Læsetid: 3 min.

Kosovo-albanerne strides indbyrdes

18. maj 1999

I går opfordrede Kosovos præsident NATO til at fortsætte bombardementerne. I marts krævede han dem stoppet. Jeg blev presset, forklarer han nu

BERLIN - Den folkevalgte, Kosovo-albanske præsident Ibrahim Rugova er tilbage på den internationale scene. I går deltog han i EU-udenrigsministrenes møde i Bruxelles, hvor han opfordrede NATO til at fortsætte den militære aktion mod Jugoslavien.
"Luftangrebene viser omsider deres virkning. Beograd er ved at bevæge sig - men kun meget langsomt," sagde Ibrahim Rugova til den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung før mødet.
Efter løsladelsen fra den jugoslaviske husarrest ser han det som sin opgave at skabe mulighederne for, at de fordrevne Kosovo-albanere kan vende hjem.
"For at det kan ske, må de serbiske styrker trække sig ud, så skal en international fredsstyrke rykke ind, og først da kan NATO-bombardementerne ophøre," vurderer Ibrahim Rugova i sit første interview efter udrejsen til Italien for 12 dage siden.
Overfor Frankfurter Allgemeine Zeitung lægger Ibrahim Rugova klar afstand til den fælleserklæring han i marts afgav sammen med den jugoslaviske præsident Slobodan Milosevic. Heri krævede de NATO-aktionen stoppet og forhandlingerne genoptaget.
"Hvad jeg skrev under på har ingen betydning," siger Ibrahim Rugova til Frankfurter Allgemeine Zeitung.
Grunden til samarbejdet med Slobodan Milosevic var bekymring for sin families sikkerhed, forklarer han.
I mellemtiden er hans familie på 15 personer kommet sikkert til Tyskland, hvor den har fået opholdstilladelse.
Billedene af Milosevic og Rugovas håndtryk gik verden rundt, og den albanske frihedsbevægelse UCK så billederne som bevis på, at Rugova var uegnet som repræsentant for Kosovo-albanerne.
"En sådan beskyldning er umenneskelig," kommenterer Ibrahim Rugova, der er overbevist om, at han på grund af sit fangenskab hverken har mistet politisk indflydelse eller autoritet.

Splittelse truer
Efter løsladelsen af Ibrahim Rugova den 5. maj er der blevet gisnet om formålet med denne jugoslaviske gestus. Hvis præsident Slobodan Milosevic håbede at skabe splid mellem Kosovo-albanerne, ser det ud til at lykkes.
For Kosovo-albanerne har hele to eksil-parlamenter: I 1992 dannede Kosovos Demokratiske Liga en eksilregering i Bonn, og i april i år nedsatte frihedsbevægelsen UCK en eksilregering i Albaniens hovedstad Tirana.
Siden konfliktens begyndelse har UCK opnået en vis international position, og sidste uge opfordrede Albaniens regering Ibrahim Rugova til at tilslutte sig UCK, men han forholder sig kritisk til de albanske forsøg på at blande sig i konflikten.
"Albanerne er vore brødre, og vi er taknemmelige for deres store hjælpsomhed, men vore politiske vanskeligheder må vi selv løse," svarer Ibrahim Rugova.
"Det er tragisk og på samme tid latterligt, at vi har to regeringer," indrømmer han og foreslår, at alle betydende albanske grupperinger mødes i Bonn for at skabe nye fælles rammer for det politiske arbejde og muligvis danne en overgangsregering.
"Vi må reorganisere vores politiske struktur, og samle de splittede ledere. Ved disse samtaler vil UCK naturligvis være med," lover Rugova.

Milosevics mand
UCK beskylder Ibrahim Rugova for at gå serbernes ærinde under forhandlingerne med EU-landene:
"Jeg tror, at mange vestlige lande tager imod ham af nysgerrighed for at høre om hans møder med krigsforbryderen Milosevic," udtaler UCK-talsmanden Jakup Krasniqi til nyhedsbureauet Reuter.
"Vi forventer ikke andet af en person sendt fra Beograd til Europa end at han fortsætter sine splittelsesaktiviteter."
UCK frygter, at NATO-landene er ved at være så møre, at de er villige til en forhandlingsløsning med Milosevic. Til det formål er Ibrahim Rugova langt bedre egnet som partner end UCK, der stiller krav om et selvstændigt Kosovo.
Ibrahim Rugova mener, at forhandlingerne kan tage udgangspunkt i det mislykkede Rambouillet-udkast. Han anfægter heller ikke Slobodan Milosevics position som serbisk leder:
"Set fra en pragmatisk synsvinkel må man tale med ham, for han er Jugoslaviens præsident. I sidste ende bestemmer det jugoslaviske folk, om han kan blive ved magten eller ej," siger han.
Den albanske udenrigsminister Paskal Milo har kritiseret Rugova for slet ikke at interessere sig for flygtningene:
"Hvis han påstår, at han er albanernes leder, så skal han først og fremmes møde albanerne," sagde Milo til nyhedsbureauet Reuter i sidste uge.
Den kritik afviser Ibrahim Rugova:
"Jeg fik først mine handlemuligheder for nogle få dage siden. Siden gjaldt det om at genskabe de politiske kontakter og at imødekomme invitationerne fra Rom, Bonn, London og Bruxelles. Jeg vil snarest besøge lejrene i Makedonien, muligvis allerede i denne uge."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her