Læsetid: 5 min.

'Vi har kun lært at slå brættet ned efter at have tisset'

26. maj 1999

Kvinden er stadig undertrykt og selvundertrykkende, og kvinderne venter stadig på at blive budt op til dans, men begge køn har brug for bedre vilkår, siger Frederik Dessau

MANDEDAGE
Efter en karriere på Danmarks Radios P1 har Frederik Dessau skrevet mange bøger om mænd og kvinder i tiden og i kærligheden, og for nylig modtog han Modersmål-Selskabets pris for sine radio-causerier og sit samlede forfatterskab.
Han har læst i Informations mandedagbogssamling, og er i tvivl om, hvorvidt dagbøger er til glæde for andre end skriveren selv. Mandedage er et forsøg på at give mændene ordet som en reaktion på nogle kvinders totale opgivelse af dem i deres dagbogssamling, Hvad er det kvinder vil?
"Der er bare det ved det, at mændene har haft ordet så længe, jeg kan mindes. Vi lever jo i en totalt mandsdomineret kultur," siger den grånende Frederik Dessau.
- Det gør vi stadig?
"Ja, der er da stadig vanvittigt konventionelle og mandschauvinistiske opfattelser af forholdet mellem kønnene."
"Jeg har altid syntes, det har været så idiotisk med de her mandebevægelser, og nu skal mændene hævde sig. De har jo ikke bestilt andet for fa'en."
- Men i kønsdebatten er det jo nærmest udelukkende kvinder, der ytrer sig?
"Det er sgu' da også på tide. Vi har da lukket kæften på jer i årtusinder. Jeg er så dårlig til at tale på mændenes vegne. Jeg synes tit, mænd er rædselsfulde."
"Men hvis vi nu holder os til den overfladiske sondring mellem mænd og kvinder, så kan vi vel godt bruge de såkaldt mandlige og kvindelige værdier til noget, selv om de ikke bunder særlig dybt i noget biologisk."
- For eksempel?
"Vi har nogle forestillinger om kvindelige og mandlige værdier, som har meget at gøre med, at mænd er aggressive og krigeriske og udfarende, og kvinder føder børn og viser omsorg. Og det vil jo nok være til gavn for menneskeligheden, hvis de såkaldt kvindelige værdier var mere dominerende end de såkaldt mandlige værdier."
- Hvad med den bløde og hensynsfulde mand, der fulgte i kvindebevægelsens kølvand?
"Kvindebevægelsen er den måske stærkeste revolutionære bevægelse i min tid. Jeg tror, den har gjort noget for kvinder - jeg tror ikke den har gjort så meget ved mænd. Kvindebevægelsens største opgave har ikke været at sige, at mænd er dumme svin, men at give kvinder deres værdighed og selvfølelse tilbage."
- Kan kvindebevægelsen have påvirket kvinder så voldsomt, uden at det er gået ud over mændene?
"Nej, det er klart, at en stigende selvbevidsthed hos kvinder har påvirket mange ægteskaber og parforhold. Men jeg tror egentlig mere det har skabt usikkerhed, end det har skabt konflikter. Til forskel fra tidligere tiders ægteskaber så er parforholdet med stort P kommet til at spille en meget stor rolle, idet parret sådan set i princippet er ligestillet i, hvad man kan kalde et moderne ægteskab."
- Hvad har det gjort ved manden andet end at skabe usikkerhed?
"Jeg kan kun sige, hvad det har gjort ved mig. Og selv om der ikke var tvivl om rollefordelingen i mine forældres ægteskab, så var de sidestillede som mennesker."
"Det er et spørgsmål om, hvordan man er præget individuelt. Jeg føler mig ikke som et produkt af en speciel udvikling i samfundet, men mere som et produkt af min individuelle opvækst. Og derfor mener jeg, at vi er på så tynd is, når vi taler om mænd og kvinder."

At tage ladegreb
"Så jeg synes ikke, at man skal være så bombastisk og firkantet, som meget af debatten er, når den tager afsæt i de alt for unuancerede forskelle og siger sådan er sandheden. Det er jo ikke vejen til at løse konflikter eller modsætninger eller finde forklaringer."
- Er det sådan, at selve kønskrigen og travlheden med at angribe og forsvare gør, at man aldrig når substansen?
"Ja, det er meget præcist. Men det er jo også en forståelig reaktion på undertrykkelse. Hvis man tager sit køn på sig og sætter sig for at forsvare det over for en undertrykkelse og siger 'nu skal det edderma'me være løgn,' så er det jo klart, at man virkelig må tage ladegreb."
"Men krigen er ikke så meget værd, for den er ikke vendt mod mænd, men handler om at gøre kvinder opmærksomme på deres selvværd."

Markedsøkonomien
- Er kvinder stadig undertrykt?
"Ja, det tror jeg egentlig man må sige, at I er. Både undertrykt og selvundertrykkende. Der er da sket nogle forbedringer på mange områder. Men kvinderne venter stadig på at blive budt op til dans. Og det kan da godt være, at vi som mænd har lært at slå brættet ned efter os i kvinde-bevægelsens kølvand, men det er ikke meget, der er sket ud over det"
- Er det mændene, der stritter imod?
"Nej, der er nogle magtstrukturer i samfundets opbygning, som er meget svære at ændre på kort tid. For dels er de uhåndgribelige, og dels er de usynlige. Og de magtforhold er jo meget patriarkalsk bestemt, fordi det er deres oprindelse."
"Ni ud af ti mænd siger 'det er nok en kvinde, der kører,' når et eller andet går galt i trafikken. Og det bliver sagt af de sødeste og kærligste mænd. Og de der platheder røber jo meget om kulturen, og hvordan vi opfatter andre mennesker. Men jeg tror det er mere overfladisk, jeg tror ikke det bunder så dybt."
- Så når det kommer til ligestilling, så er det noget, vi alle gerne vil, men som er svært at ændre på kort sigt?
"Ja, for det er markedsøkonomien, der afgør, at der er ulige vilkår for mænd og kvinder."
"I sidste ende handler det vel om at skabe et mere menneskeligt samfund og skabe bedre vilkår for såvel mænd som kvinder. Hvad er det for en rolle, vi tildeler mænd, nu vi er et krigsførende land? Vi har mænd, som vi sender i krig, og som gudhjælpemig melder sig frivilligt. Hvad er det for noget? Det kan da ikke være det, vi er sat i verden for," siger Frederik Dessau.

Artiklen er den sidste af en række samtaler med mænd om Informations mandedagbogssamling, Mandedage. De forrige artikler har været bragt den 1., 5., 8., 14., og 15. maj.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu