Læsetid: 5 min.

Kosovo-albanere strides i eksilet

8. maj 1999

Intern splittelse blandt Kosovo-albanere hæmmer NATO's bestræbelser på at finde samarbejdspartnere

Analyse
Når nu efterhånden enhver militær ekspert udtaler, at det kræver indsættelse af landstyrker at erobre kontrollen med Kosovo, og når nu toneangivende lande i NATO, først og fremmest USA, fortsat tøver med at sende egne styrker, er der stadig flere, der stiller spørgsmålet: Hvorfor ikke bevæbne Kosovos Befrielseshær (UCK)?
UCK er allerede dybt involveret i kampe inde i Kosovo, de kender terrænet bedre end både NATO-soldater og de jugoslaviske styrker, de må formodes at være topmotiverede, og de har - ifølge egne oplysninger - 60.000 mand stående i det nordlige Albanien, parat til at overskride grænsen. De mangler blot en ting: Våben og andet udstyr.
Der er flere svar på dette spørgsmål. Det første er naturligvis, at der fortsat gælder en våbenembargo, vedtaget i FN's Sikkerhedsråd, mod Jugoslavien - og den omfatter alle parter i krigen. En omgåelse af denne embargo ville givetvis medføre, at Rusland og andre slaviske lande med gode forbindelser til Beograd med god ret ville føle sig fri til at indlede våbenleverancer til den jugoslaviske hær.
Men en anden og afgørende grund er, at NATO grundlæggende set ikke føler sig tryg ved UCK.
Det frygtes, at partisanbevægelsen, der opstod som landsbymilitser i det centrale Kosovo i 1996, ikke er organiseret tilstrækkeligt til at kunne hindre, at NATO-våben i givet fald ville blive anvendt i hævnopgør mod den serbiske civilbefolkning i Kosovo. Derudover er NATO meget forsigtig med at give militær og politisk støtte til én ud af flere konkurrerende politiske kræfter, der repræsenterer Kosovo-albanerne i dag.

Ingen samling
Det var NATO's håb, at det ydre pres, som Kosovo-albanerne er udsat for, ville fremkalde en samling af alle politiske kræfter, men det er ikke sket - tværtimod.
Op til fredskonferencen i Rambouillet var det lykkedes Vesten - især takket være den amerikanske Kosovo-forhandler Christopher Hill's indsats - at få Kosovo-albanerne til at stille en fælles forhandlingsdelegation.
I Rambouillet deltog repræsentanter for UCK for første gang i politiske drøftelser - side om side med den folkevalgte præsident, Ibrahim Rugova, der blot få år forinden havde kaldt dem 'terrorister', og repræsentanter for de øvrige, etablerede politiske partier.
UCK kom, som konferencen skred frem, til at dominere den kosovo-albanske delegation i en sådan grad, at det var UCK's politiske leder, Hashim Thaci og ikke Rugova, der blev delegationens uofficielle leder.
Men med Rambouillet-aftalens reelle sammenbrud, NATO's bombekrig og Beograds voldelige etniske fordrivelse af Kosovo-albanerne forsvandt også det fodslag blandt Kosovo-albanerne, som fredsforhandlingerne i Paris en overgang havde etableret.

'Forræderen' Rugova
Præsident Rugova valgte at blive i sit hjem i Kosovos hovedstad Pristina på trods af alle advarsler om, at han udsatte sig og sin familie for fare, og han blev, da NATO's bombardementer begyndte, reelt sat i husarrest af serbiske politistyrker.
Hans tv-transmitterede håndtryk med Slobodan Milosevic, angiveligt optaget under forhandlinger i Beograd, og hans offentlige erklæring - også på serbisk tv - om, at NATO burde stoppe bombardementerne, førte til, at brede kredse blandt Kosovos politiske og intellektuelle elite afskrev ham - enten som en ynkelig figur, der ikke kunne stå imod serbisk pres, som 'forræder' eller slet og ret som en serbisk agent, der i mange år havde været i Beograds sold.
Selv i hans eget parti, Kosovos Demokratiske Liga, var der udbredt kritik. Således udtalte næstformanden Naim Jerliu i et interview med Information, at det stod klart, at Rugova talte under tvang og således ikke længere kunne repræsentere Kosovos regering.

Milosevic' motiver
Forleden valgte Slobodan Milosevic at frigive Rugova og lade ham rejse til Italien til politiske drøftelser i Rom med bl.a. ministerpræsident Massimo D'Alema.
Der er forskellige gisninger om, hvad grunden til Milosevic' skridt kan være. En teori går på, at Rugova havde fredsfølere med i tasken og reelt fungerer som sendebud for Milosevic.
Den 54-årige, Sorbonne-uddannede litteraturforsker nyder stor respekt i Vesten for sin konsekvente fastholdelse af ikke-voldsprincipperne i den nu ti år lange kamp for Kosovos selvstændighed (eller til nød: vidtrækkende autonomi). Han ville, lyder teorien, kunne skaffe Milosevic en større lydhørhed blandt NATO's beslutningstagere end nogen repræsentant for Beograd.
Men hvis det var Milosevic' hensigt, må han være blevet skuffet, da Rugova i går på en pressekonference i Rom fastslog, at "det er en klar og afgørende betingelse for flygtningenes tilbagevenden, at de serbiske styrker trækkes tilbage og at der etableres en international styrke, der inkluderer NATO-styrker".
En anden teori går på, at Rugova har givet Milosevic den propagandagevinst, han kunne vride ud af den tilfangetagne Kosovo-leders tv-optræden - og at han nu tjener Beograds sag bedst som fri mand ved at give ny næring til den interne strid om ledelsen blandt Kosovo-albanerne.

To eksil-regeringer
Hvis det er tilfældet, behøver Milosevic næsten ikke at gøre sig den ulejlighed. Det er - trods den pressede situation, de befinder sig i - aldrig lykkedes de eksilerede Kosovo-albanske organisationer at finde fodslag.
Ganske vist blev der i sidste måned dannet en såkaldt eksilregering med UCK-lederen Hashim Thaci som regeringschef. Regeringen er kontrolleret af UCK, selv om to mindre partier deltager, og der også er afsat ministerposter til Rugovas parti, LDK.
Men samtidig opretholder LDK den eksil-regering, der har eksisteret siden 1992, og har den i Bonn eksilerede Bujar Bukoshi som chef.
Og da det er Bukoshi og eksil-regeringen i Bonn, der administrerer den 'skat' på tre procent af indkomsten, som den store Kosovo-albanske diaspora i Vesteuropa og USA sender hjem, er han en magtfuld mand.
Det er denne 'skat', der i stor udstrækning har finansieret den parallel-stat - med bl.a. eget sundheds- og uddannelsessystem - som Rugova og LDK op igennem 1990'erne opbyggede i Kosovo.
"Min regering er Kosovos eneste legitime myndighed", erklærede Bukoshi under et nyligt besøg i Tirana. Et møde mellem ham og Thaci blev flere gange annonceret, men fandt af ukendte årsager aldrig sted.
Bukoshi stillede sig også afvisende over for UCK's krav om, at han stiller en stor del af 'tre-procents-skatten' til rådighed for brug af våbenindkøb.
Tværtimod anklagede Bukoshi under sit besøg i Albanien UCK for at lokke tusinder af frivillige til at deltage i krigen uden tilstrækkelig forberedelse og militær uddannelse.

Rivaliserende hær
Bukoshi, som ikke deler Rugovas pacifistiske indstilling, har oprettet en rivaliserende militær organisation, kaldet Kosovos Forenede Stridskræfter (FARK).
FARK er aldrig blevet nogen faktor på slagmarken i Kosovo, bl.a. fordi en stor del af dens styrker sidste år siges at være gået over til UCK. Men den består stadig som en fåtallig, men mere professionel og veludrustet hær sammenlignet med UCK-partisanerne.
Og alle forsøg på at bilægge stridighederne har hidtil været forgæves. Til de internationale organisationers store fortrydelse.
"Denne splittelse har skadelige virkninger for fredsprocessen, for udviklingen når konflikten er slut og også for det politiske liv i Albanien", siger Daan Evert, OSCE-ambassadør i Tirana, til Financial Times.
Evert hentyder hermed til den stående konflikt mellem Albaniens socialistiske regering under Pandeli Mejko og den tidligere præsident Sali Berisha, der måtte gå af efter bankskandalerne og de voldsomme uroligheder i Albanien for to år siden.
Berisha, hvis parti har boykottet parlamentet, siden han tabte regeringsmagten, har traditionelt meget stærke forbindelser til Kosovos Demokratiske Liga, mens Mejko-regeringen yder passiv støtte til UCK og ser gennem fingre med UCK's hvervekampagner og partisanbevægelsens operationer fra baserne i det nordlige Albanien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her