Læsetid: 3 min.

Krigstræthed - også i USA

22. maj 1999

Ligesom i Italien og Tyskland ønsker flere og flere amerikanere bombestop og realitetsforhandlinger. Skal vi fortsætte indtil Kosovo er en ørken, spørger en amerikansk NATO-strateg

BOSTON - Mens diplomatiet løber i tomgang, spreder krigstrætheden sig i NATO-landene - fra Rom til Bruxelles og helt til Washington.
"Alle er trætte af det her," sagde en højtstående embedsmand i Det Hvide Hus til en amerikansk avis i går. "Folk kan ikke blive ved med at vente. Der må ske ét eller andet: Enten et militært gennembrud eller et diplomatisk gennembrud."
En amerikansk militærstrateg i NATO-hovedkvarteret supplerer. "Clinton-regeringen tror stadig, at Milosevic vil give sig, før vi gør det. Måske vil det ske, hvis vi fortsætter bombningen, men så er vi efterladt med en ørken i Kosovo og et nedbrudt samfund, mens Milosevic stadig sidder ved magten."
Skepsis vokser gradvist i den rådvilde amerikanske befolkning. For en måned siden støttede 65 procent luftkrigen. I en meningsmåling i Washington Post forleden var opbakningen faldet til 59 procent.
Det interessante er, at halvdelen af de udspurgte støtter en foreløbig indstilling af fly- og raketangrebene for at give det jugoslaviske styre en chance for at trække sine styrker ud af Kosovo.
Den idé bliver stærkt bakket op af den græske regering. Italien tænker mere eller mindre i samme baner og Tyskland ville efter alt at dømme ikke modsætte sig et sådant udspil.
Men USA og resten af NATO-landene vender sig skarpt imod en kort bombepause, selv hvis den skulle komme efter vedtagelsen af en FN-resolution baseret på G-8 landenes løsningsmodel. Flere og flere senatorer i Washington støtter et bombestop.

Nægtet at føre bevis
De voksende civile tab i Kosovo og Serbien har bidraget til den krybende krigstræthed i USA. Siden Kinas ambassade i Beograd blev ramt af NATO's bomber for to uger siden har den amerikanske presse viet fejlbombninger større opmærksomhed og kritiserer vedholdende Clinton-regeringen for at have undervurderet de negative følger, krigen mod Jugoslavien har haft for USA's udenrigspolitik.
Efter at spædbørnsafdelingen på et hospital i Beograd blev ramt af NATO-bomber torsdag citerede USA's ledende avis New York Times en kvindelig ansat for følgende kommentar. "Hvis man skuer langt ud i fremtiden, er dette hospital selvfølgelig et militært mål. Om tyve år vil disse spædbørn jo være soldater."
I Bruxelles har man ikke for vane at undskylde denne slags fejlbombninger. De beklages blot af talsmand Jamie Shea. Efter at F-16 fly ramte en flygtningekolonne i Korisa og dræbte 87 Kosovo-albanere i sidste uge har han nægtet at føre bevis for påstanden, at serbiske styrker brugte dem som menneskeskjold.
På pressemødet torsdag ville hverken Shea eller NATO's militære talsmand, general Jertz, kommentere bombardementet af hospitalet i Beograd, selv om de medgav, at en raket var fløjet 500 meter forbi det egentlige mål, nogle tomme militærbarakker.
Shea udtalte, at uanset den voksende risiko for civile tab agter NATO ikke at ændre sin strategi. Da bombningen af sygehuset påny blev bragt op i går formiddag, henviste talsmanden nonchalant til sin udtalelse torsdag.
Under samme angreb blev flere vestlige ambassader i Beograd beskadiget, herunder den svenske, der tjener som liaison for de Forenede Stater. Sveriges udenrigsminister Anna Lindh kaldte det "uacceptabelt at nedkaste bomber i centrum af en storby."
Det ville NATO-talsmanden ikke kommentere. I stedet citerede Shea Sveriges statsminister Gören Persson for en udtalelse samme dag, som ikke var relateret til hændelsen i Beograd. "Sverige forlanger tilbagetrækning af de jugoslaviske styrker fra Kosovo og respekt for menneskerettighederne," sagde Persson.

Direkte forhandlinger
Natten til fredag blev de schweiziske og indiske ambassader i Beograd også beskadiget, da krydsermissiler ramte et nærliggende brændstofdepot.
Diplomatiets gang er så langsom, at utålmodigheden breder sig i USA. Over 50 procent af amerikanerne ser helst direkte forhandlinger med præsident Slobodan Milosevic om en løsning af konflikten.
Men USA's og NATO's officielle holdning er fortsat, at Jugoslavien skal forpligte sig til at opfylde de fem navnkundige krav, inden fly-angrebene bliver indstillet. Milosevic insisterer derimod på at forhandle gennem FN's sikkerhedsråd.
Kendsgerningen er, at halvdelen af den amerikanske befolkning og et flertal i Tyskland, Grækenland og Italien - der forsyner NATO med det største antal flyvebaser og bombefly næstefter USA - kræver realitetsforhandlinger.
Men NATO afviser et kompromis. Det er en situation, som på forbavsende vis minder om forhandlingerne i Rambouillet i februar

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu