Læsetid: 6 min.

Kønskamp hen over cafébordet

14. maj 1999

Mandedagbogsskriver provokerer og fylder grøfter op ved at mixe dyb smerte med tændte blikke

MANDEDAGE
Bjørn på 52 år er den eneste, der i sin dagbog fra en grå fredag indrømmer at tænde på unge studiner, selv når han er i byen med sin elskede kone. Det gør han - altså indrømmer - både for at provokere de kvinder, som i ligestillingens navn graver dybe grøfter mellem kønnene, og for at fylde grøfterne op.
Reaktionen på Bjørns førstnævnte dagsorden er ikke udeblevet. Den rutinerede ligestillingsskribent Hanne Dam skriver i sin anmeldelse af Mandedage: "Mændene på Informations redaktion ville give den danske mand oprejsning - vise, at der findes andet i ham end udbrændthed og ligegladhed. Og det skal jeg love for, at der gør. Bl.a. liderlige drømme og jordiske blikke på spændte bryster og faste baller - en optagethed, der ikke synes at forstyrre forholdet til partneren."

At pille et løg
Informations udsendte møder jordiske Bjørn på en café i Københavns centrum og lader ham få udsigten til St. Kongensgades frokosttrafik.
- Du skriver i dagbogen, at du betragter det som en øvelse i åbenhed. Skulle det være et problem for jer bløde mænd, der læser Information og skriver dagbog?
"Der er mange forskellige lag af åbenhed, det er ligesom at pille et løg. Jeg satte mig for at gå så langt ind, som jeg turde. Satte mig for at give en beskrivelse af mine frie associationer."
- Har du fået reaktioner på dagbogen?
"Ja, det har været en gribende oplevelse at få reaktioner fra både kvinder og mænd, som har læst mit indlæg, og som alle er blevet berørt. Og det er vel i sidste ende det, det handler om, når man deltager i et sådan projekt, som jo et eller andet sted er en kommunikation til andre."
- Hvordan indgik modtageren i dine overvejelserne. Du skriver, at det mest er til din elskede?
"Min kone fylder meget i min bevidsthed, men jeg skriver ikke direkte til hende. Jeg kom til at tænke på vores brevudvekslinger, hvor man kan bevæge sig ind i nogle lag, som er lidt mere intime end normalt, og det er den erfaring, jeg gør brug af i dagbogen. Men jeg oplevede en ny dimension i tanken om, at andre skulle læse den, som gjorde det meget vedkommende."
- Hvorfor?
"Fordi man tænker på, hvordan de andre, der læser den, vil reagere på det."
- Har du gjort dig tanker om, hvad læserne skal få ud af din dagbog?
"En af de ting, som var oppe og vende, var at kommunikere om de her get-away-tanker eller glimt, som jeg har en mistanke om optræder hos de fleste mænd og nok også hos de fleste kvinder, men som er tabubelagt meget langt hen ad vejen."
"Der var da en lille snert af at gå lidt om bag det tabubelagte og give udtryk for nogle af de her glimtvise associationer, som handler meget om kvinder, men så sandelig også om andre ting, for eksempel selvmord."
- Når du kun har fået positive reaktioner, er det så fordi glimtene er kombineret med den her dybe smerte og kærlighed til din kone, der har kræft?
"Ja, der er i hvert fald ingen, der kan beskylde mig for at være..."
- Et dumt svin?
"Præcis."

Kühlman græd
- Er det helt bevidst? Havde du ikke skrevet de ting, hvis der ikke havde været den modvægt?
"Lad mig vende det om. Den krise, at min elskede er syg, gør, at jeg skriver mere og dybere, end jeg ellers ville have gjort. Og dermed er både beskrivelsen af mine tanker om, at hun er syg, og de andre glimt mere ærlige, end jeg nogen sinde ville have skrevet det, hvis sygdommen ikke havde bragt os i en eksistentiel krisesituation."
- Er det sådan, tror du, at hvis der ikke havde været den krisesituation, og du alligevel havde skrevet om de spændte bryster, at du så var blevet kaldt et dumt svin?
"Ja, og jeg var blevet sat i bås med 'de hårde' og mandschauvinisterne, som kvindebevægelsen har reageret imod. Men jeg vælger at gå et lag længere ind i løget, end de fleste andre, og derfor har jeg fået reaktioner fra marginalbekendtskaber, som er blevet rørt. Og Lone Kühlman sagde fra podiet (til debatmøde om dagbogsprojektet, red.), at hun græd, da hun læste det."
- Er det ikke lidt sjovt, at du kan få Kühlman til at græde, selvom du er den eneste, der tør udtrykke de der svinske tanker?
"Det er jo ikke så mærkeligt. Fordi de såkaldte svinske glimt eller denne fuldstændig naturlige reaktion, at jeg synes, kvinder er dejlige, den opleves af mange kvinder som en trussel. Imod deres liv, og deres ægteskab eller parforhold. Og derfor er det vigtigt at komme frem med den meddelelse, at jeg elsker dig, men jeg kan også godt lide at kigge på den kvinde, der går forbi. Og det betyder ikke, at jeg går fra dig."

Ild i den gamle
- Så det er et spørgsmål om at gøre opmærksom på den store forskel på at lade sig inspirere visuelt og være utro?
"Ja, for der er faneme langt. Min kone siger: 'det ville jo være frygtelig kedeligt, hvis du ikke reagerede på alle de her påvirkninger, for så ville du jo heller ikke reagere på mig.' Så i stedet for at se det som en trussel kan man altså også se det som en bekræftelse på, at der er stadig ild i den gamle."
- Men hvad kan det bruges til i kønsdialogen at få mere indsigt i, at der ikke er en trussel i de her herreværelser, som kvinder ikke har adgang til?
"Kvinder skal acceptere, at rummene ikke er en trussel men et sted, hvor han lader op og bliver en mere hel mand, dvs. en bedre ægtefælle og far. Så denne indsigt kan hjælpe til, at herreværelserne bliver legale igen."
- Er det en form for provokation?
"Ja, også det."
- Hvad kan du få ud af det?
"For eksempel et interview i avisen. Jeg har for det første haft den fornøjelse, at min kone syntes, det var sjovt at læse min dagbog. For det andet får jeg kommunikeret om væsentlige ting, som mange andre også synes er væsentlige. Det debatmøde om dagbogsprojektet, der var arrangeret af Kvindeligt Selskab, var en uhyggelig oplevelse af, hvor mange grøfter, der stadig er gravet. Og hvis det, jeg kommunikerer, kan være med til at fylde en del af de grøfter op og nå frem til nogle mennesker på den anden side, så er der et formål med det."

På tværs
- Hvordan kunne kønsdialogen foregå anderledes?
"Man kunne øve sig i at være lidt mere åben. Mænd kunne øve sig i at lukke lidt mere op for deres egne individuelle æsker og lade andre - både kvinder og mænd - kigge ind. Det at turde lade andre kigge ind i nogle af de indre æsker er utroligt vigtigt både for en selv og for de andre. For der sker nogle vigtige ting, der måske handler om grundlæggende sider af det at være menneske og have relationer."
- Hvordan kan det bruges konkret?
"Vi kan lave andre møder end dem, der arrangeres af Kvindeligt Selskab. Kvindebevægelsen skal ikke bygge broer, den skal grave grøfter."
- Hvem skal så bygge broer?
"Det skal jeg, og de andre dagbogsskrivere og måske nogle af de såkaldt stærke mænd, som også må have nogle tanker om det her, men som desværre ikke læser Information.
- Hvordan skal broerne bygges over de kønsbestemte uretfærdigheder i samfundet?
"Der er masser af uretfærdigheder og kønsdiskrimination, og nogen skal gøre noget for at ændre på det ved at være tilstrækkelig dumme svin til at sætte hårdt mod hårdt. Men der skal samtidig være andre til at sikre, at disse glimrende grøfter kan overskrides."
"Jeg tror ikke, at sådan et dagbogsprojekt vil rykke synderligt ved fagforeninger eller arbejdsgivernes holdning til ligeløn, men det kan måske gøre, at nogen kommunikerer lidt mere frit og åbent på tværs af grøfterne, over cafébordene."

*Artiklen er én ud af en række samtaler med mænd om Informations dagbogssamling 'Mandedage'. Serien fortsætter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu