Læsetid: 2 min.

... og jazzen kort

4. maj 1999

Bangoon m.m.
*Siden Julian Adderleys Somethin' Else udkom som lp i 1958 har den været regnet som en af Miles Davis' vigtigste indspilninger, selv om han kun er sideman i denne kvintet. Ved cd-overføringen i 1986 tilføjedes et hidtil uudgivet take med et uidentificeret tema, som blev kaldt "Allison's Uncle", men i forbindelse med den digitale oppudsning af cd'en er det blevet opklaret, at der er tale om pianisten Hank Jones' "Bangoon".
Cannonball Adderley: Somethin' Else. Blue Note 495.329-2.

Farvel, Tony W.
*For to år siden døde trommeslageren Tony Williams pludselig, kun 51 år gammel. Hans sidste plade er et smukt farvel, fordi han kun høres med sine rytmekolleger fra de senere års kvintet, Mulgrew Miller (klaver) og Ira Coleman (bas), i et akustisk program domineret af standard-melodier.
Hvor svært Williams - ved siden af Elvin Jones jazzens største trommeslager i 60'erne - havde ved at finde melodien, efter at han i 1969 forlod Miles Davis for at danne egen gruppe, mindes man om af den ret rodede musik på den nu genudsendte Ego fra 1971, hvis ialt syv musikere kan siges at være tre-fire for mange.
Tony Williams Trio: Young At Heart. Columbia 487.313-2.
The Tony Williams Lifetime: Ego. Verve-Polydor 559.512-2

Rekviem for Doctone
*I november døde pianisten Kenny 'Doctone' Kirkland, der kun var 31. Han indspillede formentlig sidst som medlem af Branford Marsalis' kvartet, og den plade, der kom ud af det, hedder derfor Requiem. Den er et uovertræffeligt minde om en af jazzens mest begavede yngre pianister, og Kirkland ansporer sammen med trommeslageren Jeff 'Tain' Watts Marsalis til noget af det mest inspirerede tenor- og sopranspil, jeg har hørt fra ham.
Tenoren Don Braden, som kom til Wynton Marsalis, da Branford M. og Kirkland holdt op, skulle også have haft Kirkland med på sin plade, men nåede det ikke og nøjes derfor med Christian McBride (bas) og Jeff Watts i de tre planlagte numre. Syv andre, med Bradens faste kvartet og med en engelsk trio, har ikke samme niveau, men Braden er heller ikke nogen Branford.
Branford Marsalis Quartet: Requiem. Columbia 069. 655-2
Don Braden: The Fire Within. RCA Victor 09026 63297-2

Bakers flygelhorn
*En med urette overset Chet Baker-plade fra 1964 er blevet overført til cd med en del uudgivet materiale. Baker spiller kun flygelhorn, som ligger godt for hans dæmpede stil, og både hans spil og hans sang i flere numre viser ham på højden i denne mellemperiode i hans udvikling.
Chet Baker: Baby Breeze. Verve 538.328-2.

Farlow og Costa
*Den nu 87-årige Tal Farlow var en af 50'ernes mest beundrede guitarister, og det er godt, at en trio-plade fra 1956 nu er overført til cd med flere hidtil uudgivne optagelser tilføjet. Farlows karakteristiske, bopprægede spil suppleres ideelt af den længst afdøde pianist Eddie Costa, hvis staccato spil, gerne i det dybe register, viser en ikke alt for almindelig påvirkning fra cool-inspiratoren Lennie Tristano.
The Swinging Guitar of Tal Farlow. Verve 559.515-2.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu