Læsetid: 4 min.

Jordbuen besunget

28. maj 1999

Sten Kaalø bliver denne gang mest prægnant, hvor talen er om døden

digte
For tiden står poeterne på nakken af hinanden for om muligt at udødeliggøre sig med årstalsmarkerede udgivelser. Det var Asger Schnack, der begyndte, med bogen 1998; men så fulgte Rolf Gjedsteds Digte 1999, og nu har Sten Kaalø tilpladret sin samling Handel med jord med samme opstyltede undertitel, som hverken gør fra eller til. Lad os, før skikken breder sig, lige huske, at titler som Digte 1803 (Oehlenschläger) eller Digte 1906 (Johs. V. Jensen) faktisk er blevet til som litteraturhistoriens kælenavne på bøger af kvalitet.
Hvad nu angår Sten Kaaløs nye bog, klarer den sig glimrende uden falske forsikringer om evigtvarende brugbarhed. Den har nemlig vemod, sødme, charme, erfaringsmæt alvor og sprælsk uforudsigelighed. Daglig omgang med Skriftens ord har tydeligt givet Sten Kaaløs egne vers tyngde og samtidig sat dem i frihed. Han behøver slet ikke give den som salmetilvirker af sekundær rang, så længe han nemt kan smugle forkyndelse ind i pludrende, hinkende strofer af klasse.

Bue- og cirkel
Bogen beskriver som helhed en bue, der stiger fra jorden og hælder nedad mod jord påny. Af to sekvenser med blandet indhold på hver 18 digte anvender den første ordet jord i snart sagt hver eneste tekst, den anden nøjes med at bruge det i ca. hver tredje.
Imellem disse to åbne afsnit har digteren anbragt en lattermildt spruttende sonetkrans, hvor jord dels betegner kuglen, kloden, dels omfatter støvet og menneskekroppen, det vil især sige kvindens rundede, buede former. Kaalø griber i denne cirkelkomposition tilbage til barndommens Valby og tegner via Christianshavn en kurve frem til sin nyere hjemstavn i det sønderjyske.
De 15 sammenhængende sonetter løfter sig til en erotisk hymne, til jordens bue under sporvognene, over sneen, til varmen og den forbudte kærligheds fryd midt i frostmørke og fortrædelighed. Læseren må kunne goutere, at 'fløjt' får lov at rime på Port Said, at 'skum' kan rime på 'grund' såvel som 'tanker' på 'ankler'. Nogen ingerchristensensk sommerfugledal bliver det virkelig ikke, men nok en munter sang til den gyngende fryd i to kroppe med udrykningshorn.
Over for Sten Kaaløs omhyggeligt versificerede hymne står i bogens sidste afsnit en grelt vrængende afsøgning af byen - aflæst som et helvedesrum, og med klar retning mod døden og jorden. Jord- eller ordbuen føres til ende.

Livslysten skænket
Handel med jord har hentet sin titel fra digterens gennemgående beklagelse af, hvor træge vi dog er til at lære, at der ikke kan sjakres og nusses gerrigt med det, der basalt er skænket os. Jorden som vi elsker, kærligheden og hele livet, må ikke sættes i banken og spærres inde i et selvkredsende bogholderi. Hvor der er lyst, er der liv, og dermed fornyet mulighed for at modtage og sige behørigt tak, eller skænke og sige værsgo.
Undfanget over denne idé rummer Kaaløs bog indtagende tekster, f.eks. et herligt digt om et egern eller en skarpt set detalje fra Rom, hvor to elskende, der sidder og kysses på en bænk, med fødderne samtidig laver en fordybning i jorden.
Tydeligst står dog de dødsstemte tekster: monologer, hvor en kvinde eller mand skuer tilbage på sit liv, og et testamente, hvor jeg'et først giver kroppens enkelte dele fra sig, derefter sine løsere erindringsfragmenter, "selve hovedets indhold / alle sommerdage spadsereture / svømning parader fakkeloptog / regnskaber og svimmelheden". Det er her, om noget sted, at Kaaløs tyngde slår om i lethed, og omvendt.
Det stadige farvel
Livet sættes på ord som de levendes stadige fald ned mod døden, en længevarende afsked. Et enkelt digt synes ligefrem at sidestille vor stadige sigen farvel til hinanden med Kristi sidste ord til sine disciple. Teksten hedder "Afsked" og lyder i sin helhed:

Hidtil har I fået det hele
og der bliver intet ændret nu se
mine hænder er fyldt af tomhed
og tomme af fylde hør
tankerne ikke andet end
hvad vi sammen er således
også dette I forsvinder i mig
som forsvinder i jer

Salmeagtigt stemt er i samme afsnit en kortfattet ode til jorden, hvor jeg'et forudaner sin død og gør sig tanker om det at blive sænket ned til den sidste hvile:

jeg er ligeglad
om den er løs hård
bare jeg kommer ned

hvad kommer det mig ved
om det er kridt ler beton
bare jeg kommer ned

Men Kaalø ville ikke være Kaalø, hvis ikke der midt i dødsvisheden ofte rejste sig en taknemmelig sang. Det sker for fulde gardiner i "Magnolie", et af bogens allerlyseste digte - "syng du der kender / historien jordens dybde galaxens udstrækning / syng over den hvide jord" - og det sker med vederkvægende enkelhed i opremsningsdigtet "Konkret":

Dråber på ruden
æsker med søm clips tændstikker
et vækkeur en tube lim
spindelvævstråde et fanget tørret insekt

det ujævne græs
hegn af træer den mørke skygge
solens purpuropgang
svingende net af velsignelse

Glosen, der slipper fri her til sidst, trækker andre med sig, såsom taksigelse, nåde og ro. Dermed bliver Kaaløs bue lidt af en korbue, eller om man vil: en kirkehvælving.
Jeg vil ikke ligefrem påstå, at alt i hans hyldest til jorden får støvet til at synge med hos mig. Hans sonetkrans er et nummer for pjanket i sin behandling af formen, og i andre tekster render rableriet af med hans tankevirksomhed.
Dog fremstår Handel med jord mest som sikker og ansvarsfuld omgang med de ord, digteren deler med alle andre.

*Sten Kaalø: Handel med jord. Digte 1999. 80 s. kr. 150. Gyldendal. Udkommer i dag

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu