Fodbolden har ikke hovedrollen i Champions League
FODBOLD
Når FC Bayern München og Manchester United i aften mødes i finalen om det europæiske mesterskab for klubfodbold, Champions League, er det med den underliggende finte, at de for få år siden end ikke ville have været kvalificeret til at deltage.
Deres medvirken i turneringen skyldes udelukkende økonomiske interesser blandt kontinentets storklubber.
Hverken Bayern eller Manchester U. blev nemlig i sidste sæson mestre i henholdsvis den bedste tyske eller engelske række. Begge klubber blev kun toere.
Når de stenrige traditionsklubber - ManU er angiveligt den klub i verden, der omsætter mest, Bayern er nr. fem - alligevel har kunnet deltage i turneringen, så skyldes det et fælles ønske fra en række af Europas største klubber om, at få mulighed for at afvikle stadig flere topkampe på kryds og tværs af de europæiske landegrænser - og dermed score kassen: Fodbold på topplan, hvor de store klubber er implicerede, er nemlig næsten pr. automatik en kassesucces. Især hvad angår indtægter fra tv.
Champions League blev indført af det europæiske fodboldforbund (UEFA) for fire år siden; indtil da havde turneringen (fra 1956) heddet Europa Cup for mesterhold - og her havde samtlige europæiske nationale mestre mulighed for at deltage. Med den nye model for den fineste europæiske klubturnering fra 1995, var det kun de største nationale mestre, som kvalificerede sig direkte, det vil sige fra Europas største og stærkeste fodboldnationer med Italien, Spanien og Tyskland i spidsen.
To'erne kom med
Turneringen blev første gang udvidet for to år siden, idet klubber, der havde opnået andenpladser i de stærkeste nationale ligaer, pludselig kom med. Den direkte årsag til udvidelsen var, at topklubberne truede med at ville starte en europæisk liga, hvor de mest attraktive klubber (for tv-seerne!), og altså ikke nødvendigvis alle nationale mestre, skulle spille flere kampe.
UEFA reagerede så ved at godkende et forslag om, at toerne i de store ligaer kom med i Champions League. Men topklubberne gav udtryk for mere utilfredshed på andre fronter. Inden udvidelsen af Champions League, havde der forgået et sejt tovtrækkeri mellem storklubberne og UEFA om, hvordan tv-indtægterne skulles deles mellem de to parter.
Europas store, rige og magtfulde klubber - som udover dagens finalister bl.a. tæller så prominente navne som FC Barcelona, Real Madrid, AC Milan, Olympique Marseille og Internazionale, Milano - mente nemlig, at de ikke fik penge nok ud af tv-aftalerne. Sagt på fodboldesperanto: UEFA løb med for stor en del af kagen.
Kontraspil fra UEFA
I august 1998 gik G14, 14 af kontinentets førende og pengestærke klubber - bl.a fra Bayern og ManU - tilsyneladende ind i afgørende forhandlinger om en europæisk topliga. Meningen var, at den skulle starte i år 2000. Bayerns manager og tidligere verdensmester og vinder af Europa Cup'en for mesterhold, Uli Hoeness, udtalte ligefrem, at planerne for den europæiske eliteliga var "meget konkrete". Storklubberne stræbte efter en turnering med 32 hold.
Kontinentets største klubber havde faktisk noget at have deres 'trussels-argument' i: Nemlig "store seertal" på tv og stadion, hvilket er ensbetydende med enorme muligheder for at tjene penge.
I dag er det tvivlsomt om en uafhængig 'Europaliga' bliver til noget. UEFA satte nemlig et kontraspil i gang. Champions League udvides endnu en gang: Fra næste sæson deltager 32 hold, i stedet for de 24, der deltog i denne sæson.
UEFA var nødt til at reagere, hvis man ikke ville risikere at gå glip af betragtelige pengesummer. Og forbundet reagerede ved at indføre en modus i Champions League, hvor de kvalificerede hold skulle ud i væsentlig flere kampe, specielt med indledende puljekampe i stedet for de hidtil afviklede knald-eller-fald opgør med en ude- og en hjemmekamp på vej mod pokalen. Altså en modus, der til forveksling ligner den til 'Europaligaen'.
Den tidligere tyske verdens- og europamester og manager, Günter Netzer, forklarede i onsdags UEFA's nødtvungne reaktion til tv-stationen ARD: "De 14 store europæiske klubber ville jo gerne starte en uafhængig europæisk liga. Derfor måtte UEFA reagere med udvidelsen af Champions League: Havde forbundet ikke sat ind effektivt, ville de europæiske klubturneringer, som vi kender dem, sikkert ikke eksistere længere. UEFA har reageret hurtigt må jeg sige."
Stop for pokalvindere
UEFA har dog været nødt til at stoppe pokalvindernes turnering - sidste finale afvikledes for en uge siden. Specielt fordi tilskuerinteressen på stadion har været faldende. Således havde kvartfinalerne i turneringen kun trukket små 17.000 tilskuere i snit, mens Champions League havde over 65.000!
Mange mennesker på tribunerne, dokumenteret på tv, er naturligvis ekstra guf for sponsorerne. Som en slags kompensation bliver også UEFA-cupen udvidet fra næste sæson. I tal betyder udvidelsen af Champions League til foreløbig 32 hold (for øvrigt samme antal som ved VM for landshold), at man i fremtiden vil kunne regne med svimlende høje tv-indtægter. Insidere taler ligefrem om tal, der omregnet ligger på ca. fire milliarder kroner per år.
Forleden blev tv-rettighederne til turneringens næste fire-årige periode solgt for over tre mia. kr. Der tænkes endvidere på at indføre betalings-tv i forbindelse med Champions League.
FAKTA
Joakim von And er anfører
Da den australske mediegigant Rupert Murdoch sidste år købte Manchester United, måtte han punge op med 625 millioner pund, men han har vidst, hvad han gjorde. I sidste sæson omsatte klubben uofficielt for ca. en milliard kroner, mod Bayerns ca. 750 millioner kroner - rekord for begge klubber.
ManU's overskud lå på over 300 millioner kroner, mens Bayern 'kun' havde knap 60 millioner i overskud, igen rekord.
En tysk professionel i den bedste række tjener ca. 800.000 DM i snit, i England er det 'kun' hvad der svarer til ca. 750.000 DM - men spillernes lønninger på øen er til gengæld tredoblet siden 1992.
John Nwako er free lance journalist
