Læsetid: 6 min.

Kup på vej i Montenegro

29. maj 1999

Spændingerne stiger dag for dag i den lille jugoslaviske bjergrepublik, hvor det frygtes, at Milosevic snart vil åbne endnu en front og gøre et gammelt regnskab op med rivalen Djukanovic

Analyse
"Montenegro ser ud til at befinde sig umiddelbart foran en krig. Hærens checkpoints og maskingevær-stillinger breder sig over hele landet. Grænserne er lukkede, og bevæbnede mænd bryder ind i lejligheder for at tvangsrekruttere mænd i den våbenføre alder, mænd, der ofte føres bort i håndjern".
Nødråbet kommer fra Zeljko Ivanovic, grundlægger og leder af Vijesti, det eneste uafhængige dagblad i den jugoslaviske delrepublik Montenegro. Det står at læse på Institute of War and Peace Reporting's hjemmeside.
Og Zeljko Ivanovic' beskrivelse af situationen står ikke alene. Forleden advarede den østrigske Jugoslavien-ambassadør Wolfgang Petritsch, EU's mægler i de fejlslagne Kosovo-fredsforhandlinger i Rambouillet og Paris, om, at "et krybende kup" er på vej i Montenegro. Det gjorde han efter et nyligt besøg i republikken.
"Jugoslaviens føderale myndigheder og den jugoslaviske hær er i færd med en gradvis magtovertagelse. Det vil være et større tilbageslag for fredsprocessen", sagde Petritsch d. 21. maj i et interview med Reuters.

Hærens kontrol øges
Siden er situationen kun blevet værre, hvis man skal tro de spredte informationer, der kommer ud af Montenegro, hvor også tilstrømningen af udenlandske journalister er blevet stoppet af de jugoslaviske myndigheder.
Den jugoslaviske forbundshærs 2. armé har taget fuld kontrol med bevogtningen af grænserne - også den grænsepost til Kroatien, som hidtil har været holdt åben som Montenegros eneste livline til Vesten. Hæren har systematisk opholdt nød-hjælpskonvojer ved grænsen - på vej med hjælp til de 70.000 Kosovo-albanske flygtninge, der befinder sig i Montenegro.
Den jugoslaviske hær er også i de seneste dage gået i stilling omkring bjergbyen Cetinje, hvorfra det selv-stændige montenegrinske kongedømme blev regeret frem til den serbiske annektering af landet i 1918.
Cetinje, der betegnes som Montenegros vugge, er en af Balkans mest dyrebare kulturskatte med dens århundredgamle klostre, kongepa-ladser og ambassadepalæer fra selvstændighedsperioden.
Det er samtidig centrum for den stadig voksende montenegrinske selvstændighedsbevægelse, hvilket kan være årsagen til, at 1200 serbiske reservister i sidste uge indtog positioner omkring byen, medbringende kamp-vogne og artilleri - som en advarsel om, hvad der kan ske med middelalderbyen og dens indbyggere.
"Cetinje er symbolet på montenegrinsk selvstændighed. Beograd er ude på at fremprovokere vold, og Cetinje vil være et perfekt sted at starte den", siger Dragisa Burzan, Montenegros vice-ministerpræsident, til Reuters.

Balancegang
Også propaganda-krigen mellem Beograd-styret og Montenegros vest-vendte præsident, Milo Djukanovic, er skærpet i de seneste dage.
Djukanovic' beslutning om at erklære Montenegro 'neutral' i den væbnede konflikt mellem Jugoslavien og NATO, og hans opfordringer til NATO om ikke at indgå en fredsløsning med Slobodan Milosevic, bliver betragtet som højforrædderi i Beograd og Djukanovic angribes dagligt i det serbiske tv for at være 'betalt af USA'.
Djukanovic rundrejse i denne uge til europæiske hovedstæder for at møde de selvsamme ledere fra NATO-landene, der hver dag dynger Jugoslavien til med bomber, har ikke gjort Beograds vrede mindre.
Djukanovic har dog endnu ikke taget det skridt, som kan give Beograd en anledning til at lade militæret fjerne ham: at melde Montenegro ud af Forbundsrepublikken Jugoslavien og erklære landet selvstændigt.
"Et stort flertal af monte-negrinerne ønsker at forblive i føderationen. Men når Kosovo-krigen er ovre, må Montenegro omdefinere dets relationer til Serbien. Den nuværende forfatning gør Beograd-regimet i stand til at hindre Montenegros ligestilling inden for Forbundsstaten", sagde Djukanovic i weekenden til montenegrinsk tv.
Dermed fortsætter Djukanovic den balancegang, der er nødvendig i forsøget på at hindre eller ihvertfald udsætte et væbnet opgør mellem de 12.000 politisoldater, der er under Djukanovic' kommando og nu bevogter alle regeringsbygninger dag og nat, og de ca. 30.000 soldater fra den jugoslaviske hær, der befinder sig i Montenegro.
Montenegro er blevet tilflugtssted for de serbiske oppositionspolitikere, der føler deres sikkerhed truet i Beograd - bl.a. Det Demokratiske Partis leder, Zoran Djindjic - og er også fortsat hjem-sted for de eneste frie medier i Jugoslavien.
Men samtidig har Djukanovic' regering 'hjulpet' to af de mest kritiske mediefolk, Nebojsa Redzic, chefredaktør for Radio Free Montenegro, og Milo-drag Perovic, chefredaktør for det politiske tidskrift Monitor, til at flygte fra landet.
På samme måde har Montenegros regering opfordret alle mænd mellem 18 og 60 år til at modsætte sig den generelle massemobilisering til den jugoslaviske hær og har i stedet indkaldt ledige mænd til 'tvangsarbejde' for det offentlige. Men regeringen i Podgorica har ikke kunnet forhindre militæret i at foretage raids mod private hjem for at fylde rækkerne med værnepligtige, og desertører bliver stillet for militærdomstole.

Økonomisk krig
Også på det økonomiske område er denne krig om, hvem der har magten i Montenegro, taget fart i de seneste måneder.
Regeringen i hovedstaden Podgorica holdt tidligere på året op med at overføre told- og andre importafgifter til Beograd, den udsteder nu selv import-eksport tilladelser, den har afskaffet visa-tvangen ved grænseovergangen fra Kroatien, og den forbereder sit eget privatiserings-program.
Myndighederne i Podgorica har endog - ifølge informerede kilder - allerede ladet trykke egne montenegrinske pengesedler til brug den dag, den jugoslaviske møntfod, dinaren, trækkes uhjælpeligt ned i krigsøkonomiens super-inflation.
Beograd har svaret igen ved at lade forbundshæren overtage kontrollen med alle grænseposter, den tilbageholder ikke blot vestlig nødhjælp og journalister, men også livsvigtige råmaterialer, især olie, til den del af den montenegrinske industri, der fortsat fungerer, og den har effektivt etableret en flådeblokade af Montenegros største import- og eksporthavn, Bar.
Der har i flere år været gnidninger mellem Montenegro og centralstyret i Beograd - ikke mindst på grund af, at Montenegro følte sig uretfærdigt trukket med ned i det økonomiske morads på grund af Beograds involvering i krigen i Bosnien og de deraf følgende internationale sanktioner. Sanktioner, der gik hårdt ud over Montenegros to hovedindtægtskilder: handel og turisme.
Men helt galt er det gået siden oktober 1997, da den dengang kun 34-årige montenegrinske regeringschef, Milo Djukanovic, besejrede Milosevic' mand, Momir Bulatovic, i præsidentvalget. Djukanovic, der oprindeligt var Milosevic' opfindelse, blev i 1991 som 29-årig indsat som ministerpræsident og stod last og brast med Beograd i de efterfølgende krige i Kroatien og Bosnien.
Men efterhånden indså Djukanovic, at Montenegros chancer for en forbedret økonomi lå i et stabilt og godt forhold til Vesten - og han forstod, at Milosevic var en hindring for en sådan udvikling.
Djukanovic' styrkede sin politiske stilling i parlamentsvalget i maj sidste år, hvor næsten halvdelen af vælgerne i den 630.000 mand store republik stemte på præsidentens valgalliance med det sigende navn: Koalitionen for et Bedre Liv. I samarbejde med pro-selvstændighedspartiet Den Liberale Alliance og de albanske og muslimske partier har Djukanovic' parti siden siddet solidt på regeringsmagten.

Forfatning tilsidesat
I stedet for at acceptere montenegrinernes afgørelse og samarbejde med den nye regering i Podgorica valgte Milosevic fra første øjeblik konfrontationen. Han nægtede at anerkende Djukanovic' valgsejr i præsidentvalget og boykottede indsættelsesceremonien, og han har også afvist resultatet af parlamentsvalget sidste år.
Samtidig har Milosevic med grove brud på den jugoslaviske forfatning tilsidesat den relativt store indflydelse, Montenegro på papiret har som en ud af to ligestillede republikker i Forbundsrepublikken Jugoslavien.
Montenegros nye parlament har aldrig fået lov at besætte de pladser (20 eller halvdelen) i det serbiske 'overhus', Forbundskammeret, som de har krav på - og som bl.a. kunne give Djukanovic blokerende indflydelse på alle forfatningsændringer.
Milosevic har egenhændigt udpeget sin egen mand, den detroniserede præsident Bulatovic, til regeringschef i hele forbundsrepublikken - også uden at spørge Monte-negros regering.
Endelig er Djukanovic aldrig blevet indkaldt til møde i det jugoslaviske sikkerhedsråd, bestående af landets politiske og militære ledelse, hvor han har sæde - og hvor beslutninger som f.eks. indførelsen af undtagelsestilstand som følge af Kosovo-krisen bliver taget.
Miro Djukanovic har altså vægtige grunde til at hævde, at Milosevic reelt har sat den jugoslaviske forfatning ud af kraft - og at han derfor selv er i sin gode ret til at lade Montenegro løsrive sig fra Forbundsrepublikken.
Han tøver endnu - af frygt for modstand fra den jugoslaviske hær og den tredjedel af den montenegrinske befolkning, især i den nordlige del, der føler sig tæt beslægtet med serberne og ønsker et fortsat tæt statsforbund.
Men som en politisk analytiker fra Podgorica, Predrag Vulikic, udtrykker til Institute of War and Peace Reporting: "I betragtning af, hvor alvorligt konflikten har udviklet sig i Montenegro, er der sandsynligvis kun to udfald: en genetablering af Milosevic' autoritet eller Montenegros selvstændighed".
Det var måske denne situation - og muligheden for økonomisk, politisk og militær assistance fra Vesten i tilfælde af et åbent brud - Djukanovic diskuterede under sin netop afsluttede Europa-rundrejse?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her