdemokratiet til igen at finde visionerne frem efter debatten om efterlønnen.
"Vi skal have skabt plads til diskussionerne om fremtiden. Befolkningen skal kunne mærke, at vi vil noget, og at vi tør forandre, selvom det har nogle omkostninger," siger Tine A. Brøndum fra talerstolene ved 1. maj-møderne i dag.
Som en begyndelse foreslår hun, at arbejderbevægelsens to dele sætter sig sammen og udarbejder et forslag til, hvordan kampen mod marginalisering og udstødelse fra arbejdsmarkedet kan vindes. Hun så gerne, at statsminister Poul Nyrup Rasmussen fremlagde denne plan i den kommende nytårstale, den første i det næste årtusinde.
Socialdemokratiets næstformand, Ole Stavad, taler også om samfundets svageste fra S-talerstolene i Nordjylland.
"Nu handler det om at skabe chancer og muligheder for de mange, som har været skubbet ud af arbejdsfællesskabet. Det stiller krav til uddannelse og efteruddannelse, men det stiller også krav til virksomhederne, offentlige som private," siger Stavad.
Samme emne for de to talere. Spørgsmålet er, om de flotte ord kommer længere end 1. maj-talerne eller de skåltaler, som LO-næstformand Finn Thorgrimson i 1978 ikke mente satte nok spor i Socialdemokratiets daglige politik på Christiansborg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her